Hvad er en sektor?

En sektor er et funktions-område, der adskiller sig fra andre områder/sektorer.

Sektorbegrebet anvendes til at kategorisere aktiviteter og organisationer i samfundet - og dermed identificere - og skelne mellem forskellige - systemer og aktører. Teoretisk kan sektorer forstås som et resultat af den samfundsmæssige arbejdsdeling, specialisering og uddifferentiering i funktionelle subsystemer 

Synonymer for begrebet sektor kan - afhængig af konteksten - være "-væsen", system, branche, søjle, område (fagområde, budgetområde, resortområde, ministerområde, politikområde, forvaltningsområde, myndighedsområde), gruppe og afdeling.

I samfundsvidenskabelig litteratur på socialrådgiveruddannelsen skelnes ofte overordnet mellem den offentlige sektor og den private sektor, som har hver sine styringslogikker/-mekanismer.

Den offentlige sektor  (de offentlige sektorer) er ofte (men ikke altid) skattefinansieret, politisk ledet og tæt lovreguleret. Den kan opdeles i den statslige sektor og den kommunale sektor. Hertil kommer regioner som en særskilt sektor.

Men sektorer går også på tværs af de tre offentlige sektorer. Socialsektoren har fx (mindst) en fagminister, (mindst) et fagministerium og er (mindst) én sektor i regionerne og (mindst) én i hver af kommunerne. Socialsektoren er yderligere opdelt - fx i beskæftigelsesområdet og socialområdet med hver deres lovgivning, ledelse, personale, organisatoriske enheder og budget. I sundhedssektoren/-væsenet skelner vi fx mellem den primære og sekundære sektor, og/eller mellem den kommunale sundhedssektor, praksissektoren og hospitalssektoren. Men vi skelner også mellem børn- og unge og ældreområdet/-sektoren. Og vi skelner mellem (den regionale og kommunale) psykiatri og (det kommunale) misbrugsområde.

Den enkelte kommune er som udgangspunkt en enhedsforvaltning ledet af borgmesteren. Men i den enkelte kommune er der også sektoropdelinger, der typisk kan ses af arbejdsdelingen mellem de politiske udvalg og tilhørende fagforvaltninger. Begrebet tværsektionelt kan anvendes om tværgående arbejde internt i en kommune. Der er forskelle mellem kommunerne. Se også Kommunernes organisering.

Sektoropdelingen er ikke statisk. Både ministeriernes resortområder og kommunernes politiske og administrative organisering (forvaltningsområder/sektorer) ændrer sig over tid. Den klassiske sektoropdeling i kommunerne var social, skole, kultur, teknik. Senere blev oprettet Børne- og Kulturforvaltninger for at fjerne organisatoriske barrierer på børneområdet - og dermed lette det tværgående samarbejde mellem børnehave, skole og socialforvaltning.

Den private sektor  er typisk kendetegnet med konkurrence om kunder mellem flere leverandører, som derfor er underlagt markedsmekanismen (pris og kvalitet fastlægges af udbud og efterspørgsel) kan yderligere opdeles i "markeder" (private virksomheder).

"Den tredje sektor", som også er en del af den private sektor,  kaldes også civilsamfundet og består af foreninger/NGO'er og borgere, som i deres fritid udfører frivilligt socialt arbejdet. Det kan man også kalde for frivilligsektoren.

En "fjerde sektor" , som fx nævnes af Kurt Klaudi Klausen 2001, er familie og sociale netværk og er kendetegnet ved både at være privat og uformaliseret. Den sektor er kendetegnet ved de personlige og private relationer mellem individerne, på grund af slægtskab, venskab eller naboskab.

I den private sektor anvendes sektorbegrebet nogle gange til at identificere og skelne mellem forskellige brancher, fx: el-sektoren, byggeri-sektoren, transportsektoren, landsbrugssektoren og fødevaresektoren. Den samme anvendelse af sektorbegrebet kendes fx fra de store fagforbund, fx 3F

Sektoropdelinger er kategoriseringer ud fra analytiske, organisatoriske, økonomiske, opgavemæssige og/eller juridiske kriterier. I praksis kan der være flydende grænser og overlap mellem sektorerne, fordi nogle kriterier ikke er gensidigt udelukkende.

Socialsektoren består både af aktører fra den offentlige sektor og den private sektor.

Socialøkonomisk virksomheder er en del af den private sektor (optræder på et marked), men bygger ofte i høj grad på offentlige tilskud og er dermed offentligt finansieret.

Selvejende institutioner løser også opgaver på vegne af den offentlige sektor - og har ofte driftsoverenskomst med en kommune eller staten. Samtidig er de ofte aktører på et marked.

