Det sociale arbejde og socialpolitikken har målgrupper.

Kategoriseringer af personer, som det sociale arbejde retter sig mod har ændret sig over tid.

Mange betegnelser, som har været brugt historisk er ikke længere politisk korrekte betegnelser, fordi de bidrager til stigmatisering.

Nogle af de aktuelle betegnelser er også problematiske, fordi personer bliver identificeret for meget med et socialt problem.

Det er således mere respektfuldt at omtale personer som mennesker med et misbrugsproblem end at kalde målgruppen for misbrugere.

Nogle af målgrupperne er:

1. alkoholikere - mennesker med et alkoholmisbrug
2. arbejdsløse - voksne mennesker uden lønnet beskæftigelse, som ikke har fået tilkendt pension
3. børn - som har været, aktuelt er eller er i risiko for at blive udsat for sociale problemer, fattigdom, omsorgssvigt, seksuelle overgreb osv - herunder anbragte børn
4. enlige mødre/forældre 
5. ensomme mennesker, der lever isoleret uden kontakt med andre - og/eller føler sig ensomme 
6. fattige - mennesker, som lever i fattigdom 
7. flygtninge (asylansøgere og mennesker med flygtningestatus) - herunder mennesker som har måtte forlade deres land på grund af krig, personlig forfølgelse mm og som derfor er traumatiserede.
8. førtidspensionister med varige funktionsnedsættelser og evt. andre sociale problemer 
9. hjemløse - mennesker ramt af hjemløshed - herunder hjemløse migranter uden opholdstilladelse
10. mennesker med fysiske og/eller psykiske handicap - herunder mennesker med omfattende funktionsnedsættelser, der har brug for praktisk hjælp, personlig pleje og omsorg døgnet rundt. 
11. mennesker med psykiske lidelser  - herunder mennesker som oplever psykoser, angst, depression mm, der forhindrer dem i at leve det liv, som de gerne vil. Nogle af dem på grund af traumer under opvæksten
12. mennesker, som har et misbrug af narkotika, medicin eller lignende bevidsthedspåvirkende stoffer, gasser eller vædsker
13. mennesker med dobbeltdiagnose , dvs med samtidig psykiatrisk diagnose og aktivt misbrug
14. mennesker, der har fået en fængselsstraf 
15. mennesker, der har været udsat for alvorlig kriminalitet (vold, voldtægt, frihedsberøvelse, røveri mv.) 
16. mennesker, som i deres liv har haft en eller flere alvorlige sociale begivenheder, som har påvirket dem negativt, fx skilsmisse, dødsfald, afskedigelse, sygdom, ulykke, vold eller andre traumatiserende oplevelser. 
17. prostituerede, herunder især mennesker der tvinges til at sælge sex 
18. sygemeldte borgere 
19. udsatte børnefamilier 
20. udsatte unge, fx unge der begår kriminalitet, er anbragte uden for hjemmet, har et problematisk forbrug af rusmidler, har en spiseforstyrrelse og/eller anden selvskadende adfærd og har andre psykiske lidelser
21. voksne udsatte i øvrigt (fx stigmatiserede og marginaliserede mennesker med sociale problemer)
22. ældre/gamle mennesker med funktionsnedsættelse

Mange af de nævnte målgrupper er overlappende. Det er netop kendetegnende for mennesker, der har brug for hjælp, at de ofte har mere end et problem. 

Det, der kendetegner de fleste målgrupper er, at der er tale om mennesker mennesker, der - i en periode eller mere varigt - ikke kan forsørge og/eller tage vare på sig selv - og/eller har adfærd, som afviger fra samfundets normer. Med andre ord:

• mennesker, der ikke kan forsørge sig selv 
• mennesker med en socialt afvigende adfærd 
• mennesker, der har brug for mere omfattende hjælp, fx på grund af varig funktionsnedsættelse (handicap) 
• mennesker med andre sociale problemer 

Relevante kilder til at identificere målgrupper i socialt arbejde er fx:

• Lov om Social Service
• Lov om social pension
• beskæftigelseslovgivningen  
• socialfaglige lærebøger
• Rådet for Socialt udsatte årsrapporter og hjemmeside
• Det Centrale Handicapråds publikationer
• Socialpolitisk redegørelse 2019
• andre policydokumenter 
• Evalueringer på det sociale område
• Se også Margaretha Järvinen 2016 og Hanne Ramsbøl og Steen Juul Hansen red 2017  

Se også

• borger
• klient  
• stigmatisering
• service user  

2019-12-29