Diskurs er et kommunikationsteoretisk og sprogvidenskabeligt begreb, som via den franske sociolog og idehistoriker Michel Foucault har vundet indpas i samfundsvidenskabelig og socialfaglig litteratur.
Diskurs handler om hvordan man skriver og taler om - eller italesætter - noget. Det kan være enkeltpersoners, gruppers, organisationers og netværks konkrete kommunikation. Men ofte anvendes begrebet om nøglebegreber og mønstre i den offentlige og politiske debat og i skriftlige kilder, fx policypapirer, lovgivning, avisartikler mm.
Diskurser "gør det muligt for os at fortolke verden på en meningsfuld måde" og man kan både tale om sociale, politiske og økonomiske diskurser (Jacob Torfing 2013: 199)
Begrebet bruges blandt andet om dominerende tænkemåder (hegemoniske diskurser) i samfundet, som kommer til udtryk i policydokumenter, politisk retorik, nyhedsdækning og den offentlige debat.
Louise Philips 2015: 299 forklarer diskurser med Strands sæbeboblemetafor og som
- Noget der “skaber repræsentationer af virkeligheden”
- ”måder at give betydning til verden eller aspekter af verden på, der gør andre måde at udlægge verden på mindre plausible og naturlige eller udelukker dem helt.”
- det, der “skaber de subjekter, vi er, og de objekter vi kan vi noget om, inklusiv os selv som subjekter.”
- en “ustabil, kontekstafhængig og omskiftelig” “form for struktur, der antager en bestemt form”
Foucault definerede i sin bog “The archaeology of knowledge” i følge Louise Philips 2015:300 en diskurs som
” en gruppe af ytringer..., som man kan definere mulighedsbetingelserne for”
Jürgen Habermas bruger begrebet om argumentation, hvor han i følge Christian F Rostbøll 2011 skelner mellem
"...teoretisk diskurs, hvor sandhedskrav diskuteres, og praktisk diskurs, hvor normativ rigtighed diskuteres (Habermas 1981a: 37ff)."
(her citeret fra Christian F Rostbøll 2011: 31
"moralske diskurser" (moralske normer: hvad er i alles interesse), "etiske diskurser" (etiske værdier: identitet og det gode liv) og "pragmatiske diskurser" (effektivitet: sammenhæng mellem mål og midler)
(Christian F Rostbøll 2011: 52-53)
Det er en samling af begreber, som til sammen fremstiller/(re)præsenterer et fænomen
Begrebet har således overlappende betydning med begreber som
- argumentationskæder
- begrebsliggørelse
- begrundelser
- definitionsmagt
- disciplinering
- forståelser
- forklaringer
- fortællinger
- historier
- ideer
- ideologier
- italesættelse
- kommunikation
- kultur
- magtudøvelse
- manipulation
- meningsskabelse
- myter
- narrativer
- offentlige debat, den
- opdragelse
- politisk kommunikation
- propaganda
- retorik
- socialisering
- spin
Se også:
Læs mere her:
2020-01-21 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.