Tværprofessionelt samarbejde handler om samarbejde mellem professionelle, som ikke har samme uddannelse.

Tværprofessionelt samarbejde er et begreb i socialt arbejde, som benyttes både i faglitteraturen, i policydokumenter og på hjemmesider.

(fx Helle Nørrelykke 2016, Andy Højholdt 2016, Bo Morthorst Rasmussen 2019 og Helle Nørrelykke 2022)

Andy Højholt argumenterer for, at begrebet tværprofessionelt samarbejde med fordel kan anvendes om særlig kategori af samarbejde, hvor professioner samarbejder om en fælles opgave. Han skelner således mellem flerfagligt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde (Andy Højholdt 2016: 68-81)

Samarbejde mellem professioner er helt nødvendigt i et højt specialiseret samfund, hvor borgere med behov for hjælp er i kontakt med mange forskellige fagpersoner med hver deres uddannelse. Behovet for tværprofessionelt samarbejde på det sociale område hænger blandt sammen med:

• sociale problemers kompleksitet
• det moderne samfunds udvikling
• Servicelovens bestemmelser om helhedsorienterede løsninger
• internationalisering og globalisering 

(se fx Helle Nørrelykke 2016: 167-168) 

I den offentlige sektors velfærdsområder handler det fx om samarbejde mellem

• socialrådgivere, psykologer, lærere, pædagoger, læger og jurister om de enkelte sager på det sociale område
• sygeplejersker, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, sekretærer mm i sundhedsvæsenet
• socialrådgivere, pædagoger, politifolk og skolelærere om forebyggelse af kriminalitet,  
• undervisere med forskellige uddannelser på professionshøjskoler

Tværprofessionelt samarbejde kan således også være tværsektorielt samarbejde, men er det ikke altid.

På en professionshøjskole samarbejder forskellige professioner og andre fagpersoner om undervisning, uddannelsesplanlægning, forsknings- og udviklingsopgaver mv., fx

1. adjunkter
2. administrationsbachelorer 
3. arkitekter
4. bygningskonstruktører
5. docenter
6. ergoterapeuter 
7. forskere
8. fysioterapeuter 
9. håndværkere 
10. ingeniører
11. jurister
12. konsulenter 
13. lektorer
14. lærere 
15. psykologer 
16. socialrådgivere 
17. studievejledere
18. sygeplejersker 
19. teknikere 
20. uddannelseskoordinatorer 
21. undervisere 
22. vejledere 

Nogle af de professionsudøvere, der samarbejder på en professionshøjskole tilhører "hybridprofessioner", fx både socialrådgiver, professionsunderviser og forsker.

Det samme gør sig fx gældende på et hospital. Det er derfor ikke altid nok at forholde sig til samarbejdspartnernes grunduddannelse, men også deres individuelle professionsidentitet.

Hvilke kompetencer og opgaver har de andre af relevans for samarbejdet?

Det tværprofessionelle samarbejde kan fx foregå i form af 

1. audit-forløb
2. behandlerteams
3. børnefaglige undersøgelser 
4. familierådslagning
5. henvisninger
6. input til udarbejdelse af handleplan 
7. juridisk rådgivning og vejledning 
8. konferencer på et hospital
9. koordineringsmøder
10. mailkorrespondance 
11. netværksmøder
12. opfølgningsmøder
13. personalemøder på en arbejdsplads 
14. projekter  
15. psykologisk rådgivning i enkeltsager
16. recovery-orienteret rehabilitering 
17. rehabiliteringsteam-møder
18. sagsbehandling - især sagsoplysning 
19. sparring om vanskelige sager 
20. standardiseret kommunikation, fx lægeattester
21. statusmøder 
22. supervision i grupper 
23. systematisk sagsbehandling  - med inddragelse af relevante professionelle samarbejdspartnere 
24. tavlemøder
25. teammøder 
26. telefonsamtaler
27. uformelle møder på arbejdspladsen 
28. underretninger 
29. voksenudredning 

Nogle af de begreber, som kan være relevante, når man skal undersøge, analysere, vurdere og udvikle tværprofessionelt samarbejde er:

1. anerkendelse
2. autoritet 
3. barrierer 
4. behov 
5. beslutningsprocesser
6. borger 
7. borgerinddragelse
8. collaboration 
9. dagsorden 
10. deltagere
11. doxa 
12. engagement 
13. fag 
14. faggrænser 
15. faglighed 
16. flerfaglighed
17. flerfagligt samarbejde 
18. forståelse
19. funktionsområde
20. fælles ansvar 
21. fælles mål 
22. fælles opgave
23. fælles viden 
24. habitus 
25. incitamenter 
26. inddrage 
27. innovationsprocesser
28. integration 
29. interesser 
30. koder
31. kommunikation
32. kompetencer 
33. konflikt
34. kontekst 
35. kulturel kapital
36. ledelse
37. legitimitet 
38. magt
39. mentale modeller 
40. motivation 
41. mødeledelse 
42. møder
43. ny viden 
44. organisation
45. organisatoriske rammer 
46. organisering
47. perspektiver
48. position
49. praksis 
50. praksisfællesskab
51. praksislogikker 
52. praksisteori 
53. problemstillinger 
54. processer 
55. profession
56. professionsforståelse 
57. professionsidentitet
58. professionsinteresser 
59. projektarbejde
60. projektledelse
61. projektorganisering 
62. samarbejde 
63. samskabelse 
64. sektor 
65. sektorgrænser
66. silotænkning 
67. social kapital
68. social lukning 
69. social system
70. specialisering  
71. system 
72. symbolsk kapital
73. tavshedspligt 
74. tavs viden 
75. team 
76. teoretisk viden 
77. tillid 
78. tværdisciplinær 
79. tværfaglig
80. tværfagligt samarbejde
81. tværgående arbejde
82. tværprofessionelle møder 
83. tværsektionelt samarbejde
84. tværsektorielt samarbejde 
85. uddannelse
86. udsagn 
87. udveksling af oplysninger 
88. viden 
89. videndeling 

Kilder:

• Helle Nørrelykke 2022 og Helle Nørrelykke 2016
• Bo Morthorst Rasmussen 2019
• Andy Højholdt 2016
• Steen Juul Hansen 2023 - 6
• Morten Ejrnæs og Idamarie Leth Svendsen 2021  
• Janne Seeman, Rasmus Antoft og Jannie Kristine Bang Christensen 2013  
• VIVEs hjemmeside, fx  https://www.vive.dk/da/udgivelser/tvaerprofessionelt-samarbejde-viden-begreb-og-praksis-4xkn52xr/
• Jespers erfaringer med tværprofessionelt samarbejde  

2022-11-23