Begrebet arbejdsmarkedet  henviser til,  at mennesker udbyder deres arbejdskraft og at arbejdspladser efterspørger menneskers arbejdskraft.

Arbejdsmarkedet er et resultat af en specialisering og en arbejdsdeling, hvor det enkelte menneske udfører afgrænsede opgaver og ikke "bare" bygger deres eget bolig og producerer deres egne fødevarer og andre livfornødenheder.

Arbejdsmarkedet er også en konsekvens af, at ikke alle voksne mennesker er selvstændige erhvervsdrivende , der sælger varer eller tjenesteydelser på et marked. 

Mange erhvervsaktive mennesker vælger i stedet at lade sig ansætte af andre (arbejdsgivere), som så aflønner dem (betaler for deres arbejdskraft).

Arbejdsmarkedet i det danske samfund er reguleret af lovgivning om arbejdsmiljø, ferie, arbejdsløshedsforsikring mm

Arbejdsmarkedet er desuden reguleret af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter,nemlig hovedaftale, samarbejdsaftaler og kollektive overenskomster.

Det er således rigtig mange mennesker, som er lønarbejdere/medarbejdere, men som ikke selv forhandler løn- og arbejdsvilkår med sin arbejdsgiver.

Overenskomstforhandlinger og indgåelse af kollektive overenskomstaftaler er en væsentlig del af det danske arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedet består af mange delarbejdsmarkeder, som betyder at den enkelte ikke har adgang til hele arbejdsmarkedet. Der er kvalifikationskrav, som typisk handler om at man skal have nogle kompetencer for at komme i betragtning til mange af de udbudte job. Og der er geografiske afstande, der betyder, at det danske arbejdsmarked i praksis ikke er ét stort arbejdsmarked.

Arbejdsmarkedet undersøges, analyseres og beskrives både af arbejdstagere, arbejdsgivere, interesseorganisationer, journalister, psykologer, arbejdsmedicinere, jurister, sociologer, økonomer og politologer. Der er interesseforskelle, der har betydning for hvordan arbejdsmarkedet analyseres og beskrives.

Det danske arbejdsmarkedet er - ligesom andre landes arbejdsmarkeder - påvirket af globaliseringen. Dels ved at mange virksomheder eksporterer eller importerer varer til/fra udlandet, dels ved at danske virksomheder konkurrerer med andre virksomheder på et globalt arbejdsmarked. Herudover påvirkes det danske arbejdsmarked også af migration, hvor mennesker fra andre lande kommer til Danmark for at arbejde, og hvor nogle mennesker (både arbejdstagere og virksomhedsejere) fra Danmark vælger at flytte til andre lande for at bog og arbejde. Nogle arbejdstagere pendler over landegrænser, fx mellem Danmark og Sverige. Der har i den offentlige debat været meget fokus på risikoen for "social dumping", hvor mennesker fra andre lande lader sig ansætte til løn- og arbejdsvilkår, der er ringere end dem, der er aftalt i de kollektive overenskomster på det danske arbejdsmarked. Omvendt er lønniveauet også fremført som en forhindring for integrationen af flygtninge fordi mennesker uden tilstrækkelige danskkundskaber og andre kompetencer har sværere ved at komme i arbejde. Den Europæiske Globaliseringsfond har til formål at hjælpe (europæiske) medarbejdere, der mister deres arbejde, fordi de ansat på større europæiske virksomheder, som lukker på grund a globaliseringen.

CARMA på Aalborg Universitet er et eksempel på et forskningscenter, som i mange år har haft har fokus på arbejdsmarkedet. 

(se fx Henning Jørgensen mfl 1999 og Kelvin Baadsgaard og Henning Jørgensen 2009)

Læs mere om arbejdsmarkedet her:

• Septemberforliget 1899
• Den Danske Model
• flexicurity
• arbejdsmarkedets parter 
• arbejdsmarkedsuddannelse  
• Bent Greve red 2019