En velfærdsstat koster penge at drive og udvikle.

Finansieringen kan både ses fra borgerens, foreningers, organisationers, virksomheders, kommuners, regioners og statens perspektiv

Det varierer over tid og mellem lande hvordan udgifterne finansieres.

Nogle af finansieringskilderne er:

1. afgifter
2. afkast af investeringer 
3. arveafgift 
4. bloktilskud til kommunerne 
5. boligskatter
6. brugerbetaling 
7. ejendomsskat
8. forsikringsselskaber, betaling til 
9. formueskat
10. frivilligt arbejde 
11. frivillige bidrag 
12. grundskyld 
13. hjælp fra familien 
14. indbetalinger til forskellige velfærdsordninger 
15. kirkeskat
16. kommunal skat 
17. medlemskontingenter til foreninger
18. mellemkommunal udligning 
19. moms 
20. opsparing 
21. personskatter 
22. private fonde 
23. råderummet 
24. statslige puljer 
25. statslige refusion af udgifter til kommunerne
26. tilskud fra kommunen 
27. virksomhedsskatter 

Finansieringen af den danske velfærdsstat baserer sig i høj grad på, at alle voksne, der kan, arbejder og betaler skat til kommunen og staten  - og at forbrugere/virksomheder betaler MOMS..

Den enkelte konmune er også afhængig af at få penge (bloktilskud og refusioner) fra staten.

Selvom om en stor del af velfærden i Danmark er skattefinansieret, er alle velfærdsordningen ikke gratis for brugerne.

Den enkelte borger  og lønmodtager i Danmark betaler ud over skat og moms også direkte til forskellige velfærdsordninger, fx arbejdsløshedskasse, ulykkesforsikring, arbejdsmarkedspension, arbejdsmarkedsbidrag, børnepasning, tandlæge, medicin og medlemskontingenter.