| 
View
 

effekt

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 1 year, 4 months ago

Det indgår i et af kompetencemålene for socialrådgiveruddannelsen, at den studerende skal kunne forholde dig til "den forventede effekt".

 

Begrebet effekt bruges på dansk om konsekvenserne eller virkningerne af en indsats, intervention, politik, lov eller lignende:

 

"Effekt er den forandring, der sker hos slutbrugeren som følge af indsatsen (den arbejdsløse kommer i arbejde, patienten bliver rask, eleven forbedrer sin karakter)."

(Hanne K Krogstrup 2018, side 35)

 

Udtrykt matematisk er 'y' en effekt, hvis den er en funktion af x: f(x)= y. Y er med andre ord den 'afhængige variabel', som kan beregnes.

 

Begrebet anvendes ofte i flertalform:

 

"Effekter er det. der sker for slutmodtageren direkte eller indirekte som følge af interventionen og dets forvaltning (Vedung 2009:27). Effekter forveksles ofte med resultater.'

(Hanne Kathrine Krogstrup 2011:14)

 

Ordstammen 'effekt' indgår også i begreberne

 

'Effekt' anvendes også på tysk som synonym for 'Wirchung'.

 

På engelsk kan 'effect' betyde det samme som effekt på dansk. ('Effect' kan også bruges som udsagnsord hvor det kan oversættes til "påvirker").

Men ofte anvendes i stedet begreberne outcome og impact:

 

"Det afhænger ofte af formålet med modellen, om der tales om effekt generelt, eller om der skelnes mellem outcome og impact. Hvis der skelnes, drejer outcome sig om de kortsigtede konsekvenser, f.eks. hvilke karakterer eleverne i folkeskolens afgangsklasse får, eller hvilken funktionsevne svage ældre har efter et rehabiliteringsforløb målt ved et Barthel Indeks. Impact drejer sig i højere grad om de mere langsigtede konsekvenser, f.eks. hvilken ungdomsuddannelse eleverne gennemfører, hvilken livtidsindkomst de får samt de afledte konsekvenser heraf, f.eks. hvilke bidrag til samfundet de skaber igennem livet, eller hvilken grad af selvhjulpenhed de ældre opnår efter et rehabiliteringsforløb, og hvor lang tid kan de blive boende i eget hjem."

(Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen 2018, side 56)

 

I nogle tekster bruges også udtrykket "hvad kommer der ud af indsatsen?". Nogle bruger udtrykket 'udkomme' som direkte oversættelse af outcome. VIA har selv brugt udtrykket 'aftryk' i sin vision, som kan ses som en fordanskning af 'impact'.

 

Effektivitet kan forstås som høj målopfyldelse. Men ofte er det underforstået at der menes 'omkostningseffektivitet', dvs hvad der kommer ud af indsatsen (effekt) set i forhold de ressourcer som bruges på indsatsen (omkostninger).

 

På engelsk skelnes mellem efficiancy og effectiveness.

 

Der skelnes i litteraturen fx mellem

  • ressourcer, organisering, ydelser og effekt (ROYE)
  • mål og effekt
  • pris og effekt
  • input, proces, output og effekt/outcome
  • ønsket/tilsigtet og uønsket/utilsigtet effekt 
  • forventet effekt og dokumenteret effekt 

 

I evidensbaseret arbejde er dokumenteret effekt et vigtigt kriterium for valg af metode.

 

Begrebet anvendes fx i Bekendtgørelse 766 fra 2011 om socialrådgiveruddannelsenVIA Studieordning for socialrådgiveruddannelsen og Thomas Bredgaard red 2016

 

Realistic evaluation (se Thomas Bredgaard red 2016) handler om at afdække konfigurationer, der klargør sammenhængen mellem context, mechanisms and outcome, dvs mellem kontekst, mekanismer og effekt. Pointen er, at en effekt er kontekstafhængig. Spørgsmålet, der søges besvaret er: Hvad virker for hvem - under hvilke betingelser? 

 

Eksempler på mulige, forventede - eller ønskværdige - effekter af socialt arbejde kan være:

  1. flere borgere i beskæftigelse - men det kan også været en effekt af økonomisk vækst i private virksomheder og/eller på offentlige arbejdspladser
  2. færre på overførselsindkomster 
  3. færre borgere, der har brug for et socialpsykiatrisk døgntilbud  
  4. færre hjemløse - men det kan også skyldes at socialt udsatte mennesker dør
  5. færre genindlæggelser i psykiatrien - hvis der sker en hurtig og målrettet indsats lige efter udskrivelse
  6. (større) tilfredshed hos de borgere, som har været i kontakt med kommunen 
  7. mindre (registreret) kriminalitet - fx målt som færre politianmeldelser, færre tiltalte, domme med fængselsstraffe - og/eller færre løsladte borgere, som idømmes ny fængselsstraf - men alle indikatorer har svagheder ift at måle på ændringer i den faktiske kriminalitet
  8. flere borgere har færre sociale problemer - forebyggelse
  9. bedre livskvalitet  og trivsel 

Find flere eksempler i eksempler på evalueringer  

 

Læs mere om effekt begrebet i en evalueringskontekst her: http://evaluerings.pbworks.com/w/page/98064624/Effekt

 

Relevante begreber i analyser af effekter er:

  1. adgangskriterier
  2. afhjælpning af sociale problemer
  3. afhængig variabel 
  4. afkast
  5. beregnede effekter 
  6. besluttet serviceniveau 
  7. betydning 
  8. bieffekter
  9. efficacy
  10. efficiens 
  11. effektevaluering 
  12. effektivitet
  13. effektmåling 
  14. eksperiment 
  15. eksperimentelt design 
  16. faktiske effekter 
  17. forandring
  18. forandringsteori
  19. forbedring
  20. forbedringsmodel
  21. fordele 
  22. forebyggelse af sociale problemer
  23. forsøg 
  24. forventede effekter
  25. før-og-efter målinger 
  26. generative mekanismer
  27. gevinst 
  28. impact 
  29. indikator 
  30. indsats
  31. indsatsteori 
  32. intension 
  33. kausalitet 
  34. konsekvenser 
  35. kontekst 
  36. kontrolgruppe 
  37. løsning af sociale problemer 
  38. mekanismer
  39. mål 
  40. naturlig variation 
  41. observerbare ændringer 
  42. omkostninger 
  43. omkostningseffektivitet 
  44. outcome
  45. perverse effekter 
  46. programevaluering
  47. programteori
  48. randomiseret, kontrolleret forsøg - RCT
  49. ressourcer 
  50. resultater
  51. resultatmål 
  52. sandsynlig effekt
  53. seriediagram 
  54. signal 
  55. skift i processen
  56. spuriøse sammenhænge 
  57. statistisk proceskontrol 
  58. statistisk usikkerhed
  59. særlig variation (special cause) 
  60. tidsserier 
  61. tildelingskriterier
  62. tilfældigheder 
  63. uafhængig variabel 
  64. udbytte 
  65. 'udkomme'
  66. ulemper 
  67. utilsigtede hændelser 
  68. variation 
  69. virkning 
  70. virksomhedsmodel
  71. værdi 
  72. ydelse
  73. ændringer 
  74. økonomiske effekter 
  75. ønskede effekter 
  76. årsag
  77. årsag-virknings-sammenhæng  

 

2020-03-11 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.