Social kontrol er et sociologisk grundbegreb, som handler om, at - og hvordan - individer og sociale fællesskaber holder øje med og påvirker de andre medlemmer af fællesskabets adfærd. Vi kender også fænomenet fra socialpsykologiens begreber om gruppers dynamikker, normer, sanktioner, inklusion og eksklusion.
Social kontrol udøves i alle familier, grupper, lokalsamfund, på arbejdspladser, i civilsamfundet, i/af den offentlige sektor og på markedet. Men nogle steder - meget - mere end andre steder.
Offentlige myndigheder og andre offentlige ansatte holder øje med borgerne og virksomhederne. Vi opfordres som borgere til at holde øje med - og tage os af - vores børn og hinanden. Forældre holder øje med deres børn. Ægtefæller holder øje med hinanden. Naboer holder øje. Professionelle holder øje med borgerne. Borgerne holder øje med de professionelle. Lærere og pædagoger holder øje med elever og børn. Og eleverne holder øje med lærerne. Butiksansatte holder øje med kunderne. Kunderne forholder sig til andre kunders - og de butikansattes - adfærd. Frivillige ledere holder øje med foreningens medlemmer. Og medlemmerne holder øje med hinanden - og de frivillige ledere.
Noget social kontrol har karakter af lovhjelmet myndighedsudøvelse. her der nogle, som er ansat til, på samfundets vegne, at holde øje med det der foregår, og gribe ind, hvis det er ulovligt, farligt, usundt, strider mod den offentlige orden osv. Eksempler på aktører, der udøver lovhjelmet social kontrol er: sociale myndigheder, politiet, fødevarekontrollen, Arbejdstilsynet. SKAT, miljømyndighederne,
Anden social kontrol kan fortolkes som ansvarlig opdragelse og socialisering med gode intensioner. Ansvarlige forældre, der vil skåne deres børn og teenagere for at udvikle dårlige vaner, som fx at ryge, drikke alkohol, tage piller, udvikle afhængighed og misbrug, begå kriminalitet, komme ud for ulykker, uønsket graviditet, at komme i 'dårligt selskab', at blive udsat for gruppepres (social kontrol) fra andre osv.
Overvågning, opsyn, forbud mm. kan - måske - forebygge uønsket adfærd. Vi kender det fra trafikken, hvor synlige politibiler og færdselsbetjente på motorcykel (potentielt) forebygger hastighedsovertrædelser og hasarderede overhalinger på landevejen. Vi kender det fra børnehaven og skolegården, hvor gårdvagten (måske) forebygger slåskampe. Vi kender det fra nattelivet, hvor patruljerende politibetjente og dørmænd (måske) forebygger vold blandt berusede unge. Vi kender det fra videoovervågning i butikker, som måske afholder mennesker fra butikstyveri. Eller gør det muligt at gribe hurtigt ind, hvis det sker. Justitsminister Nick Hækkerup har fra Folketingets talerstol i 2019 argumenteret for, at mere overvågning kan skabe mere tryghed - og dermed mere frihed.
Den sociale kontrol kan hjælpe med at vedligeholde en social orden.
Men den sociale kontrol kan blive for meget - og have negative konsekvenser. Nogle anvender derfor begrebet negativ social kontrol. Vi kender beskrivelser af omfattende social kontrol fra spillefilm og romaner, hvor George Orwells 1984 nok er klassikeren. Og vi kender fænomenet fra dokumentarudsendelser, avisartikler og biografier. Stasis systematiske overvågning af borgerne i DDR/Østtyskland. Kinas videoovervågning med ansigtsgenkendelse. Panopticon i fængsler og fangelejre.
I en bog om civilsamfundet og medborgerskab anvendes begrebet i sammenhæng med civilsamfundet, social sammenhængskraft og social orden:
"For den liberale-konservative samfundsteori var det civile samfund heller ikke et nødvendigt element til sikring af af den økonomiske udvikling. Blandt de klassiske liberalister var et effektivt kapitalistisk samfund ensbetydende med fjernelse af alle former for social kontrol og regulering, der hindrede den frie bytteproces."
"I de vestlige demokratier social kontrol ikke gennem åben tvang og undertrykkelse. Der anvendes andre og mere indirekte midler til at skabe social kontrol - overvågning, regler for deltagelse og for opnåelse af sociale og politiske rettigheder mv. Sammenhængskraft opnås gennem fastlagte rutiner, krav til borgerne og gensidighed i hverdagslivets sociale relationer."
