| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

straf

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 4 years, 8 months ago

Straf er ubehagelige konsekvenser af (negative sanktioner overfor) lovovertrædelser eller anden afvigende adfærd. Straf kan forstås som hævn, afskrækkelse og/eller opdragelse.

Samfundets/retsstatens straffe kan også forstås som (andre) menneskers mulighed for at beskytte sig mod vold, chikane, trusler, hærværk, tyveri og anden afvigende adfærd - uden at skulle begå selvtægt.

 

Formelt og juridisk er fænomenet straf reguleret af straffelovenStraf i dag forbindes derfor ofte med bøde eller frihedsberøvelse/fængsel.

Men der er givet lovhjemmel til andre sanktioner i mange speciallove, fx færdselsloven, arbejdsmiljøloven, lov om fødevarekontrol mv. fx forbud mod at køre bil eller drive virksomhed.

 

Historisk var straffen for afvigende adfærd -  inden straffeloven i 1933 - ofte henrettelse, fysisk vold, offentlig udskamning, stigma på kroppen og/eller udstødelse fra fællessskabet:

 

"Den almindeligste og værste straf — bortset fra at miste livet — var udstødelsen af det lokale samfund. Oftest skete det med højst synlige beviser for udstødelsen: piske- eller brændemærker, manglende ører, lemlæstede fingre. Afstraffelsen foregik i fuld offentlighed, så alle kunne blive vidne til kroppens pine, før lovbryderen blev ført ud af sognet eller byporten. Den feudale strafferetspleje sigtede mod afskrækkelse af andre, idet den gjorde sit mellemværende med lovbryderen op"

(John T Lauridsen 1984, side 84)

 

Straffeloven 1866 var frihedsberøvelse og bøder blevet til de mest almindelige straffe, Men vold overfor børn var fortsat tilladt:

 

"§ 29. Legemlige Straffe ere to Slags: Rottingstraf og Riis. - Rottingstraf, som bestaaer i Slag af et Spanskrør, 1 1/2 Tomme i Omkreds og ikke længere end 1 1/2 Alen, anvendes paa Mandspersoner mellem 12 og 18 Aar, forsaavidt de efter indhentet Lægeerklæring maae antages at kunne taale saadan Straf. Slagenes Antal, der ikke maa være under 10 og ikke over 25, bestemmes i Dommen. - Riis tildeles under Fogdens Opsyn Drenge mellem 10 og 15 Aar og Piger mellem 10 og 12 Aar, og bestemmes Slagenes Antal, der ikke maa være under 10 og ikke over 25, ligeledes i Dommen. For særdeles vanartige Børn kan Straffen fastsættes til 2 Gange 25 Slag Riis, fordeelte paa 2 Dage. - Paa Straffanger anvendes de i Lovene om Strafanstalterne fastsatte legemlige Straff"e

 

I skolen havde Anordning af 29de Julii 1814 om Almueskolevæsenet en instruktion til lærerne, der forbød anvendelse af nedværdigende behandling, skammekrog og lussinger, men eleverne risikerede alligevel fysisk afstraffelse frem til for omkring 50 år siden. I 1967 blev skolens/lærerens ret til at straffe eleverne afskaffet. Fra 1970'erne blev det i stedet almindeligt at sende urolige og ulydige elever uden for døren eller op til skoleinspektøren - og skrive til forældrene i kontaktbogen. I grove tilfælde kan eleven blive bortvist fra skolen. Hertil kommer den udstødelse, der forekommer i form af mobning.

 

På arbejdspladser er arbejdsgiverens ret til at straffe medarbejdere også formelt afskaffet. Arbejdsmiljøloven, funktionærloven og overenskomsterne giver medarbejderne rettigheder. Men det er også her fortsat en mulighed for ledelsen at afskedige og bortvise medarbejdere, som har en afvigende adfærd. Og der er nylige eksempler på, at både ledere og andre medarbejdere (kolleger) også fortsat benytter sig af mobning for at udstøde personer fra arbejdsfællesskabet. 

 

I boligforeninger og private udlejningsboliger er der også mulighed for at opsige lejemålet og tvinge lejere til at flytte, hvis de eller deres børn overtræder husordenen og/eller loven. Men lejeloven giver lejerne rettigheder og beskyttelse mod uberettiget opsigelse.

 

Forældres 'revselsesret' - dvs ret til at straffe deres egne børn fysisk - er først afskaffet i 1997. Fra 1987 fik forældre en pligt til at beskytte deres børn mod fysisk og psykisk vold og andre krænkelser.

Forældreansvarsloven fra 2007 fastslår bl.a., at 

 

"Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling."

 

Udover den officielle straf for lovovertrædelser er der i samfundet således fortsat andre sanktioner for afvigende adfærd, fx stigmatisering.

De negative konsekvenser, der kan være ved  at være mistænkt, anholdt, sigtet, tiltalt og/eller dømt og registreret som kriminel, kan også kan defineres som straf - eller samfundsmæssige sanktioner.

 

Omvendt kan straf også give nogle mennesker sekundærgevinster - fx i form af medfølelse, anerkendelse og/eller respekt fra (nogle) andre, fx i bandemiljøer 

 

 

Kilder:

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.