Begrebet socialpsykíatri er anvendes på mindst to forskellige måder:
1. Begrebet socialpsykiatri bruges samfundskritisk som den del af psykiatrien, som interesserer sig for hvordan samfundet "producerer" deres egne psykiatriske patienter (fx Anders Kelstrup 1983, side 276-279) og hvordan individet indgår i et samspil med samfundet. Socialpsykiatri kan således være en særlig gren af de lægelige specialer socialmedicin og psykiatri. Men det kan også være et sociologisk (fx interaktionistisk) og socialpsykologisk inspireret forståelse af et felt. I Preben Brandt 2004 står der:
"Socialpsykiatrien må altså tage sit udgangspunkt i den menneskelige væren, som den opstår og udfolder sig i det dynamiske og dialektiske felt, som består af individets eksistens overfor andre individer. Det vil således være socialpsykiatriens interesse for individ overfor individ og individ overfor samfund ..., der sætter rammerne for den teori og de metoder, socialpsykiatrien arbejder med."
(Preben Brandt 2004: 21)
2. Socialpsykiatri som begreb bruges også om den del af det sociale område, som tager sig af borgere med psykiatriske diagnoser - og dermed socialfaglige del af psykiatrien.
(se fx https://socialstyrelsen.dk/projekter-og-initiativer/handicap/styrket-kvalitet-i--socialpsykiatrien/kvalitet-i-socialpsykiatrien og
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/partnerskab-om-strategisk-udvikling-og-omlaegning-af-socialpsykiatrien-resultater-fra-kortlaegning-af-socialpsykiatrien)
Socialpsykiatrien reguleres af lov om social service og består af døgnbemandede botilbud, bofællesskaber, bostøtte, væresteder mm.
Det er kommunerne, der har ansvaret for socialpsykiatrien, men den enkelte kommune kan vælge at indgå aftaler med regionale og private socialpsykiatriske tilbud, jf. BUM-modellen. Personalet i socialpsykiatrien er ofte uddannet pædagoger. Men der er også andre faggrupper og uuddannede medarbejdere.
Se også:
2020-05-19 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.