De 17 verdensmål blev vedtaget den 25. september 2015 af verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York. Verdensmålene er resultatet af tre års diplomatisk arbejde, som opfølgning på Rio-topmødet i 2012.
Processen de tre år er kaldt "den mest omfattende og gennemsigtige globale konsultationsproces i FN’s historie". Aktører har blandt været
- den mellemstatslige Åbne Arbejdsgruppe
- FN Generalsekretærens Høj-niveau Panel af Eminente Personer
- repræsentanter for civilsamfundet, privatsektoren og FN-systemet
- deltagere på over hundrede nationale og elleve globale tematiske konsultationer
- 10 millioner respondenter i en direkte online survey MyWorld
Den omfattende konsultationsproces har haft til formål at sikre offentlig indflydelse og bredt ejerskab.
Målene er er blevet kaldt "en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden". Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kursen mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten.
De 17 verdensmål er uddybet i 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Målene handler også at fremme fred og sikkerhed og opbygge stærke institutioner, og på at styrke internationale partnerskaber.
De 17 verdensmål kan ses som en politisk anerkendelse af, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling hedder på engelsk "Sustainable Development Goals" - forkortet SDGs.
Målene er en opfølgning otte såkaldte 2015-mål (på engelsk "Millennium Development Goals" - MDGs), som udløb ved udgangen af 2015.
2015-målene havde vist, at det er muligt at opnå resultater, hvis den politiske vilje er tilstede, og der opstilles klare mål og prioriteres ressourcer.
De mål bygger således på at der er opnået "betydelige fremskridt de sidste 20 år":
- Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%
- ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole
- dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag
- 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel
- to milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand
- millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.
De nye verdensmål vil "færdiggøre 2015-målene" og gå endnu længere. Målet er nu at udrydde fattigdom og sult i verden og fokusere på bæredygtighed.
"Alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt."
De nye verdensmål er universelle. Det vil sige at de vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt. De store udfordringer, vi står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, mangel på, eller ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer. De er alle nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser, og er derfor nødvendige at løse i fællesskab.
Den nye dagsorden skal omsættes til handling over de kommende 15 år.
Kilde: et digitalt læringssite udviklet af UNDPs nordiske kontor i Danmark, Globale Gymnasier og Mellemfolkeligt Samvirke med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling (https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene)
Se mere her:
2019.09.05 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.