| 
View
 

Michel Foucault

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 2 months, 3 weeks ago

Michel Foucault (1926-1984) var en fransk professor, idéhistoriker, filosof, psykolog og sociolog, som pioner i diskursanalyse

 

1926: Født i Poitiers 

1945: Flytter til Paris for at gå på Lycée Henri-IV, hvor han bl.a. undervises i Hegels fænomenologi

1946: Optages på Ecole Normale Superieur (ENS)

1948: filosofi-grad

1950: psykologi-grad

1952: psykopatologi-grad. Underviser og arbejder på psykiatriske hospitaler

1954: første bog: Maladie mentale et personnalité

1955: fransklærer på universitetet i Uppsala i Sverige. Påbegyndte studiet af galskabens historie

1958: arbejder på universitetet i Warschawa og er fransk kulturattache

1959: arbejder i Hamburg 

1960: vender tilbage til Paris, hvor underviser i filosofi på universitetet Clermont-Ferrand

1961: Får doktorgraden for afhandlingen Folie et Deraison (galskabens historie) og en kommenteret oversættelse af en bog af Immanuel Kant

1962: Udnævnes til professor

1963: udsender bog om sygehusenes tilblivelse (Naissance de la clinique - udkommer i 1973 i engelsk oversættelse med titlen "The Birth of the Clinic: an Archeology of Medical Perception")

1965: Galskabens historie udkommer på engelsk med titlen: "Madness and Civilization. A History of Insanity in the Age of Reason"

1966: Udsender værket Les mots et les choses (på engelsk: "The Order of Things: an Archaelogy of the Human Science" - på dansk: Ordene og tingene) (Michel Foucault 1966 dansk udgave 1999)  og bliver gæsteprofessor  på Universitetet i Tunis

1968: Bliver professor på Vincenne-universitetet i Paris

1969: Ordene og tingene følges op af en bog om kundskabens arkæologi (L'archéologie du savoir)

1970: Indvælges i College de France som underviser i tankesystemernes historie (på engelsk: History of Systems of Thought)

1971: Får et professorat i tankesystemernes historie. Tiltrædelsesforelæsning med titlen "L'Ordre du discours" og er medstifter af GIP (Group d'information sur les prisons)

1975: Udsender bogen Surveiller et pouvenir: Naissance de la prison (på dansk: Overvågning og straf. Engelsk oversættelse med titlen: "Discipline and Punish: the Birth of the Prison" udkom i 1977), )

1976: Udsender "La Volonté de savoir", som er første bind af tre om seksualitetens historie

1979: "The History of Sexuality, Volume 1. An Introduction" og "On Governmentality" udkommer i engelsk udgave

1982: "The Subject and Power"

1984: Anden og tredje bind af seksualitetens historie udkommer på fransk kort før Foucaults død. De to bind udkommer i engelsk oversættelse i 1987 ("The Use of Pleasure")  og 1988 ("The Care of the Self")

 

Han har bl.a. skrevet om (strukturel) magt (pouvoir), socialisering, disciplinering, straf og total-institutioner (fængsler og sindsygehospitaler) og om orden, sprog, ordene og diskurser og om sin særlige analysemetoder, som han selv kaldte genealogi og (videns)arkæologi, men som i litteratur ofte kaldes diskursanalyse..

 

Roddy Nilsson 2008 pointeres, at Michel Foucaults tekster er svære at læse, gådefulde og mangetydige og at han som person, teoretiker og forfatter ikke selv ville sættes i bås. I det engelske forord i Michel Foucault 1966 dansk udgave 1999 (side 22) pointerer Michel Foucault, at han ikke ser sig selv som strukturalist, selvom mange har forsøgt at pådutte ham den etikette. Han forholder sig således kritisk til både fænomenologi, hermeneutik, strukturalisme og kritisk teori.  

Andre forfattere kalder ham for postmodernist eller post-strukturalist.

 

Han omtales i stort set alle samfundsfaglige lærebøger og i al nyere Sociologisk litteratur, fx i Ole Riis 2017, side 162 og adskillige gange i Anthony Giddens and Philip W Sutton 2017.

Han er også anerkendt af historikere indenfor disciplinen socialhistorie:

 

"Med marginalgruppe-problematikken i centrum er der en enkelt udenlandsk forskers navn, der mere end nogen andens trænger sig på. Det er den franske historiker og idéhistoriker Michel Foucaults. Hans bøger om fængselsvæsenets og sindssygevæsenets udvikling ér uomgængelige i denne sammenhæng"

(John T Lauridsen 1984, side 82)

 

Nogle af hans vigtigste teoretiske begreber er:

  1. arkæologi (som samfundsvidenskabelig metode)
  2. bio-politik
  3. civilisation 
  4. disciplinering
  5. disciplinær magtudøvelse 
  6. disciplinære samfund, det (Stefan Hermann 2010 : 75) 
  7. disciplinære teknologier 
  8. diskurs 
  9. diskursive praktikker 
  10. dividing practices (Nanna Mik-Meyer og Kasper Villadsen 2007 side 19) 
  11. fornuft 
  12. frihed 
  13. genealogi
  14. governmentality 
  15. herkomst (Nietzches Herkunft) 
  16. historicitet
  17. homogenisere 
  18. humanisering 
  19. individualiserende magt (pastoral ledelse)  - se fx Nanna Mik-Meyer og Kasper Villadsen 2007, side 18 
  20. individualiserende teknikker 
  21. institution
  22. institutionelle magtteknologier 
  23. kategoriseringer
  24. konstituere 
  25. magt 
  26. magtanalyse
  27. magtformer 
  28. magtrelation
  29. magtteknologier 
  30. magtudøvelse 
  31. makrofysik 
  32. mekanisme
  33. mikrofysik 
  34. normalisering 
  35. objektivering 
  36. opståen (Nietzches Entstehung)  
  37. overvågning
  38. panopticon (Benthams model for moderne fængsler) 
  39. pastoralmagt 
  40. pastorale teknikker 
  41. praksis
  42. praktikker 
  43. princip 
  44. produktion 
  45. påvirkningsrelationer 
  46. rationalisering 
  47. rationalitet 
  48. regulationsformer 
  49. relationer
  50. selvet 
  51. selv-kontrol 
  52. selv-overvågning 
  53. selv-praktikker
  54. selvteknologi 
  55. straf
  56. subjekt
  57. subjektivering 
  58. tankesystemernes historie (det, som MF var professor i)
  59. teknikker 
  60. teknologi 
  61. totaliserende procedurer (Nanna Mik-Meyer og Kasper Villadsen 2007:17)  
  62. udspring (Nietzches Urkunft = den traditionelle videnskabs forestilling om universal sandhed. Afvises af MF) 
  63. underkastelse
  64. viden 
  65. vidensarkæologi (anti-videnskabelig metode)

 

Kilder:

 

2020-04-10  

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.