Hvorfor er evaluering relevant for socialrådgiver(studerend)e?
En socialrådgiver skal selvstændigt og på tværs af professioner og sektorer kunne bidrage til forebyggelse og løsning af sociale problemer samt planlægge, koordinere, gennemføre, evaluere og udvikle socialfaglige indsatser på individ-, gruppe-, organisations- og samfundsniveau inden for den offentlige forvaltning, herunder på beskæftigelsesområdet, foranstaltningsområdet og i privat regi."
Kompetencemålene for uddannelsen er, at den uddannede kan
1) etablere, vedligeholde og afslutte den professionelle relation med borgeren, herunder kommunikere og samarbejde med forskellige målgrupper,
2) foretage faglige prioriteringer, herunder prioritere rækkefølgen af indsatser på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område i forhold til borgerens ressourcer og den forventede effekt med henblik på at løse borgerens sociale eller beskæftigelsesmæssige problemer,
3) håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, forskellige faggrupper og samarbejdsparter i forbindelse med rådgivning og udvikling af indsatser på det sociale og det arbejdsmarkedspolitiske område,
4) indstille og udmønte afgørelser om tildeling og udmåling af sociale ydelser og foranstaltninger på baggrund af en vurdering af løsningsforslagenes forventede effekt, kvalitet og pris, herunder sikre inddragelse af borgerens egne ressourcer,
5) selvstændigt indgå i, koordinere og lede tværprofessionelt eller projektorganiseret samarbejde og
6) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i tilknytning til professionen.
(kilde: Bekendtgørelse 766 fra 2011 om socialrådgiveruddannelsen)
En socialrådgiver skal således kunne evaluere - og vurdere. Undervisningen i evaluering på Socialrådgiveruddannelsen ligger primært på modul 10.
Hvad betyder evaluering?
Ordet evaluering betyder vurdering - og udspringer etymologisk af ordet "value" (værdi).
En evaluering kan som samfundsmæssigt fænomen og teoretisk begreb være alt fra en enkeltpersons hurtige og intuitive stillingtagen på baggrund af sine egne oplevelser til omfattende systematiske undersøgelser baseret på anerkendte forskningsmetoder, som indsamler, analyserer, fortolker, vurderer og afrapporterer data fra mange forskellige kilder og involverer tusindvis af interessenter og mange evaluatorer og beslutningstagere.
"Evaluering indebærer en systematisk anvendelse af metoder til indsamling af data."
(Peter Dahler-Larsen 2006, side 73)
"At evaluere er at argumentere"
(Peter Dahler-Larsen 2013)
Evalueringer kan defineres og forstås på forskellige måder. En udbredt definition er en oversættelse fra Evert Vedung 2009:
"en omhyggelig, tilbageskuende bedømmelse af værdien af udfald, slutpræstationer, forvaltning, beslutningsindhold eller organisering af offentlig virksomhed, som har til hensigt at spille en rolle i praktiske beslutningssituationer"
(se fx Thomas Bredgaard red 2016, side 14)
Hvad er vigtigt at vide om evalueringer?
Her er fem andre vigtige forståelser af fænomenet evaluering, som supplerer hinanden::
1. Evalueringer er undersøgelser, der skal leve op til metodologiske, etiske og juridiske krav.
2. Evalueringer er normative vurderinger, hvor et fænomens "er" sammenholdes med et "bør".
3. Evaluering er en del af en politisk proces.
4 Evalueringer er et kulturelt fænomen
5. (Større) Evalueringer er projekter - og skal ofte evaluere projekter
Tre vigtige budskaber om evalueringer er:
- Der er mange forskellige evalueringsmetoder og evalueringsmodeller
- Valg af evalueringsmetode og -model afhænger af flere faktorer
- Evaluering kan bidrage til udvikling -men gør det ikke altid
Systematiske evalueringer benyttes hyppigt i den offentlige sektor. De er typisk kendetegnet ved at en opdragsgiver rekvirerer en undersøgelse, hvor der er et eksplicit formål, et veldefineret fænomen, der skal evalueres, og hvor evaluator forventes at benytte anerkendte samfundsvidenskabelige dataindsamlingsmetoder og analyser.
Evalueringsbegrebet kan både benyttes om processen (undersøgelses-, refleksions- og vurderingsarbejdet) og produktet (fx evalueringsrapporten, notatet, powerpoint-slidene, den mundtlige feedback).
I en rationel forståelse kan evalueringer forstås som en måde at skabe et grundlag for at kunne beslutte om "noget" skal videreføres, udvides, ændres eller nedlægges. Det kan være en indsats, et projekt, en program en aktivitet eller en helt organisation. Det kan man også kalde en instrumentel anvendelse af evalueringer.
Evalueringer befinder sig i spændingsfeltet mellem læring og kontrol, fx spørges: Hvad har vi lært? og: Er målet nået? Er der leveret det, som er lovet?
I evalueringsteorien skelner men mellem formativ og summativ evaluering.
Evalueringer kan være gode anledninger til at relevante personer reflekterer over hvordan "noget" er gået - og hvad der skal ske fremadrettet.
Hvordan er evalueringsarbejdet organiseret?
Der er i nogen grad sket en specialisering og en professionalisering af (dele af) evalueringsarbejdet i den offentlige sektor. Evalueringer er blevet en hel "industri" med professionelle Evaluatorer, hvoraf nogle er organiseret i foreninger og videnskabelige selskaber, skriver og læser artikler i særlige tidsskrifter og deltager i særlige konferencer.
Samtidig har fænomenet evaluering har bredt sig til alle dele af den offentlige sektor og (derfor) også er præget af en mangfoldighed og et meget stort antal evalueringer og evalueringsrapporter, som ikke alle er lige systematiske i deres metode.
