Forebyggelsesbegrebet bruges i socialt arbejde, fx i Bekendtgørelse 766 af 24 06 2011
Det kan være svært at afgrænse fænomenet 'forebyggende socialt arbejde' fra alle andre samfundsmæssige og sociale fænomener:
"...et problem at tale om samfundsarbejde og forebyggende socialt arbejde, fordi det i denne sammenhæng ville gøre os alle til potentielle klienter, brugere eller patienter"
(Anna Meeuvisse mfl 2007, side 303)
Konkret handler forebyggelse ofte om en tidlig indsats for at afværge at noget udvikler sig til et (mere alvorligt) socialt problem.
Eksempler på dette kunne være
- misbrugsbehandling inden personen med misbrug mister sit arbejde og sociale netværk
- familiebehandling - eller evt. anbringelser uden for hjemmet - inden barnet har taget varigt skade
- praktik, løntilskud eller formidling af ordinært arbejde for at forebygge længerevarende ledighed
- tekniske hjælpemidler, lektiehjælp, studenterrådgivning og mentorordninger for at forebygge at unge mennesker falder ud af uddannelsessystemet
- tilbud om børnepasning (dagtilbud) for at forebygge forældres ledighed og børns mistrivsel
- sprogscreening med det formål at identificere børn, der har brug for en særlig pædagogisk indsats/sprogstimulation
Al målrettet forebyggelse kan siges at være socialt arbejde.
Hele sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet kan siges at forebygge sociale problemer.
Det taler for tværsektorielt samarbejde om at forebygge sociale problemer.
På sundhedsområdet skelner man mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse.
Forebyggelse af overvægt/fedme kan forebygge sygdomme, mobning, social isolation, udstødelse fra sociale fællesskaber. Men det er ikke ensbetydende med at alle overvægtige får sygdomme og/eller sociale problemer.
Forebyggelse knytter sig således til en risikovurderingstænkning.
Statistik kan bruges til at undersøge samvarians mellem forskellige fænomener og dermed sandsynliggøre en mulig sammenhæng (men sjældent en egentlig kausalitet/mekanisme)
Forebyggelse bygger således på mere eller mindre velunderbyggede hypoteser om sammenhænge mellem et socialt problem og et andet fænomen.
Evalueringer, forskning, teori og kontrafaktisk tænkning og analyse kan bruges i dette arbejde.
Det synes at være velunderbygget at en god barndom/opvækst kan forebygge sociale problemer i ungdommen og det voksne liv. Men historien viser, at mange af de sociale foranstaltninger ikke har haft den tilsigtede forebyggende effekt.
Socialøkonomiske investeringer er en af de nyeste begreber, som også forholder sig til muligheden for at forebygge problemer.
Gode sociale netværk og fællesskaber må siges at kunne forebygge sociale problemer.
Socialpsykologisk forskning i kriminalitet, mobning, narkotikamisbrug, tobaksrygning og anden adfærd, der kan føre til sociale problemer, dokumenterer at sociale problemer ofte opstår som følge af følelsen af ensomhed og det menneskelig behov for at være en del af et fællesskab. Deraf udtryk som "dårligt selskab", "vi er dem, de andre ikke må lege med", "gruppepres". Et af de store spørgsmål er derfor, hvordan det sociale arbejde kan bidrage til at skabe gode sociale fællesskaber, der kan forebygge - og håndtere - sociale problemer.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.