Begrebet dysfunktion (dysfunktionalitet) er et systemteoretisk begreb, som blev lanceret af Robert K Merton som et modbegreb til funktion (funktionalitet) og anvendes fx i Morten Ejrnæs og Idamarie Leth Svendsen 2021, side 29, men som fx ikke anvendes i det systemteoretiske kapitel i Gunn Strand Hutchinson og Siv Oltedal 2017.

Merton definerede i 1956 dysfunctions som konsekvenser som ikke bidrager til systemets tilpasning:

"Functions are those observed consequences which make  for the adaption or adjustment of a given system; and dysfunctions, those observed consequences which lessen the adaption or adjustment of the system.

(Robert K Merton 1957: 51)

Dysfunktioner er med andre i Mertons definition observerbare negative konsekvenser af systemets måde at fungere på, ikke systemets officielle formål, motiv eller intension. Ethvert system tilpasser sig sin omverden og er designet til at varetage en funktion. Dysfunktioner er empiriske eksempler på at dette ikke altid lykkes fuldt ud.

Dysfunktion kan oversættes med begreberne ‘negative, utilsigtede konsekvenser’ eller ‘ulemper’.

(Morten Ejrnæs og Idamarie Leth Svendsen 2021: 30)

Et system er designet til at varetage en opgave eller en funktion - men kan også have nogle tilsigtede virkninger, ulemper eller svagheder. Derfor kan begrebet dysfunktion anvendes til at analysere systemer, institutioner og andre fænomener kritisk. 

Men konfliktteoretisk vil dysfunktioner snarere være et udtryk for forskellige interesser, der varetages.

Hvis man anskuer det sociale område som komplekse systemer kan en forklaring på dysfunktioner også være, at der nogle af systemets delsystemer/subsystemer har funktioner, som kan være modstridende.

Et oplagt eksempel på en mulig dysfunktion er når varetægtsfængslede udvikler alvorlige psykiske lidelser på grund af deres indespærring.

Kriminalforsorgen, som både kan forstås som et funktionelt system, der skal sikre, at Politiet kan gennemføre sin efterforskning og forhindre kriminalitet. et (funktionelt del)system, der skal fuldbyrde straf og et (funktionelt del)system, der skal hjælpe borgerne ned at blive en del af samfundet igen (resocialisering). Anders Aggers udsendelse Indefra om varetægtsfængslede i Vestre Fængsel (vist på DR1) illustrerer meget godt dilemmaet i de tre opgaver/delsystemer. 

Et andet eksempel er hvis en patient/borger kommer til skade, fordi en medarbejder på et hospitaler og plejehjem slipper en patient/borger, som er ved at falde. Observationen kan forklares ved at arbejdsmiljøsystemet og hensynet til patienten/borgeren - fx patientsikkerhedssystemet på et hospital  kan komme i .konflikt i konkrete situationer. Medarbejderen risikerer en arbejdsskade ved at forsøge at redde patienten/borgeren,

Også i andet socialt arbejde kan der observeres eksempler på dysfunktioner.

Nogle borgere oplever at de bliver mere syge af at have kontakt med jobcentret.

Hvis vi anskuer jobcentret som (en del af) et komplekst system kan observationen ses som en utilsigtet konsekvens af hvordan systemet fungerer.

Systemet forsøger overholde en lovgivning, der blandt andet skal legitimere, at skatteborgerne skal betale for lediges og sygemeldtes forsørgelse ved at stille krav til de ledige og motivere de ledige til selvforsørgelse. Omvendt ønsker man også politisk et system, der hjælper socialt udsatte borgere med værdighed og på borgerens præmisser (Regeringsgrundlag 2022, OG tilgodeser arbejdsmarkedets behov for kvalificeret arbejdskraft og gør det let for arbejdsgivere at rekruttere nye ansatte. De forskellige hensyn har måske betydet, at systemet er designet på en måde, som har indbygget nogle dysfunktioner - målt ud fra mindst et af succeskriterierne. 

En mere kompleks forståelse af dysfunktioner er at forstå samfundet som et fænomen med mange samtidige systemer med hver deres funktion. Det ene systems funktion kan modarbejde andre systemer. Fx kan et levende systems bestræbelse på at overleve komme i konflikt med en formel organisations forsøg på at løse sin opgave. Hvis medarbejdere er bange - og dermed i 'overlevelsesmode' kan det være svært for opgave-systemet at fungere samtidig.

Eller for at tage et aktuelt eksempel fra sundhedsvæsenet:

Hvis et lægehus / almen praksisklinik først og fremmest fungerer som et økonomisk system - en privat virksomhed, som skal tjene penge - kan det  komme i konflikt med det juridiske system og den sundhedsfaglige opgaveløsning. 

...

2023-01-11