| 
View
 

procesevaluering

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 6 years, 5 months ago

Begrebet procesevaluering bruges i evalueringslitteraturen (fx  Peter Bundesen og Anette Falcher 2014:42) om evalueringer, der fokuserer på indsatsens gennemførelse. Evalueringsspørgsmålet i en procesevaluering begynder derfor ofte med ordet "hvordan". I modsætning til evalueringer af resultater (præstationsmålinger og effektevalueringer), der typisk stiller spørgsmål om "hvad" og "hvor meget".

 

Begrebet "proces" kan henvise til "systemets" kerneprocesser - eller 'produktionen' af serviceydelser. Det illustreres med input-output-modellen;

 

input 

produktions- eller

transformations-

proces 

 

output 

 

outcome 

Her er procesevalueringen typisk en arbejdsgangsanalyse, som fx kan gennemføres ved hjælp af brunt papir og post-it-sedler og efterfølgende tegnes som et forløbsdiagram (flow chart). I leanlitteraturen kalde dette "value stream mapping" eller værdstrømsanalyse. Procesevalueringer af enkelte sager på det sociale område kan man også kalde en casebaseret audit.

 

Begrebet proces kan også henvise til faser i et tidsafgrænset projektforløb eller program., fx:

1. projektudviklingsfase 

2. afprøvningsfase

3. beslutning

4. implementeringsfase

5. driftsfase 

den indledende idéudvikling i

innovationsprocessen

prototyper testes:

prøvehandlinger

pdsa-cirkler

her vælges den løsning,

som skal implementeres

overgangen fra udvikling til drift

det daglige arbejde

jf processen i

input-output-modellen

 I praksis kan faserne lappe over hinanden og den samlede proces kan være iterativ. Her er procesevalueringen typisk en del af en projektevaluering eller en programevaluering. Procesevalueringen kan fokusere på en eller flere faser - og overgangen mellem faserne. Ofte kan det faktiske forløb i evalueringen sammenholdes med en plan. Ofte vil der som en del at projektet været gennemfært milepæls-planlægning med deadlines.

 

Nogle procesevalueringer er meget beskrivende og redegør i detaljer for at hvad der er sket i et længere forløb, fx i et projekt. Nogle procesevalueringer har til formål at undersøge, forklare og/eller undskylde, at er ikke opnået tilfredsstillende resultater.

Det formelle formål med procesevalueringer er ofte analyse, kontekstafklaring, læring eller erfaringsopsamling. Men det faktiske formål kan ofte også fortolkes som kontrol og legitimering.

 

Ofte er procesevalueringen således (en del af)

  • en kvalitetsudviklingsproces / systematisk forbedringsarbejde
  • en målopfyldelsesevaluering
  • en formativ evaluering
  • en implementeringsevaluering
  • en interessentevaluering
  • en intern evaluering 
  • en løbende evaluering 
  • en midtvejsevaluering 
  • en projektevaluering
  • en programevaluering 
  • en selvevaluering 
  • en slutevaluering 

 

Andre relevante danske og engelske begreber i evalueringslitteraturen i tilknytning til procesevaluering er således:

  1. afvigelser
  2. aktiviteter 
  3. aktører
  4. arbejdsgang
  5. arbejdsgangsanalyse
  6. arbejdstilrettelæggelse 
  7. begivenheder 
  8. faser 
  9. flow
  10. flow chart
  11. forsinkelser 
  12. kortlægning
  13. logistik 
  14. mapping 
  15. milepæle (mile stone)
  16. organisering 
  17. plan 
  18. process tracing
  19. spild 
  20. takt-tid
  21. tidslinje 
  22. tidsmåling
  23. tidsplan 
  24. value stream 
  25. value stream mapping 
  26. ventetid 

 

Læs mere her:

2020-03-31 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.