Begrebet "negativ social kontrol" anvendes af Udlændinge- og Integrationsministeriet, som bl.a. skriver:

"Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan eksempelvis være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form af fx manglende frihed og deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter."

"Der kan være mange årsager til, at en familie eller omgangskreds vælger at udøve negativ social kontrol. Det kan være for at værne om eller genoprette familiens ære og sikre at familiemedlemmer ikke overtræder normer og optræder med en adfærd, som krænker familiens ry. Den negative sociale kontrol vil ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på sit barn/unge."

På ministeriets hjemmeside står der desuden:

"I 2017 blev der foretaget en undersøgelse af social kontrol blandt ca. 4.500 unge i alderen 15-29 år (Als Research 2018). Undersøgelsen viste, at minoritetsetniske unge i betydeligt højere grad end majoritetsetniske unge bliver udsat for negativ social kontrol. Undersøgelsen viser blandt andet, at:  

• Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund oplever at have markant mindre selvbestemmelse og frihed sammenlignet med de øvrige unge. Fx må 12 % af de minoritetsetniske piger mellem 15 og 17 år ikke have venner af det modsatte køn, og 13 % ved ikke, om de må.
• Blandt 15-17-årige oplever 37 % af de minoritetsetniske kvinder og 24 % af de minoritetsetniske mænd begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste/ægtefælle. Samlet set gælder det 30 % af de minoritetsetniske unge sammenlignet med 5 % af de majoritetsetniske unge.
• 25 % af minoritetsetniske kvinder og 28 % af de minoritetsetniske mænd i alderen 18-29 år oplever, at hensynet til familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hverdag.

Undersøgelsen peger desuden på, at der er en tæt sammenhæng mellem mistrivsel og konkrete oplevelser med negativ social kontrol i form af overvågning, trusler og vold.  Unge, der er udsat for denne form for negativ social kontrol, har større statistisk risiko for psykisk mistrivsel i form af fx depression eller langvarige stresstilstande. Hent undersøgelsen her. 

Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige medborgerskabsundersøgelse, Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark, udkom sidst i november 2016. Heri fremgår det, at:

• 19 % af unge indvandrere og efterkommere føler sig begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle.
• 4 % oplever, at de bliver begrænset af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner.
• 2 % af unge indvandrere og efterkommere tilslutter sig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder.

Undersøgelsen afspejler en positiv udvikling i forhold til målet om selvbestemmelse. Der er sket et fald i andelen af unge, der oplever, at familien begrænser deres selvbestemmelse både med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle og i valget af uddannelse og venner. I valget af kæreste eller ægtefælle er der tale om et fald fra 23 % i 2014 til 19 % i 2016. Hent Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark hos Integrationsbarometeret (nyt vindue)"

Kilde: https://uim.dk/arbejdsomrader/aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol/hvad-er-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol (SIDST OPDATERET 23.11.2018)

Senioforsker Anika Liversage fra VIVE er medforfatter til et litteraturstudie om kvinder med anden etnisk baggrund :

RAPPORT 29. JUN 2023

Etniske minoriteter, værdier og ligestilling

Viden til brug for Kommissionen for den Glemte Kvindekamp 

•  Hent rapporten om etniske minoriteter, værdier og ligestillingHent rapporten om etniske minoriteter, værdier og ligestilling

På VIVEs hjemmeside står der blandt andet: 

"Nogle piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund oplever alvorlige begrænsninger i deres handlefrihed. Omvendt er det andres eget ønske at leve inden for givne kulturelle og religiøse rammer. En ny rapport, baseret på international forskningslitteratur, fremhæver vigtigheden af at forstå denne kompleksitet, hvis man ønsker at skabe bedre forhold for etniske minoritetskvinder i Danmark.

Den danske befolkning er i det seneste halve århundrede blevet stadig mere mangfoldig igennem migration fra lande som for eksempel Tyrkiet, Libanon, Irak og Syrien. Denne indvandring har bragt forskellige holdninger til, hvordan kvinder bør opføre sig, i nær kontakt.

I en del etniske minoritetsfamilier forventes unge kvinder at overholde bestemte normer omkring ærbarhed, og med et mere kollektivistisk livssyn kan hele familiers omdømme være afhængigt af pigers og kvinders adfærd på det intime område. Derfor udøver nogle familier æresrelateret social kontrol (for at forebygge normbrud) og bruger repressalier (hvis normerne er brudt).

Det er sådanne udfordringer, som Kommissionen for den Glemte Kvindekamp skal adressere. Kommissionen blev nedsat i 2022. Den skal komme med anbefalinger til, hvordan man bedre kan sikre, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund nyder samme rettigheder og frihed, som hovedparten af befolkningen i Danmark gør.

Denne rapport skal bidrage til dette arbejde. Rapporten er en kortfattet, formidlende litteraturopsamling, som primært omfatter nyere danske og internationale kilder. Rapporten fokuserer på forhold, der knytter sig til ligestilling, køn og seksualitet i forhold til såvel unge som voksne kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Der indgår også litteratur om forskellige former for sociale indsatser. Rapporten er finansieret af Sekretariatet for Kommissionen for den Glemte Kvindekamp under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Resultater

Fra den brede litteraturgennemgang kan der især fremhæves to ting. For det første, at diversiteten i etniske minoritetsfamilier og -miljøer i Danmark er overordentlig stor. For det andet, at der ofte er markant forskellige værdier omkring kønsroller og ligestilling i de etniske minoriteters oprindelseslande og i et skandinavisk land som Danmark.

Generelt sker der dog en klar ændring i retning mod en tilpasning til danske værdier. Survey-undersøgelser viser derfor, at migranter værdimæssigt placerer sig et sted midtvejs imellem oprindelseslandets og destinationslandets værdier.

Værdimæssige ændringer sker med forskellig hast på forskellige områder, og ændringerne er generelt større i forhold til det offentlige domæne (for eksempel holdninger til kvinders beskæftigelse) end i forhold til det private domæne (for eksempel holdninger til sex før ægteskab). Omvendt ændrer nogle grupper sig i retning af mere – frem for mindre – kønstraditionelle holdninger over tid. Dette er dog en afvigelse fra det generelle mønster.

Faktorer som uddannelsesniveau og grad af religiøsitet har betydning for tilpasningen. Andre vigtige forhold er, om etniske minoriteter eksempelvis har sociale kontakter med majoritetsbefolkningen (hvilket fremmer tilpasning til værtslandets værdier), eller om de oplever diskrimination og stigmatisering (hvilket har den modsatte virkning).

Anbefalinger

Litteraturgennemgangen peger på, at Kommissionen for den Glemte Kvindekamp i sit arbejde må forholde sig til et kompliceret felt. På den ene side oplever nogle piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund alvorlige begrænsninger i deres handlefrihed, hvilket kan skade deres trivsel. På den anden side holder andre sig efter egne ønsker inden for givne kulturelle og religiøse rammer – rammer, som kan være vigtige for såvel forældre som for familie og netværk i oprindelseslandene.

Det kan være svært at trække klare grænser for, hvornår eksempelvis en tilpasning til forældres forventninger skal ses som et udtryk for ”negativ social kontrol”. Dette er vigtigt at holde sig for øje, og et af spørgsmålene bliver dermed, hvordan man kan støtte piger og kvinder i at skabe ønskede forandringer indefra, samtidig med at der ydes god og kvalificeret hjælp til personer, som selv oplever, at de har hjælp behov."

2020-01-04