Sundhedsvæsenet er en betegnelse for det system, som hjælper mennesker, der har sundhedsproblemer - dvs er kommet til skade eller er blevet syge.
I en udvidet forståelse omfatter begrebet også (nogle af) de instanser, som arbejder med sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme.
Det fremgår af Sundhedslovens § 1, at "Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte."
I Danmark har Folketinget besluttet, at det især er regionerne, der har ansvaret for det offentlige, skattefinansierede sundhedsvæsen
- ejer og driver hospitalerne
- ejer og driver behandlingspsykiatrien
- honorerer og samarbejder med praktiserende læger, fysioterapeuter og tandlæger
(Bent Greve 2021:176-177 og sundhedsloven)
Kommunerne har siden strukturreformen, der trådte i kraft i 2007, haft det primære ansvar for forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering.
(Bent Greve 2021:177-178 og sundhedsloven)
Teoretisk kan sundhedsvæsenet blandt andet forstås og analyseres som
- et komplekst system med mange subsystemer;
- et økonomisk system, som udgør en stor del af samfundsøkonomien
- cirka 8-10% af den offentlige sektors udgifter. Hertil kommer udgifter som afholdes af private aktører og tid brugt i civilsamfundet
- en del af arbejdsmarkedet - hvor der er mangel på sundhedsfagligt personale
- en lang række store og små organisationer, hvor de største hospitaler har flere tusinde ansatte og en milliardomsætning.
- et tværprofessionelt felt, som også beskæftiger sig med forskning og undervisning
- en sektor og/eller flere sektorer med sektorgrænser, forskellige opgaver, organisationer, ledelser, lovgivninger, budgetter, logikker/rationaler osv.
- et politikområde - med folkevalgte landspolitikere i regeringen og Folketinget, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Regionsrådene og byrådene/kommunalbestyrelserne men også mange andre politiske aktører, fx interesseorganisationerne Kommunernes Landsforening og Danske regioner, Patientforeninger, fagforeninger og erhvervsorganisationer og med mange professionelle embedsmænd, der laver analyser, policyoplæg mv. - og dermed en arena for magtkampe og interessevaretagelse
SMV-regeringen har nedsat en strukturkommission, der skal komme forslag om hvordan sundhedsvæsenet skal organiseres fremadrettet. Direktør for patientforeningen og interesseorganisationen Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker er formand for kommissionen.
Læs mere om
Kilder:
- Bent Greve 2021, kapitel 6 (side 171-185), især 6.2, 6.3 og 6.5
- Sundhedsloven
- Sundhedsministeriets hjemmeside: https://sum.dk/arbejdsomraader/sundhedsvaesenet
- Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/suu
- Danske Regioners hjemmeside: https://www.regioner.dk/sundhed
- Kommunernes Landsforenings hjemmeside, fx https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/det-naere-sundhedsvaesen/
- VIVEs hjemmeside, fx : https://www.vive.dk/da/temaer/styring-i-sundhedsvaesenet/
- Lægeforeningens hjemmeside: https://www.laeger.dk/
- Regeringen 2022: Sundhedsreformen. Gør Danmark Sundere. Sundhedsministeriet, marts 2023 (52 sider)
- Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Ny Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne og Liselotte Blixt- om Sundhedsreform. 20. maj 2022 (23 sider)
- Aftale mellem regeringen, danske regioner og KL om udmøntning og implementering af en sundhedsreform, 13. juni 2022
- Se også Lars Thorup Larsen 2018
- Jespers erfaringer med sundhedsvæsenet
2021-09-27
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.