| 
View
 

Integrationsydelse

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 6 years, 11 months ago

Integrationsydelse blev indført ved ændringer i lovgivningen i 2015. (kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=174123)

 

Det fremgår af § 22 i Lov om aktiv socialpolitik, at personer, der ikke har opholdt sig her i Danmark i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, modtager integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.

 

Integrationsydelsen er et lavere månedligt beløb end kontakthjælp:

1) 11.888 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,

2) 8.319 kr. (2015-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

3) 5.945 kr. (2015-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

4) 2.562 kr. (2015-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.

 

Der er særlige regler for enlige forsørgere.

Kommunen yder - efter ansøgning - et tillæg til en person, der har bestået Prøve i Dansk 2 på 1.500 kr. om måneden (2015-niveau).  I ganske særlige tilfælde kan kommunen - efter ansøgning - yde tillæg til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk.

 

Kilde: Lov om aktiv socialpolitik

 

Finanslovsaftale 2019 indebærer, at integrationsydelsen nedsættes med 2000 kr om måneden...

 

Integrationsminister Inger Støjberg udtalte 5. december 2018 fra Folketingets talerstol, at integrationsydelse "ikke er en fest" og at formålet med de lave  ydelser er at presse voksne med anden etnisk baggrund ud på arbejdsmarkedet, så de kommer til at forsørge sig selv.

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.