(Thomas P Boje 2017, side 199 - med reference til Kearns og Forrest (2000), der i artiklen "Social Cohesion and Multilevel Urban Governance" opregner fem kriterier for social sammenhængskraft)
Social kontrol kan således ses som en forudsætning for et velfungerende civilsamfund og et samfunds sociale sammenhængskraft, men samtidig grummer fænomenet en kilde til at bevare status quo - og at identificere, stemple, udgrænse og ekskludere mennesker, der afviger fra de gældende normer.
Børns, unge og/eller voksne menneskers grundlæggende rettigheder og handlemuligheder kan med omfattende social kontrol indskrænkes uforholdsmæssigt meget. Der opstår mistanker, bekymringer og reaktioner, som ikke respekterer individets grundlæggende behov for privatliv, anerkendelse og tillid, og ret til at bestemme over sit eget liv. Ekstreme eksempler er jaloux kæresters og ægtefællers trusler, vold, bortførelser, indespærring, påbud om at blive hjemme, forbud mod at forlade hjemmet og omgås andre mennesker osv. Fællesskabet eller enkeltpersoner udfører sanktioner, begrænsninger og indskrænkninger, som er systematisk, omfattende overvågning, frihedsberøvelse, overgreb og/eller vold..
Vi kender det også fra sladderen i landsbyen, som kan afholde nogle for at afvige fra normerne, for: hvad ville naboerne ikke tænke og sige?
Social kontrol hænger sammen med en lang række andre fænomener og begreber:
- aftaler
- angst
- ansvar
- autoritet
- bekymring
- beskyttelse
- civilsamfundet
- De Andre
- disciplinering
- dyder
- eksklusion
- familie
- familiens ære
- forbud
- fordomme
- fornuft
- forskelle
- forventninger
- forældre
- frihed
- frihedsberøvelse
- frygt
- fællesskaber
- følelser
- generationsforskelle
- gruppedynamik
- grænseoverskridende adfærd
- individdet
- individuelle handlemuligheder
- indskrænkede rettigheder
- inklusion
- integration
- internalisere kulturelle værdier
- jalousi
- kontrol
- kontroltab
- krisecenter
- krænkelse
- kultur
- kønsforskelle
- magt
- mistillid
- myndig
- negative automatiske tanker
- normer
- offer
- omdømme
- opdragelse
- overtrædelse
- overvågning
- partner
- personlighedsforstyrrelse
- psykiatriske lidelser
- psykopati
- påbud
- religion
- religiøse begrundelser
- respekt
- rettigheder
- risikovurdering
- sanktioner
- sex
- skam
- sladder
- social identitet
- socialisering
- social kapital
- social orden
- socialt netværk
- sociale systemer
- stempling
- stigmatisering
- stolthed
- symbolsk vold
- syndig
- tabe ansigt
- tilladelse
- tillid
- tradition
- trosfæller
- trusler
- tryghed
- tvang
- vold
- værdier
- ægtefælle
- ægteskab
- ærbar
- ære
- æreskulturelle fællesskaber
- æresrelaterede konflikter
- æresrelateret social kontrol
- æresrelateret vold
Hvad omfatter social kontrol i danmark?
Det spørgsmål lader sig ikke besvare endegyldigt, men her nogle eksempler på adfærd, som vi som medborgere forholder os til og holder øje med - og evt. sanktionerer:
- alkohol-indtag
- bemærkninger om andre i det offentlige rum
- chikane
- "dum-smarte beærkninger"
- egoistiske handlinger
- følelsesudbrud i det offentlige rum
- gentagende handlinger
- holdningsmæssige udsagn, der afviger fra den gængse opfattelse
- invitationer til fremmede
- jokes på tidspunkter, hvor der forventes alvor
- kærlighedserklæringer
- ligegyldighed, hvor der forventes empati
- meningstilkendegivelser, hvor der blot forventes accept, samtykke eller tavshed
- næsvished over for personer, der fortjener respekt
- optimisme i situationer, hvor folkestemningen er negativ, pessimistisk, alvorlig
- påtrængende adfærd, hvis andre forventer fysisk distance og "privatlivets fred" og personlig integritet
- respekt for andres holdninger og adfærd, i situationer, hvor folkestemningen er at fordømme adfærden
- snak, hvis andre forventer tavshed
- tobaksrygning på steder hvor det er forbudt og/eller generer andre
- usædvanlig adfærd, hvis andre forventer/ønsker forudsigelighed og orden
- v
- y
- ærekrænkelse-anklager, når der forventes taknemmelighed, tolerance, humor og rummelighed
- ødselhed (forbrug af penge), hvor der forventes mådehold
- åbenhed, hvor der forventes fortrolighed og/eller tavshed
Læs mere her:
Se også:
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.