Der gennemføres mange evalueringer på socialområdet. Evalueringer gennemføres blandt andet i stor stil, fordi staten (Folketinget, regeringen og de enkelte ministerier), regioner, kommuner og private fonde, benytter sig af puljer, hvor fra der kan søges midler til projekter med det krav at det enkelte projekt evalueres.
Uafhængighed er et adelsmærke for eksterne evalueringer og evaluatorer. Mange eksterne evalueringer er initieret og finansieret af en opdragsgiver/rekvirent, som har egne interesser i evalueringen. Det er derfor en god idé også at forholde sig til hvem der evaluerer, for hvem og hvorfor, når man skal tage stilling til en evaluering.
Omvendt påpeger Michael Quinn Patton, at opdragsgiveren skal involveres i udformningen er involveringen for at sikre, at evalueringen bliver nyttig/brugbar og anvendes (utility-focused evaluation)
Nogle pointer fra forskningen
Evalueringsforskning har blandt interesseret sig for hvordan evalueringer bruges i den politiske-administrative beslutningsproces. Evert Vedung skelner mellem fire forskellige evalueringsbølger, hvor evidens bølgen er den nyeste.
Evalueringer kan forstås som beslutningsanledninger, der typisk ikke udgør det fulde beslutningsgrundlag.
Evalueringer kan have en legitimerende funktion. Evalueringer bruges også til at opnå accept og tillid.
Mange personer og institutionelle aktører har en egeninteresse i at en evaluering tager sig positivt ud, når der er fokus på image og omdømme.
Evalueringer er historiefortællinger med mere eller mindre belæg og appel.
Peter Dahler-Larsen har kaldt evaluering for "rituel refleksion". Det er en ny-institutionel sociologisk, organisationsteoretisk inspireret måde at forstå evalueringers komplekse betydning i vores refleksive moderne samfund og i moderne organisationer, hvor alt skal evalueres, men hvor kritiske evalueringer ikke altid har synlige konsekvenser.
En del forskning er evaluering af en praksis, en indsats, en politik. Evaluering udført af forskere kaldes også anvendt forskning, rekvireret forskning, evalueringsforskning, analyse, kortlægning, effektmåling eller effektvurdering.
Andre begreber, som anvendes om visse evalueringer
Evaluering udført at statslige myndigheder kaldes blandet andet revision, tilsyn og akkreditering.
Konkrete beslutninger i den offentlige sektor evalueres af overliggende klage- og kontrolinstanser.
Administrative afgørelser revurderes af politikere. Kommunale afgørelser vurderes fx af Ankestyrelsen og Folketingets ombudmand og domstole.
Økonomiske og ledelsesmæssige dispositioner evalueres af ministeriers departementer og Rigsrevisionen.
Folketingsmedlemmer kan via spørgsmål til ministeren foranledige evalueringer alle forhold i den offentlige sektor.
Man kalder nogle gange evalueringer for redegørelser, undersøgelser, udredninger, betænkninger, forvaltningsrevision, organisationsanalyser og policyanalyser.
Evaluering er en integreret del af arbejdet med kvalitetsudvikling, selvom evalueringsbegrebet ikke altid benyttes. I stedet benyttes begreberne undersøgelse, kvalitetsmåling, kvalitetsvurdering, effektvurdering, audit - og "Study" i pdsa-cirklen
(se fx Mainz Bartels Bek Pedersen Krøll og Rhode 2011)
Begreber fra evalueringslitteraturen
Nogle af de mange evalueringsbegreber og undersøgelsesmetodiske begreber er:
- analysemetoder
- audit
- brugertilfredshedsundersøgelse
- casestudier
- dataindsamling
- deliberativ evaluering
- deltagerobservation
- developmental evaluation
- effektevaluering
- effektivitetsevaluering (Peter Bundesen og Anette Falcher 2023: 41)
- ekstern evaluering
- embedded evaluation
- empowerment evaluering (fx Peter Bundesen og Anette Falcher 2023: 56)
- evaluand
- evaluator
- evalueringsbølger
- evalueringsdesign (fx Peter Bundesen og Anette Falcher 2023: 73)
- evalueringsform (fx Peter Bundesen og Anette Falcher 2023: 78)
- evalueringskapacitet
- evalueringskriterier (fx Peter Bundesen og Anette Falcher 2023: 77)
- evalueringskultur
- evalueringsmodel
- evalueringsrapport
- evalueringsspørgsmål (fx Peter Bundesen og Anette Falcher 2023: 77)
- formativ evaluering
- implementeringsevaluering
- indflettet evaluering
- innovativ evaluering
- interviewmetode
- interessentevaluering
- intern evaluering
- midtvejsevaluering
- monitorering
- målevaluering (Peter Bundesen og Anette Falcher 2023: 51)
- målfri evaluering
- målopfyldelsesevaluering (se fx Peter Dahler-Larsen 2013)
- observationsmetoder
- participatorisk evaluering (se fx Peter Dahler-Larsen 2013)
- performance management
- principle-focused evaluation
- procesevaluering
- programevaluering
- progressionsmåling
- projektevaluering
- randomized controlled trial (RCT)
- realistic evaluation
- responsiv evaluering
- registerundersøgelser
- rituel refleksion
- selvevaluering
- site visit
- slutevaluering
- spørgeskemaundersøgelser
- summativ evaluering
- teoribaseret evaluering
- triangulering
- udviklingsevaluering
- virkningsevaluering
- økonomisk evaluering
Læs mere om evaluering her:
2019-09-11 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.