New Public Management er et begreb, som anvendes om nogle af de nyere ledelses- og styringsmetoder i den offentlige sektor

New Public Management som normativ teori bygger på antagelsen om at den offentlige sektor kan effektiviseres ved at bruge principper og virkemidler fra den private sektor:

• mål- og resultatstyring (management by objectives), kvalitetsstyring (total quality management) og serviceledelse (service management)
• markedsstyring via bestiller-udfører-modtager-organisering (BUM-modellen), kontraktstyring, konkurrenceudsætning, ved hjælp af udbud/udlicitering, privatisering og frit valg af leverandør
• virksomhedstænkning; organisering af ministerier, regioner og kommuner som "koncerner", divisionalisering med decentrale resultatcentre og "virksomheder".

New Public Management er et forvaltningspolitisk/ideologisk opgør med regelstyring, bureaukrati, skrankepaver og hierarkisk detailstyring.

Christopher Hood lancerede begrebet New Public Management i 1991, men selve tankegangen er ældre. 

Nogle af tankerne kan allerede ses i Mogens Glistrups kritik i 1971/1972.

Schlüter-regeringens moderniseringsprogram i 1982/1983 ses af mange som den første lancering af New Public Management.

Kommunernes Landsforening og Finansministeret og diverse private konsulentfirmaer har været aktører i processen. siden 1980'erne

Århus Amt fik i 2005 Bertelsmanns-prisen for at være Europas mest effektive offentlige organisation, især for deres anvendelse af "Virksomhedsmodellen" (ROYE), incl. resultatstyring ved hjælp af effektmål og resultatindikatorer

Struktureformen indebar bl.a. en reorganisering af det sociale område, så regionerne bliver leverandører af specialiserede tilbud på det sociale område, og hvor kommunerne er kunder/bestiller. Det er også et konkret eksempel på New Public Management-tænkningen.

Senest har der været fokus på den offentlige sektors direktørkontrakter med indbyggede bonusordninger (resultatløn)

Man kan se sociale investeringer som det nyeste bud på hvordan den offentlige sektor kan lære af det private erhvervsliv - i deres måde at tage ledelsesbeslutninger ud fra return of investment (ROI) - tænkning.

Begrebet anvendes og fænomenet diskuteres blandt andet i 

• Jens Jonatan Steen og Malthe Munkøe 2011
• Iver Hornemann Møller og Jørgen Elm Larsen 2016
• Christopher Hood and Ruth Dixon 2015
• Michael Lindholm 2014
• Jørgen Grønnegård Christensen mfl 2006