Hvis som socialrådgiverstuderende, forskere eller konsulenter skal evaluere socialt arbejde skal man - gerne i samarbejde med vejleder og målgruppen - formulere et godt evalueringsspørgsmål
Evalueringsspørgsmålet
- kan fungere som problemformulering i skriftlige opgaver.
- hjælper med at fokusere og afgrænse evalueringen
- præciserer hvad, der skal undersøges (evaluanden)
Her er nogle eksempler på evalueringsspørgsmål:
- Hvordan sikrer bostedet beboernes sociale rettigheder - herunder især indflydelse på eget liv?
- Er hjemløseindsatsen i XX kommune i overensstemmelse med hjemløsestrategien?
- Bidrager integrationsarbejdet i XXX boligområde til at leve op til lovens intensioner?
- Hvad gør jobcentret for arbejdsløse borgere, som har psykiske lidelser - og hvilken betydning har det for borgerne?
- Hvilke sociale problemer findes blandt mennesker med psykiske lidelser - og hvilke aktører bidrager til at løse disse problemer?
- Hvad er det værste ved at være anbragt uden for hjemmet som teenager - og hvordan hjælper opholdsstedet de unge med det?
Og 14 mere generiske spørgsmål:
- Har indsatsen haft den forventede og ønskede effekt?
- Er de opstillede mål nået?
- Hvad er resultaterne af indsatsen?
- Er den nye praksis bedre end den gamle?
- Hvad koster det, at løse opgaven på den nye måde?
- Er det omkostningseffektivt at ændre praksis?
- Hvem har haft glæde af indsatsen?
- Hvad virker for hvem - og under hvilke omstændigheder?
- Hvad er de ansattes vurdering af den nye praksis?
- Hvad er brugernes vurdering af tilbuddet?
- Hvad er de foreløbige erfaringer med indsatsen?
- Hvad er fordele og ulemper ved at gøre forsøget permanent?
- Hvilke aktuelle udfordringer er der i indsatsen?
- Hvad kan med fordel justeres inden forsøget eventuelt gøres til en del af den daglige drift?
2020-03-03 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.