| 
View
 

prostitution

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 3 years, 3 months ago

Noter om prostitution (in progress)


 

Hvad er prostitution?

 

Prostitution er en af de fænomener, som bredt anerkendes som et socialt problem.

Prostitution kan forstås som afvigende adfærd, der strider mod samfundets gængse normer og værdier (eller med et mere gammeldagsord ord: "sædeligheden")

Det kan også ses som et fænomen, der skaber og forstærker andre sociale problemer, fx psykiske lidelser, vold, social udsathed, stigmatisering, social eksklusion og marginalisering.

Omvendt er der nogle sexarbejdere, der politisk arbejder på at få prostitution anerkendt som et legalt erhverv og som hævder at det er stigmatiseringen og ikke salget af seksuelle ydelser, der er problemet.

 

Prostitution nævnes som et socialt problem af Socialstyrelsen:

 

"Prostitution er et socialt problem. En del borgere i prostitution har brug for sociale tilbud mens de er i prostitution, og hvis de ønsker at forlade prostitution. De fleste, der sælger sex, skjuler det for familie og venner, og det kan være svært at opsøge råd og vejledning. Både mænd og kvinder sælger sex, men det er primært mænd, der køber sex."

(Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/voksne/prostitution)

 

Prostitution behandles ud fra et borgerperspektiv, et praksisperspektiv og et forskerperspektiv i bogen "Perspektiver på udsathed" (Hanne Ramsbøl og Steen Juul Hansen red 2017, del 5, kapitel 12-14, side 245-310)

 

Prostitution blev i en offentlig betænkning fra 1955 defineret på følgende måde:

 

"En kvinde betegnes efter de sædvanlige definitioner som prostitueret, når hun indlader sig på sexuelt samkvem med hvem som helst mod betaling. Det er karakteristisk for den prostitueredes forhold til kunden, at hun først og fremmest ønsker at få økonomisk udbytte af forbindelsen og derfor ikke tillægger momenter som alder og udseende m. v., der ellers ville bestemme hendes valg af sexualpartner, afgørende betydning; forholdet er uden følelsesmæssig baggrund"

(Betænkning 139 om prostitution, side 14)

 

På det tidspunkt (1955) blev (heteroseksuel) prostitution således udelukkende defineret som sex, som kvinder tog betaling for. Dog forholder betænkningen sig også til homoseksuel prostitution, men ser det som noget andet: 

 

"...den kvindelige heteroseksuelle som på den mandlige, homoseksuelle prostitution. Da overvejelserne imidlertid førte til det resultat, at forudsætningerne for de to arter af prostitution i væsentlige henseender var forskellige, har udvalget foretrukket at behandle dem hver for sig."

 

Det er dokumenteret, at prostitution også i moderne tid er forbundet med risici, skader, stigmatisering, tabuisering og bandekriminalitet. 

Det drøftes løbende politisk om prostitution og købesex skal kriminaliseres.

 

Det er forbudt at tjene penge på andres prostitution (alfonseri, bordeldrift). Dog er det - tilsyneladende - ikke ulovligt at tjene penge på annoncer for sex-salg.

 

Bo Jensen 2016 argumenterer for, at prostitution er et erhverv, hvor sexsælgere stigmatiseres og diskrimineres og gøres til klienter for socialarbejdere i stedet for at at få hjælp af arbejdsmiljøeksperter.

 

Hvorfor eksisterer fænomenet prostitution?

 

Prostitution er et komplekst og mangefacetteret fænomen. Der er (derfor) mange mulige forklaringer på prostitution.

 

Prostitution kan både forklares med personers/agenters grunde/intensioner - og mere strukturelle årsager.

I litteraturen skelnes bl.a. mellem funktionalistisk og feministisk perspektiv på prostitution (se fx Julia Weissenbach og Hanne Mainz 2017, side 262)

 

Set ud fra et økonomisk perspektiv, eksisterer prostitution, fordi der er en efterspørgsel efter købesex. Og der er indtjeningsmuligheder for dem, der sælger prostitutionsydelser.