Humanitære foreninger og frivillige sociale organisationer er som udgangspunkt en del af civilsamfundet, men de store, landsdækkende organisationer/foreninger har professionelle sekretariater med fundraisers og projektmagere, der gør, at de i praksis optræder på en slags marked i konkurrence med andre aktører. Samtidig modtager de ofte offentlige tilskud.

Sektorbegrebet bruges blandt andet i Strukturkommissionens betænkning (Betænkning 1434 fra 2004) og i organisationsteoretiske og forvaltningslære-bøger.

Danmarks Statistik bruger også sektorbegrebet og har koordineret sektor-opdelingen mellem andre lande, så der kan laves internationale og sammenlignelige statistikker:

"Sektorangivelse viser hvilken sektor en enhed ligger i, fx i Virksomheder og organisationer (den private sektor), Statslig, Kommunale og Regionale sektoren.

I forbindelse med offentliggørelsen i 2013 var sektorafgrænsningen for første gang i overensstemmelse med den europæiske nationalregnskabsmanual ESA2010. I Danmark anvendes værdisættet fra sektorvariablen i erhvervsregisteret (ESR) jf. https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektorer, og som bruges til at gruppere i 4 sektorer, som er beskrevet i TXT_SEKTOR_LOENINDEX.

Ved ændringer af sektorafgrænsning blev navngivningen af sektorerne ændret, så den private sektor er blevet til virksomheder og organisationer, og statslig-, kommunal- og regional sektor, er blevet til offentlig forvaltning og service. Ud over den ændrede navngivning, er der med sektorafgrænsningen også sket nogle indholdsmæssige forandringer, hvor en række offentlige virksomheder og institutioner, der tidligere ved medregnet i den offentlige sektor, fra 2013 og indgår Virksomheder og organisationer på lige fod med private virksomheder. Omvendt er visse virksomheder og institutioner, der før 2013 var medregnet i den private sektor derefter en del af sektorerne staten, kommuner eller regioner.

For data før 2013 anvendes funktionskoden i erhvervsregisteret til at danne sektoropdelingen, der ligeledes var opdelt i 4 sektorer - statslig, kommunal, regional eller privat.

Før 2008 var kommuner og regioner samlet under sektor=3 (kommune og region), jf. TXT_SEKTOR_LOEN_AAR."

(Kilde Danmarks Statistiks hjemmeside: https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/sektor)

Begreber til at analysere og kritisere sektoropdeling - og forsøg på samarbejde på tværs af sektorer (tværsektorielt samarbejde) er fx:

• bureaukratiske grænser
• felter - Pierre Bourdieus begreb for forskellige område og arenaer i samfundet 
• funktionsdifferentiering - jf fx Niclas Luhmann
• helhedsorienteret sagsbehandling 
• institutioner 
• interesser 
• kassetænkning
• korporatisme - som især bruges om et institutionaliseret  samarbejde mellem stat, arbejdsgivere og fagbevægelse
• magtbaser 
• negativ koordination ('det er ikke mit bord´) 
• offentlige sektor, den 
• oligarkiets jernlov 
• private sektor, den  
• registersamkørsel (på tværs af sektorer - fx skat, bolig-/folkeregister og social)
• samtykke (til at indhente information hos andre myndigheder)
• sektoransvarlighedsprincippet  
• sektortænkning 
• selektiv perception ('det er ikke mit bord´) 
• silotænkning
• specialisering 
• systemtænkning 
• særinteresser 
• søjleopdeling 
• tavshedspligt
• udveksling af fortrolige, personfølsomme oplysninger  

Begreber, der minder om sektor-begrebet er:

1. administrationsområde
2. afdeling 
3. ansvarsområde
4. branche (anvendes typisk i den private sektor)  
5. funktionssystem 
6. industri (anvendes især om fremstillingsbrancher i den private sektor) 
7. marked ( anvendes især om private/privatiserede sektorer/brancher)
8. ministerområde (statslige sektorer)
9. ministerium 
10. område
11. politikområde
12. resortområde
13. sektion 
14. system

Metaforer for sektor er:

1. arena
2. bord
3. domæne 
4. felt 
5. revir 
6. silo
7. søjle

kilder:

• Jørgen Grønnegaard Christensen mfl 2017
• Strukturkommissionens Betænkning 1434 fra 2004  
• Kurt Klaudi Klausen 2001, side 92-148 
• Danmarks Statistiks hjemmesiden (fx https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/sektor) - hentet 15.11.2022 

2022-11-15