| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

kriminalitet

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 3 months, 3 weeks ago

Begrebet kriminalitet kan juridisk defineres som overtrædelser af straffeloven (og evt. andre love, fx våbenloven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer)

Kriminalitet kan med andre ord defineres som "modsætningen til det lovlige, det retskafne eller det lovlydige." (Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen 2018: 26).

 

Kriminalitet er defineret af flere danske professorer:

 

"Kriminalitet [kan] lidt forsimplet [...] betegnes som den adfærd, samfundet til enhver tid har bestemt sig for er så problematisk, at kravene om straf overskygger det eventuelle personlige problem, adfærden er udtryk for."

(Anette Storgaard 2017: 240)

 

"Kriminalitet er således en særlig form for afvigelse, der reguleres og sanktioneres af retssystemet og gennem forskellige dele af lovgivningen."

(Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen 2018: 28)

 

"kriminalitet anses for at være en særlig alvorlig form for afvigelse, der almindeligvis sanktioneres gennem lovgivningen og derfor defineres som et 'lovbrud'"

(Michael Hviid Jacobsen 2019: 240)

 

Fænomenet "kriminalitet" er med andre ord en social konstruktion. Det er ikke et objektivt fænomen, men noget som historisk er defineret på forskellige måder af magtfulde grupper og parlamenter/lovgivende forsamlinger..

 

Kriminalitet er også noget der håndteres af retssystemet og juraen som profession og 'sprog':

 

"Juraen er kriminalitetens sprog..."

(Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen 2018, side 27)

 

Sociologisk kan altså kriminalitet forstås som socialt afvigende adfærd - altså afvigelser fra samfundets dominerende normer, som  (se også anomi).

Men I nogle miljøer og grupper er kriminalitet netop ikke afvigende adfærd, men en måde at vise tilhørsforhold til gruppen/miljøet.

 

Sociologen Robert King Merton klassificerede kriminalitet som en "innovativ" måde for individet at opnå samfundsmæssigt anerkendte mål. (se fx (Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen 2018: 44)

 

Kriminalitet som fænomen er imidlertid blevet forstået på mange måder. I Christian Borch 2005 analyseres - inspireret af Michel Foucaults klassiske værk om fængslets "fødsel" - hvordan kriminalitetsopfattelsen i Danmark har udviklet sig i det 20 århundrede.

 

Kriminalitet kan kategoriseres i forskellige typer. 

 

Straffeloven skelner fx mellem

 
Forbrydelser mod staten (terrorisme m.v.)
 
Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.
15. kapitel Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
16. kapitel Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
17. kapitel Falsk forklaring og falsk anklage
18. kapitel Forbrydelser vedrørende betalingsmidler
19. kapitel Forbrydelser vedrørende bevismidler
20. kapitel Almenfarlige forbrydelser
21. kapitel Forskellige almenskadelige handlinger
22. kapitel Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
23. kapitel Forbrydelser i familieforhold
24. kapitel Seksualforbrydelser
25. kapitel Forbrydelser mod liv og legeme
26. kapitel Forbrydelser mod den personlige frihed
27. kapitel Freds- og ærekrænkelser
28. kapitel Formueforbrydelser

 

I den offentlige debat skelnes fx mellem

  • personfarlig kriminalitet, fx
    • drab - og drabsforsøg
    • vold - og trusler om vold
    • voldtægt 
    • røveri
  • berigelseskriminalitet, fx:
    • indbrud 
    • butikstyveri
    • hæleri 
    • økonomisk kriminalitet (fx bedrageri, mandatsvig, underslæb, hvidvask) 
  • hærværk 
  • brugstyveri af biler, cykler mv.
  • osv.... 

 

Haithem Jasem skelner mellem:

  • synlig og usynlig kriminalitet
  • tilfældig og systematisk kriminalitet

 

Alvorlig kriminalitet straffes med en frihedsstraf, som afsones i et fængsel.

Frihedsberøvelse, som ikke har hjemmel i lov er i øvrigt også strafbart.

I følge Retsplejeloven og Grundloven skal personer, som politiet tilbageholder i Arresten, mistænkt for at have begået noget kriminelt, stilles for en dommer inden der er gået 24 timer, det såkaldte grundlovsforhør. Her kan dommer beslutte at varetægtsfængsle ved bestyrket mistanke og hvis den anklagede kan forventes at forstyrre efterforskningen. Se Retsplejeloven for de nærmere kriterier.

En fængelsstraf forudsætter en dom ved Byretten - eller evt. ved  landsret eller Højesteret.

 

Kriminologiske teorier forklarer kriminalitetens årsager med forskellige faktorer, fx :

 

Vigtige aktører i indsatsen overfor kriminalitet er:

 

Herudover afprøves en række metoder, fx

 

“De kriminelle” er en meget heterogen kategori af mennesker, som fx kan være...

