Radikalisering er blevet defineret som

"en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger på grundlag af ekstremistisk ideologi."

(Rambøll og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (2019), side 6)

Mekanismer som kan bidrage til radikaliseringsprocesser:

1. Ideologisk aktivisme, hvor ekstremisme er motiveret af idealisme og en stærk følelse af at ville bidrage til retfærdighed.
2. Gruppestatus, hvor en person motiveres af sin rolle i en gruppe.
3. Fællesskabsfølelse, der særligt driver unge, som søger et tilhørsforhold i en gruppe.
4. Gruppepres, der kan medvirke til mere ekstreme handlinger end tiltænkt.
5. Oplevelse af diskrimination, hvor nogle individer ikke kan se en fremtid i det nuværende system og derfor søger ekstremisme.

Kilde: Tore Bjørgo (2011):  Dreams and disillusionment: engagement in and disengagement from militant extremist groups. Crime, Law and Social Change 

Her refereret fra Rambøll og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (2019), side 32

Litteratur:

• Bjørgo, Tore (2011):  Dreams and disillusionment: engagement in and disengagement from militant extremist groups. Crime, Law and Social Change
• Lindekilde, Lasse & Berthelsen, Preben (2015): Voldelig transnational aktivisme: Islamisk Stat, foreign fighters og radikalisering. Tidsskriftet Dansk Sociologi
• Rambøll og Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme (2019): VIDENSKATALOG Kortlægning af viden om ekstremisme og viden om forebyggelse af ekstremisme