Autisme er et begreb, som anvendes i psykiatrien og i socialt arbejde om en psykisk funktionsnedsættelse.

Autisme er en række "træk" (egenskaber) man kan have. Hvis man har det i en grad, som gør at man ikke kan klare sig i hverdagen uden støtte, kan man blive udredt og få stillet en autismediagnose i psykiatrien. Men svensk forskning tyder på, at en tredjedel af befoljningen har et eller flere autismetræk og kun cirka 1 procent får - i følge Bo Hejlskov Elven 2023 - stillet diagnosen. Den danske psykolog skriver i sin introduktion til autisme:

"Autisme defineres af de sociale evner. Sociale evner er normalfordelt i befolkningen... [..]en tredjedel ... har autismetræk (ifølge Lundstrom, 2011."

(Bo Hejlskov Elven 2023, 23)

Autisme - eller autisme spektrum forstyrrelser (ASF) kan forstås som en arvelig og dermed medført neurobiologisk udviklingsforstyrrelse.

Psykologi Kirsten Callesen skriver i Patienthåndbogen, at:

• "Autisme hos voksne er en medfødt forstyrrelse af hjernens udvikling (en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse)
• Voksne med autisme kan have svært ved social interaktion. Dette indebærer, at de har vanskeligheder med at forstå sociale normer, kropssprog, ansigtsudtryk og andres signaler
• Det antages, at autisme ofte opstår som et resultat af et komplekst samspil mellem arvelige og miljømæssige faktorer
• Der er ingen kur, som kan behandle autisme hos voksne, men behandlingen vil ofte være kognitiv adfærdsterapi samt træning af sociale færdigheder
• Autisme hos voksne påvirker cirka 1-2 % af befolkningen"

Støtte på arbejdsplads kan inkludere ændringer i arbejdsopgaver, fleksible arbejdstider, hjælp fra jobcoaches og støtte til at overskue opgaver.

Hvis man er studerende med autisme, kan man via ens studie ansøge om Specialpædagogisk støtte (SPS). SPS sikrer, at man kan få støtte via studiecoaches på både skoler og ens praktikpladser. 

(https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/autisme/autisme-hos-voksne-oversigt/)

Psykiatriske diagnoser har funktionsnedsættelse som diagnostisk kriterium. Autisme-spektrum-forstyrrelser kan således forstås ud fra et handicap-perspektiv.

Men det kan også forstås som et eksempler på neurodiversitet: der er biologisk variation, når det gælder den menneskelige hjerne.

Det betyder at mennesker i forhold til konkrete opgaver, situationer og miljøer har styrker og udfordringer/svagheder   

Når det gælder mennesker, der diagnosticeres med autisme gælder det, at de måske

• tænker meget konkret
• har mere brug for forudsigelighed
• kan have nogle emner, som de interesserer sig rigtig meget for - og noget de ved rigtig meget om
• kan have udfordringer med at orientere og begå sig i sociale relationer
• "er" på anden måde "i verden" end folk er flest 

Bo Hejlskov Elvén bruger følgende begreber til at beskrive det karakteristiske ved autisme:

1. central kohærens
2. (mindre) fleksibilitet
3. sansefølsomhed
4. affektfølsomhed
5. stressfølsomhed 

I en anden introduktion til autisme lægger også vægt på, at mange mennesker kan have autistiske træk, men at det er styrken af dem, der varierer. (Asger Røjle Christensen 2021, 11)

Kilder:

1. ICD-10
2. Bo Hejlskov Elven 2023
3. Psykolog Kirsten Callesens artikel i Patienthåndbogen: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/autisme/autisme-hos-voksne-oversigt/ 
4. https://www.dp.dk/course/virtuelt-autisme-og-icd-11-402918/
5. HBS Economics 2022 
6. Asger Røjle Christensen 2021  

15 12 2025  

Opdateres senere i 2026