Gældsrådgivning handler om at hjælpe mennesker med økonomiske problemer med at komme godt videre i livet.
"Formålet med økonomi- og gældsrådgivning er at rådgive eller vejlede borgere, der har vanskeligheder ved at imødegå deres økonomiske forpligtelser eller betale deres husleje, til at få kontrol over deres private økonomi- og gældsproblemer."
I perioden 2008-2016 har flere forskellige ministerier uddelt satspuljemidler til økonomi- og gældsrådgivning til forskellige målgrupper (socialt udsatte borgere, udsættelsestruede lejere, borgere på offentlig forsørgelse) (Helle Hygum Espersen mfl 2016: 6)
KORAs kortlægning i 2016 viste at organisering og finansiering af gældsrådgivning varierer en del mellem de europæiske lande.
Der blev 2018 oprettet en ansøgningspulje i Socialstyrelsen, hvor organisationer kunne søge om økonomisk støtte tid det.
Samtidig er gældsrådgivning også en ydelse, som sælges på det private marked for finansielle ydelser. Der er firmaer tilbyder borgere en abonnementsordning, som de kan få hjælp til økonomistyring, budgetlægning, forhandling med kreditorer, ansøgning om gældssanering mm.
TV3 har i mange år udsendt programmet Luksusfælden, hvor to gældsrådgivere kommer ud til enkeltpersoner og især par med økonomiske problemer. I udsendelsen indsamler gældsrådgiverne oplysninger fra kontoudtog mm og præsenterer parret for deres aktuelle forbrug fordelt på forskellige poster. For at synliggøre skabe overblik over forbruget -og problemerne - lægges 1000-kronesedler på på et bord.
Mange mennesker har gæld. Det er helt almindeligt at tage et kreditforeningslån for at kunne købe et hus eller en ejerlejlighed.
Mange danskere tager et banklån for at købe større forbrugsgode, som fx en bil, en vaskemaskine, en cykel eller lignede
På samme måde til butikker, som sælger varige forbrugsgoder (biler, fjernsyn, smartphones, campingvogne, hårde hvidevarer), en afdragsordning
En af de store udfordringer er kviklån, hvor private virksomheder tilbyder hurtigere lån til en meget høj rente, uden kreditvurdering af kunderne.
Det bidrager til, at mange unge og socialt udsatte opbygger en stor gæld, som de ikke kan betale tilbage.
Borgere i målgruppen for gældsrådgivning er meget forskellige. Fælles for dem er typisk, at de har mistet overblikket over deres økonomi, gæld og udgifter.
mennesker med stor gæld, som de har svært ved at betale tilbage
mennesker på overførselsindkomster, som er i en situation præget af langvarig relativ fattigdom
lejere i fare for at blive opsagt, fordi de har huslejerestancer
unge mennesker, der har taget kviklån, købt på afbetaling, er spilafhængige og/eller har et højere privatforbrug end deres indtægter kan finansiere.
voksne, der på grund af sociale begivenheder (fx misbrug, skilsmisse og/eller arbejdsløshed) er kommet i økonomiske problemer
socialt udsatte med komplekse sociale problemer. Nogle mennesker med misbrug kommer fx i gæld til pushere og andre personer i det kriminelle miljø, fx rockere.
Nogle af de organisationer, som har ydet - og muligvis stadig yder - gældsrådgivning er:
advokatfirmaer
banker/pengeinstitutter
Forbrugerrådet
Frelsens Hær
KFUMs Sociale Arbejde
Mødrehjælpen
Private firmaer, der har specialiseret sig i økonomisk rådgivning
Settlementet
Den Sociale retshjælp
Gældsrådgivning foregår mange steder som frivilligt socialt arbejde.
Socialministeriet finansierede i perioden 2009-2012 fem frivillige gældsrådgivningsprojekter rettet mod socialt udsatte drevet af:
Forbrugerrådet, Frelsens Hær, Settlementet, Den Sociale Retshjælp og KFUM's Sociale Arbejde
Rådgivningen blev tilbudt i København, Taastrup, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Kolding og Haderslev.
Målgrupperne for den frivillige gældsrådgivning var gældstyngede, socialt udsatte borgere. Mange af modtagerne er enlige, lejere, på kontanthjælp eller anden overførselsindkomst. Mange har psykiske problemer og har (haft) misbrug.
Gælden varierer meget.
Udbyttet af rådgivningen var fx:
Overblik over udgifter
Budget: udregning af betalingsevne
Aftale med kreditorerne
Der var var cirka 250 frivillige tilknyttet gældsrådgivningerne. Mange af dem var bankuddannede. Nogle var socialfagligt uddannede. Andre jurister.
Frivillig rådgivning har en række fordele. Det giver en mere ligeværdig relation. Rådgiverne har ikke den magt, som kendetegner ansatte i banker og myndighedsfunktioner.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.