Der er nok ingen tvivl om, at økonomi og muligheden for at tjene (mange) penge er en vigtig drivkraft - både for nogle sexarbejdere - og for bagmænd/alfonser.

 

Andre "forklaringer" er at prostitution er en del af fænomenet (organiseret) kriminalitet, fx traficking, hvor kvinder bortføres eller lokkes til at rejse til et andet land og bliver ofre menneskehandel og ulovlig tvang.

Her må prostitution forstås som moderne slaveri.

 

Men mange forklaringer går på de prostituerede selv:

 

"Det er nu den almindelige opfattelse, at de prostituerede må betragtes som ulykkelige mennesker, der er kommet ind i prostitutionen på grund af ringe evner eller psykiske afvigelser eller under indflydelse af et uheldigt milieu"

(Betænkning 139 om prostitution, side 13)

 

En af de vigtigste psykologiske forklaringer er, at prostitution kan være senfølger af seksuelle overgreb på børn. (Kristian Larsen 2006, side 18)

 

En antropolog-studerende forholdt sig i sit speciale 2009 kritisk til offentlighedens og forskningens tilgange til prostitution, hvor prostituerede enten omtales som ofre eller som mennesker med en fri vilje. I sin konklusion skriver hun bl.a.:

"Som jeg flere gange har været inde på gennem specialet, er der på det forskningsmæssige felt en skævvridning. Udgangspunktet er oftest at be- eller afkræfte hvorvidt kvinder i prostitution er ofre eller ej. Sagt på en anden måde beskæftiger forskningen sig oftest med at be- eller afkræfte prostitution som værende et socialt problem. Dette afskærer forskningen fra at gå åbent ind i feltet og i udgangspunktet forsøge at skildre prostitutionslivet på godt og ondt. Dette anser jeg for at være yderst problematisk og i sidste instans med til at opretholde det polariserede billede af prostitution, der forefindes blandt andet i medierne i dag. Her er tale om, hvad jeg tidligere har nævnt som et ’paradox of attention’. Fokus har været og er i høj grad på de afvigende aspekter ved prostitutionslivet, og ikke de aspekter, hvor kvindernes liv ligner alle andres. Dette er med til at bekræfte billedet af prostituerede som værende afvigere, selvom der måske er flere fællestræk mellem disse kvinder og alle andre, end der er forskelle."

(Lea Gaulshøj Thomsen 2009, side 99-100)

 

Hvor stort er problemet?

 

"Der findes ikke nogen konkret viden om, hvor mange der prostituerer sig i Danmark. Socialstyrelsen foretager årlige beregninger over antallet prostituerede. Socialstyrelsen har siden 2003 beregnet hvor mange personer, der synligt prostituerer sig i Danmark. Det samlede antal personer i prostitution i Danmark er meget vanskeligt at opgøre."

(https://socialstyrelsen.dk/voksne/prostitution/viden-om-prostitution/prostitutionens-omfang-og-former)

 

SFI anslog, at der er 3200 kvinder arbejder som prostituerede i Danmark, mens politiets vurdering er omtrent det dobbelte (Ulla Abildtrup 2013, side 126)

 

Det er dokumenteret, at mange kvinder tvinges ud i prostitution af kriminelle bagmænd og udsættes for seksuele overgreb/voldtægt af prostittuionskunder..

Nogle udenlandske kvinder opholder sig illegalt - og under slavelignede forhold - i Danmark og tvinges til prostitution.

Prostitution kan således karakteriseres som et meget stort problem for den enkelte kvinde - og vurderet ud fra samfundets værdier om grundlæggende menneskerettigheder, herunder personlig frihed og ligeberettigelse.

Det præcise og aktuelle omfang af prostitution er ikke kortlagt.

