Velfærdsregime er et begreb som introduceres af Gösta Esping-Andersen i sin bog "The Three Worlds of Welfare Capitalism" fra 1990
Carsten Jensen 2011 kalder det en typologi, som præsenterer tre forskellige typer velfærdsstater.
Velfærdsregimer defineres af Esping-Andersen som
"institutionelle arrangementer, regler og forståelser, der styrer og former velfærdspolitiske beslutninger, udgiftsudviklinger, problemforståelser..."
(oversat - og her citeret fra Carsten Jensen 2011:28)
Esping-Andersen skelner mellem tre velfærdsregimer, som udspringer af hver sin velfærdsideologi:
| det liberale velfærdsregime |
det socialdemokratiske velfærdsregime |
den kristendemokratiske velfærdsregime |
|
liberale værdier:
en fri markedsøkonomi
det fri initiativ
mindst mulig stat
|
lighed via omfordeling
|
konservative værdier:
traditionel familie struktur
anerkendelse af statusforskelle i samfundet
aktiv rolle for civilsamfundet
|
| skattefinansieret "welfare" for de allerfattigste |
skattefinansierede velfærdsordninger |
arbejdsmarkedsbaserede forsikringsordninger |
| USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand |
de nordiske lande |
Tyskland, Frankrig, Italien, Holland m.fl. |
NB: Denne oversigt er baseret på, men ikke identisk med tabel 2.1 i Carsten Jensen 2011: 33
Esping-Andersens typologi er refereret i mange lærebøger og forskningsartikler, men den er også omstridt. Noget af kritikken er, at...
- de sydeuropæiske lande (Italien, Spanien, Portugal og Grækenland) adskiller sig væsentligt fra Holland, Tyskland og Frankrig - fx ved at anvende forsikringsordninger mere og have lavere ydelser
- Australien og New Zealand adskiller sig væsentligt fra USA, Canada og Storbritannien ved at have høje minimumslønninger og høj beskyttelse
- de østeuropæiske lande er ikke omfattet af typologien (fordi den blev udviklet før - eller lige efter - murens fald og kommunismens sammenbrud)
- Gregory Kasza mfl. kritiserer antagelserne bag ideen om velfærdsregimer.
- Der er meget variation i og mellem landene.
- Landene lader sig inspirere af hinanden.
- Typologien sammenblander årsag og virkning og kan derfor kun beskrive forskelle, ikke forklare dem.
- Esping-Andersens typologi forholder sig ikke til sundhedsområdet og uddannelsesområdet
Se også:
Kilder:
2020-05-03 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.