Socialkonstruktionisme kan ses som alternative og/eller supplerende tilgange og forståelser - til psykologiske og videnskabeteoretiske forestillinger om selvet, identitet, fornuft, individuel bevidsthed, objektiv sandhed.
Det er teorier, hypoteser - og ledelsesmæssig, konsulentfaglig og terapeutisk praksis, som antager at identitet, sociale fænomener og mening skabes (konstrueres) i relationer. Den sociale virkelighed eksisterer ikke uafhængigt af kontekstafhængig viden, kulturelle fællesskaber og sproget:
"Det, vi betragter som verden, afhænger i høj grad af, hvilken tilgang vi har, og vores tilgang afhænger af de sociale relationer, som vi en del af."
(Kenneth J Gergen 2010: 13)
Socialkonstruktionisme kan ses som et opgør med positivisme, kritisk realisme, fænomenologi og hermeneutik, men:
"Socialkonstruktionistisk teori forsøger ikke at eliminere nogen teoretisk eller praktisk retning. Den gør ingen krav på sandhed, rationel overlegenhed eller etisk ophøjethed. Socialkonstruktionisme indbyder derimod til en radikal pluralisme, hvor alle traditioner er repræsenteret i de dialog, som former vores fremtid."
(Kenneth J Gergen 2010: 8)
"Ord skaber hvad de benævner"
(NFS Grundtvig)
"Identity is done"
(Vernon Cronen, på KCC Summer School 2000)
"social constructionists have recognized ... complex intertwinings of power, language, and reality. They know that researchers do not just give up on their theories because of a single anomaly. They know that our observations of the world are linguistically mediated. They know that social structures partake of linguistic ones"
(Philip Gorski 2013: 662)
Andre, lignende begreber er:
- anerkendende tilgang
- appreciativ inquiry
- diskursteori
- konstruktivisme
- konstruktionistisk teori
- multivers
- narrativ terapi
- polyfoni
- postmodernisme
- relationel koordinering
- social konstruktion
- socialkonstruktionistiske ideer
- socialkonstruktionistisk tænkning
- sprogspil
- systemisk tænkning
Læs mere her:
2020-04-12 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.