 

Prostitutionens historie

 

Historisk har prostituerede været udsat for udstødelse, forfølgelse, straf og nedværdigende behandling. Her er nogle milepæle i den danske prostitutionshistorie:

 

"I 1574 pålagde således Frederik II borgmester og råd i Helsingør at pågribe alle skøger „stuppe dem til kagen og jage dem af staden" og, såfremt de vendte tilbage, at straffe dem med afskæring af begge øren, „og end hvis de ydermere lader dennem findes i byen, at I da lader dennem binde udi en sæk og forsænke"

(Hugo Mathiesen: De kagstrøgne. Kbh . 1919 p. 24. Her citeret fra Betænkning 139 om prostitution, side 8)

 

1866: Straffeloven indeholder tre paragraffer om prostitution: 

          § 180. Fruentimmer, som imod Politiets Advarsel søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fængsel.

          § 181. Naar Nogen, som er vidende eller har Formodning om at være behæftet med venerisk Smitte, øver Utugt med en Anden, bliver Straf af Fængsel

          eller under skjærpende Omstændigheder Forbedringshuusarbeide at anvende.

          § 182. De, som gjøre sig skyldige i Rufferi, saavelsom de, der for Betaling tilstede Personer af forskjelligt Kjøn Adgang til deres Boliger for der at øve Utugt, eller som imod Politiets Forbud have Fruentimmer tilhuse,

          der ernære sig ved Løsagtighed, straffes med Forbedringshuusarbeide eller Fængsel paa Vand og Brød.

1874: Lov 47 om Foranstaltninger til at modarbejde den veriske Smittes Udbredelse

1906: Lov om "Modarbejdelse af af offentlig Usædelighed og verisk smitte"

1919:  Hugo Matthiessens bog om prostitutionens historie: "De kagstrøgne"

1955: Betænkning om prostitution

1990: Omfanget af prostitution kortlægges af Socialforskningsinstituttet

1998: Evaluering af forsøgsprojekt med socialt arbejde for prostituerede

1999: Straffeloven ændres, så prostitution ikke længere er strafbart

2003: Servicestyrelsen/Socialstyrelsen begynder at arbejde systematisk med prostitution som socialt problem

2004: Forskere på Aalborg Universitet publicerer artikel om prostitution

2007: Nell Rasmussen fra Servicestyrelsen publicerer rapport om prostitution i Danmark

2011: Marlene Spanger publicerer sin ph.d.-afhandling om danske prostituerede fra Thailand

2013: Jeanett Bjønnes udgiver sin ph.d.-afhandling om prostitution

2015: Socialstyrelsen udgiver publikation om prostitution

2016: Folketinget (partierne bag aftalen om satspuljen for 2017) besluttede at afsætte 7 mio. kr. til en indsats på prostitutionsområdet, herunder støtte og rådgivning til borgere i prostitution, som ønsker eller er i gang med at forlade prostitutionsmiljøet. Bo Jensen skriver om prostitutionens historie og argumenterer for, at det er et erhverv. som ikke anerkendes på linje med andre erhverv.

2017:  Folketinget (partierne bag aftalen om satspuljen for 2018) aftaler et initiativ rettet mod forebyggelse af gråzoneprostitution. Formålet med initiativet er at forebygge, at unge etablerer prostitutionslignende relationer (gråzoneprostitution) som fx sugardating, da dette for nogle unge kan være en utilsigtet vej ind i egentlig prostitution

2020: VIVE annoncerer en kortlægning af prostitution i Danmark

 

VIVE iværksætter således i 2020 en ny kortlægning af prostitution i Danmark. Projektleder er sociologen Theresa Dyrvig.I den forbindelse skriver VIVE blandt andet følgende på deres hjemmeside:

 

"I den offentlige debat bliver prostitution omtalt som både et erhverv og som et socialt problem. Prostitution er jævnligt i søgelyset hos fagfolk, politikere, interesseorganisationer og sexsælgere, der deler ofte modstridende synspunkter.

