Samfundsfag er et fag på de almene gymnasier (ungdomsuddannelsesniveauet) og en uddannelse på universitetet, der giver adgang til at undervise i samfundsfag på gymnasiet.
Samfundsfag kaldes på socialrådgiveruddannelsen for samfundsvidenskab og er et ud af fire vidensområder, som skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som er relevante for socialrådgiverprofessionen. Man kan sige, at socialrådgiveruddannelsen er samfundsfaglig. Men det er mere korrekt at kalde den flerfaglig, specielt fordi psykologien ofte kategoriseres som humaniora.
Samfundsfaglig /samfundsvidenskabelig teori handler om systemer, strukturer, institutioner, aktører og processer, som påvirker menneskelige handlinger og tanker og dermed samfundet.
Vi skelner i samfundsfag / samfundsvidenskab tit mellem forskellige systemperspektiver på samfunds-fænomener (med tilhørende underdiscipliner):
Hertil kommer en skelnen mellem organisationer, lokalsamfund, nationale forhold og internationale forhold.
Man kan i princippet lave samfundsfaglige/-videnskabelige undersøgelser af alle fænomener i et samfund, herunder borgeres, offentlige ansattes og (alle) fagprofessioners praksis. Samfundsfag kan således godt interessere sig for det samme som jurister, psykologer og socialrådgivere arbejder med. Men ofte vil perspektivet være anderledes, fx at se det som et politikområde og en offentlig indsats, som (også) kan undersøges, evalueres og diskuteres af andre end specialisterne selv. Empirien kan adskille sig fra andre fagprofessionelles undersøgelser af samme fænomener. Men tekster, interviews, registerdata, spørgeskemaundersøgelser anvendes af mange forskellige fag.
Jura er som universitetsfag ældre end samfundsfag/samfundsvidenskab. Man kunne kalde (teologi og) jura for universitetets første samfundsfaglige uddannelser.
Vidensområdet jura på socialrådgiveruddannelsen har fokus på lovgivning. I den samfundsvidenskabelige undervisningen er det ikke opgaven at fortolke paragraffernes bestemmelser og retlige indhold. I stedet kan fokus være på den politiske proces, der førte frem til lovgivningen, det politiske indhold i lovgivningen og hvordan lovgivningen søges implementeret ved at i gangsatte projekter og give økonomiske bevillinger. Og lovkilder kan anvendes i historiske analyser af samfundsudviklingen.
Vidensområdet Socialt arbejde anvender forskellige analyseniveauer i arbejdet med at anvende en teoretisk funderet, metodisk tilgang til det daglige socialrådgiverarbejde. Socialt arbejde bygger blandt andet på teorier fra sociologien. Samfundsfag kan ses som en hjælp til at fokusere på og dvæle ved makroniveauet i socialt arbejde. Sociologisk teori kan derfor både forekomme i samfundsfag og socialt arbejde.
Videnområdet psykologi kan bl.a. hjælpe med at forstå menneskers personlighed, udvikling, identitet, tanker, følelser, handlinger og adfærd. Herudover har psykologien også teoretiske bidrag til at forstå grupper, organisationer og ledelse. Organisation, ledelse og evaluering er eksempler på teoriområder og litteratur, hvor psykologi og samfundsfag har fælles genstandsfelter. Forståelsen af borgere, professionelle, politikere og embedsmænd kan også både være psykologisk og politologisk. Rolleteorier og socialpsykologi er den del af psykologien, som har mest at gøre med samfundsfag/sociologi.
I praksis aftales arbejdsdelingen mellem undervisningen i de fire vidensområder på det enkelte modul i det tværprofessionelle lærerteam.
Ofte vil det være sådan, at samfundsfagsundervisningen i et tværfagligt emne på modulet (fx en målgruppe) har fokus på
- statistik: hvor mange, hvor meget
- økonomi: ressourcer, udgifter, budgetter, omkostninger, målbare gevinster, effekter og resultater
- policy: fx politiske mål, strategiske dokumenter fra regeringen og aftaler indgået af Folketinget og hvordan politikkens indhold er i "virkeligheden"
- polity: fx den nationale organisering af indsatsen - herunder de centrale aktører i beslutningen om, implementering og evaluering af indsatsen
- politics: fx de politiske diskussioner og argumenter, herunder hvilke problemforståelser og løsningsideer, som italesættes i den offentlige debat
- institutionelle omgivelsers og markedets betydning for den offentlige indsats, herunder styring og dynamikker/drivkræfter/mekanismer
- sociologiske makroteorier og begreber, der kan forklare hvordan samfundet fungerer på et overordnet og mere grundlæggende niveau, fx systemteori, kultur og opdelingen i og samspillet mellem stat, marked og civilsamfund
Vigtige teoretiske begreber i samfundsfag/samfundsvidenskab på Socialrådgiveruddannelsen er:
- Adfærd
- Administration
- Afvigelse
- Agent
- Aktivitet
- Aktør
- Analyse
- Anomi
- Arbejdsmarked
- Argument
- Autoritet
- Beslutning
- Borger
- Bureaukrati
- Centraladministration
- Civilsamfund
- Demokrati
- Effekt
- Effektivitet
- Empowerment
- Evaluering
- Fagbureaukrati
- Fattigdom
- Fordelingspolitik
- Forhandling
- Forsorg
- Frihed
- Globalisering
- Hypotese
- Implementering
- Indkomstudjævning
- Innovation
- Institutioner
- Integration
- Interesser
- Kausalitet
- Kommune
- Konkurrence
- Konkurrencestat
- Kultur
- Kvalitet
- Legitimitet
- Lighed
- Magt
- Markarbejder
- Marked
- Metode
- Ministerium
- Ministerstyre
- Modernisering
- Mål
- Målstyring
- Netværk
- New Public Governance
- New Public Management
- Offentlig sektor
- Overførselsindkomst
- Parlamentarisk styringskæde
- Parlament
- Politik
- Politiker
- Principal
- Profession
- Rationalitet
- Regering
- Region
- Ressourcer
- Samfund
- Samfundsvidenskab
- Samskabelse
- Segregation
- Sektor
- Sociale systemer
- Social kapital
- Socialpolitik
- Solidaritet
- Stat
- Statistisk samvarians
- Stigmatisering
- Street Level Bureaucracy
- Styring
- Teknologi
- Tidsserier
- Tværfaglig
- Tværprofessionel
- Tværsektoriel
- Udsatte
- Ulighed
- Velfærdssamfund
- Velfærdsstat
- Værdier
- Økonomi
- Økonomiske incitament
- Årsager
Mange af begreberne på listen er uddybet her på denne wiki:
Brug søgefeltet - eller se en alfabetisk oversigt her: http://socialtarbejde.pbworks.com/w/browse/#view=ViewFolder¶m=Begreber
Se flere samfundsfaglige begreber her: http://samfundsfag.pbworks.com/w/browse/#view=ViewFolder¶m=Begreber
Se eksempler på lærebøger i samfundsfag på gymnasie/ungdomsuddannelsesniveau her:
Se eksempler på lærebøger i samfundsvidenskab på socialrådgiveruddannelsen og andre videregående uddannelser her:
19 01 2025 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.