  • NOGLE - MEN IKKE ALLE  stofmisbrugere, som begår indbrud og/eller sælger stoffer til andre  
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE unge mænd, der - oftest efter indtagelse af alkohol - bliver aggressive og begår vold i nattelivet
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE medlemmer af bandegrupperinger 
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE unge - og modne - mænd, der overtræder færdselsloven
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE børn under den kriminelle lavalder 
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE mænd med anden etnisk baggrund - fx efterkommer af flygtninge og indvandrere (se fx resultater af Lars Højsgaard Andersens forskning med registerdata fra 2011 i Jan Rose Skaksen og Bent Jensen 2016)
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE udenlandske "turister" (ikke herboende borgere), der begår kriminalitet i Danmark  
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE mænd begår vold og/eller seksuelle overgreb mod deres partner/samlever 
  • "banditter i habitter", der begår økonomisk kriminalitet, eller er bagmænd til anden kriminalitet - herunder hælere og aftagere af stjålne forbrugsgoder
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE ældre kriminelle, som har tilbragt mange år i fængslet, og som har svært ved at komme ud af den kriminelle livsstil - blandt på grund af gæld og trang til ekstravagant livsstil 
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE (andre) socialt ekskluderede - fx arbejdsløse, uuddannede - uden andre legale indtægter end overførselsindkomster.
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE beboere på sociale tilbud, fx NOGLE mennesker med udviklingshæmning og/eller psykotiske perioder har kommunikationsproblemer, frustrationer og paranoide forestillinger, der bidrager til en aggressiv udadreagerende adfærd, og som MÅSKE er i målgruppen for de særlige pladser i psykiatrien
  • NOGLE - MEN IKKE ALLE “almindelige mennesker”, der har overtrådt regler fastlagt i straffeloven (eller særlove, men som ikke opleves og italesættes som “kriminelle”. Der fx overtrædelser af hastighedsgrænser i trafikken, tage kontorvarer på arbejdspladsen, lægge billeder af andre på sociale medier uden samtykke osv.

 

At anvende begrebet "kriminel" kan opfattes som stigmatiserende, fordi man på baggrund af en enkelt egenskab, nemlig en kriminel handling, påfører individer en social identitet, som ikke anerkender personens andre egenskaber. Konkret sker dette ved at personen registreres i en database og ved ansættelse i mange stillinger afkræves straffeattest.

 

Danmarks Statistikkriminalitetsstatistik (fx Danmarks Statistik 2019) bygger primært på registerdata. 

Men der udarbejdes også offerundersøgelser baseret på spørgeskemaer til befolkningen.


Relevante begreber i analyser af kriminalitet er fx:

 

litteratur om kriminalitet og andre kilder: 

  1. Anette Storgaard 2017 (lærebogskapitel om kriminalitet og straf i Hanne Ramsbøl og Steen Juul Hansen red 2017)
  2. Ditte Nygaard og Louise Ejdrup Hansen 2017 ((lærebogskapitel om kriminalitet og straf i Hanne Ramsbøl og Steen Juul Hansen red 2017)
  3. Hanne Ramsbøl 2017 (interview med Peter, der har en dom og har afsonet en fængselsstraf for narkohandel 
  4. Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen 2018: om begrebet social afvigelse, hvor kriminalitetsbegrebet også inddrages.
  5. Britta Kyvsgaard 2020
  6. Michael Hviid Jacobsen 2022  
  7. Nichlas Permin Berger mfl 2017 (evaluering af MOVE-projekt i Horserød) 
  8. KRIM og Linda Kjær Minke red 2017   (antologi i anledning af KRIMs 50 års jubilæum)
  9. Nanna Mik-Meyer 2018, kapitel 8                                                                   
  10. Michael Hviid Jacobsen og Anne-Stina Sørensen red 2013 og heri: Nadja Kirckoff Hestehave 2013
  11. Britta Kyvsgaard mfl red 2015
  12. Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher 2016  (lærebog i socialt arbejde)
  13. Jens Guldager og Marianne Skytte red 2017, side 61 (lærebog i socialt arbejde)
  14. Jan Rose Skaksen og Bent Jensen 2016 (formidlingsrapport fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, hvor et kapitel handler om kriminalitet) 
  15. Maria Libak Pedersen og Jonas Markus Lindstad 2011
  16. Vibeke Asmussen Frank og Helle Vibeke Dahl red 2011
  17. betænkning 1508 om ungdomskriminalitet  
  18. Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard 2006
  19. Flemming Balvig 2006  
  20. Britta Kyvsgaard 1998
  21. Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard 1986
  22. Mogens Moe 1976

 

Andre kilder 

  1. straffeloven
  2. Danmarks Statistiks hjemmeside (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/kriminalitet)
  3. diverse journalistiske interviews med kriminelle og politifolk i aviser, radio og på TV 
  4. Justitsministeriets forskningskontors hjemmeside (http://www.justitsministeriet.dk/arbejdsomraader/forskning/rapporter-fra-forskningskontoret/forskningsrapporter-2018 )         

 

Se også følgende sider på denne wiki:

 

2020-01-16  

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.