Et flertallet i Folketinget ønsker at etablere en exit-pakke, der er målrettet mennesker i prostitution. I den forbindelse har VIVE fået til opgave at bidrage med opdateret viden om prostitution i Danmark. Projektet fokuserer på omfanget af prostitution og former for prostitution, sociale problemer ved prostitution og exit fra prostitution... 

Ingen har overblik over, hvor mange mennesker der sælger sex i Danmark."

(citat fra VIVEs hjemmeside hentet 30. august 2020)

 

De mange begreber, der knytter sig til prostitution

 

Prostitutionsmiljøet har en særligt sprog, der knytter sig prostitution som aktivitet, fx betegnelse for de særskilte seksuelle ydelser.

 

Prostitution har - og har haft-  mange betegnelser, fx:

  • escortservice
  • hor 
  • løsagtig levned
  • massage 
  • offentlig usædelighed 
  • utugt mod betaling 

 

Mennesker, der prostituerer sig, er i gennem historien blev kaldt meget forskelligt, fx

  • escort-piger
  • glædespiger 
  • ludere
  • løsagtige fruentimmere 
  • massagepiger 
  • moralsk åndssvage 
  • offentlige fruentimmere 
  • ofre 
  • prostituerede
  • selskabsdamer 
  • sexarbejder 
  • skøger 

(kilder: se fx Bo Jensen 2016

 

Prostitution kan opsummerende blandt andet beskrives, analyseres og forstås ved at anvende følgende begreber

  1. afkriminalisering
  2. ambivalens
  3. anerkendelse 
  4. anomi
  5. arbejde 
  6. beskyttelse 
  7. datingsider 
  8. diskretion 
  9. dobbeltliv 
  10. entreprenørship 
  11. erhverv 
  12. etnicitet 
  13. exit-strateger 
  14. facke 
  15. fattigdom 
  16. finansiere forbrug 
  17. frihed 
  18. funktion 
  19. fysiologiske behov 
  20. gadeprostitution 
  21. grænser 
  22. gæld 
  23. hemmeligholdelse 
  24. illegal 
  25. illusion 
  26. indtjening 
  27. indtægtskilde 
  28. iværksætteri
  29. kriminalitet 
  30. kulturelle normer og værdier 
  31. kunder 
  32. kvindeundertrykkelse 
  33. køb 
  34. køn
  35. kønsforskelle 
  36. kønssygdomme 
  37. levevej 
  38. ligestilling 
  39. lovligt erhverv 
  40. luder - madonna 
  41. marginalisering 
  42. markedsbetingelser 
  43. markedsøkonomi 
  44. menneskerettigheder 
  45. mestringsstrategier
  46. misbrug 
  47. mænd 
  48. narkotika 
  49. patriarkat 
  50. penge 
  51. pornografi 
  52. prostitutionskunde 
  53. prostitutionsmiljøet 
  54. prostitutionsophør 
  55. prostitutionsydelse 
  56. prævention 
  57. risici 
  58. salg 
  59. seksualitet 
  60. seksuelt misbrug 
  61. seksuelle overgreb 
  62. seksuelle ydelser 
  63. senfølger af seksuelle overgreb 
  64. sexkøbere 
  65. sexsælgere 
  66. sikkerhed
  67. skader 
  68. slaveri
  69. social eksklusion 
  70. social isolation 
  71. social kontrol 
  72. socialt problem 
  73. socialt udsathed 
  74. stempling 
  75. stigmatisering 
  76. strafbare handlinger 
  77. sugardating 
  78. sundhedsproblemer 
  79. sygdomme 
  80. tabu 
  81. traficking 
  82. trusler 
  83. tryghed 
  84. tvang 
  85. udsathed 
  86. undertrykkelse 
  87. utryghed 
  88. valg 
  89. vold
  90. voldtægt 
  91. økonomisk (u)afhængighed 
  92. økonomisk ulighed 

 

Litteratur og andre kilder

 

2020-08-30 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.