| 
View
 

begreber

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 11 months ago

Et sprog har mange ord - og grammatik for at sætte ordene sammen til sætninger.

Et fagsprog har mange begreber.

En Socislrådgiver bruger begreber til at forstå og fortolke fænomener, analysere empiri, reflektere over problemer og handlemuligheder og kommunikere med kolleger og andre professionelle.

 

Begreber er kernekomponenter i teorier, der beskriver og forklarer fænomener og sammenhænge mellem fænomener. Fænomener beskrives og begribes ved hjælp af begreber.

 

Der er (derfor) mange begreber i litteraturen om socialt arbejde. 

 

Socialstyrelsen forsøgte på et tidspunkt at skabe en fælles forståelse af en række begreber i socialt arbejde på en særskilt hjemmeside http://www.socialebegreber.dk

 

Men hvad er et begreb?

 

"Faglige begreber spiller en central rolle i såvel professionernes uddannelsesbekendtgørelser som i deres praksis og er på denne vis med til at definere de enkelte professioners faglighed og selvforståelse. Med begreberne organiserer, kategoriserer, analyserer og forklarer vi praksis. Begreberne former vores blikke, idet de er med til at bestemme hvad vi får øje på, hvad vi ikke ser- og hvordan vi handler. derfor skal begreber omgås med omhu. For i modsætning til mere enkle ord, som dagligsproget vrimler med, er faglige begreber komplekse og i vidt omfang defineret af den tid og kontekst, som de optræder i. Samtidig hviler de faglige begreber på forskellige teoretiske forståelse, hvor svaret på, hvordan begreber skal forklares, i høj grad afhænger af hvordan der spørges...For de fleste begrebers vedkommende er der ofte faglige forskelle og uenigheder om, hvordan begreber skal forstås..."

(Peter Østergaard Andersen og Thomas Bestle i deres forord i Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen 2018)

 

Det enkelte begreb

kan have forskellig definition og betydning i forskellige kontekster:

 

Den franske professor i sociologi Pierre Bourdieu var fx ikke optaget af at definere begreber uafhængigt af hinanden og de konkrete empiriske analyser:

 

"Jeg er ikke specielt begejstret for professorale definitioner [...] min brug af åbne begreber [er] et forsøg på at foretage et brud med positivismen. Det er for så vidt kun ord. Hvis jeg skal være mere præcis, vil jeg sige at det er et forsøg på at understrege og fastholde, at definitionen af begreber altid er systemisk og at de i deres udformning er beregnet på at skulle bruges systematisk på et empirisk materiale. Begreber som habitus, felt og kapital kan godt defineres, men kun inden for rammerne af af det teoretiske system, de udgør tilsammen - ikke taget hver for sig."

(Pierre Bourdieu og Loïc JD Wacquant 1992: 83)

 

Her er et foreløbigt bud på en liste med de vigtigste begreber i socialt arbejde - i alfabetisk rækkefølge:

  1. adgangsbegrænsning
  2. administration  
  3. Afinstitutionalisering
  4. afprøvning  
  5. afsone  / afsoning
  6. afvigelse  
  7. afvigende adfærd  
  8. aktivering
  9. aktivitetsparat  
  10. aktør  
  11. Alkoholisme  
  12. almene boliger  
  13. Almene plejeboliger målrettet unge mellem 18 og 35 år  
  14. almenvellet
  15. Almisse (historisk) 
  16. almisseprincip  
  17. anbragte børn  
  18. anbringelser  
  19. anerkendte trossamfund  
  20. anomi  
  21. anstalter og institutioner for afvigere  
  22. antropologi  
  23. arbejde
  24. arbejdsanstalter  
  25. arbejdsduelig
  26. Arbejdsfastholdelse  
  27. Arbejdsløshed
  28. arbejdsmarkedet  
  29. Arbejdsmarkedsrådgiver  
  30. arrangerede ægteskaber  
  31. arresthus  
  32. asyl  
  33. audit  
  34. autopoiesis  
  35. bande exitprogram  
  36. bandemedlem  
  37. Beskyttet beskæftigelse
  38. Beskæftigelsescenter  
  39. Beskæftigelsesforvaltningen  
  40. Beskæftigelsespolitik
  41. Beskæftigelsesrådet 
  42. betydelig nedsat funktionsevne  
  43. bolig
  44. boligpolitik  
  45. boligsocialt arbejde  
  46. borger
  47. borgerguide  
  48. borgerservicerende organisation  
  49. borgerservicerende teknologi  
  50. borgerstyrede budgetter  
  51. borgmester  
  52. Brugerinddragelse  
  53. Brugerindflydelse
  54. BUM-modellen  
  55. bureaukrati  
  56. børnehave
  57. Børn og Unge udvalget  
  58. Cambell-samarbejdet  
  59. case  
  60. Centraladministrationen
  61. Corporate Social Responsibility  
  62. Coping behavior
  63. cost benefit analyse  
  64. Creaming  
  65. Daginstitution
  66. dagtilbud  
  67. deltagelse  
  68. det sociale arbejde
  69. diakoni  
  70. diskrimination  
  71. diskurs  
  72. dobbeltdiagnose patienter  
  73. dokumentation  
  74. effekt  
  75. efterkommere  
  76. eksklusion
  77. Empowerment
  78. etnicitet  
  79. etniske minoriteter  
  80. evaluering
  81. Excellence modellen  
  82. exitprogram  
  83. familiens ære  
  84. familiepolitik  
  85. fattigdom  
  86. Finansloven  
  87. Flexicurity  
  88. Flygtning / flygtninge
  89. FNs migrationsaftale  
  90. folkepension
  91. folkeskolen  
  92. forbedringsmodellen  
  93. forebyggelse  
  94. forhandling  
  95. forpligtelser
  96. forskelsbehandling  
  97. forskning  
  98. Forsorgshjem
  99. forsørgelse
  100. Forsørgelseskultur
  101. Forvaring
  102. frivilligt socialt arbejde  
  103. Frivillige sociale organisationer  
  104. funktion  
  105. funktionalisme  
  106. Funktionsevne
  107. funktionshæmning  
  108. fængsel  
  109. fødselspsykose  
  110. Førtidspension
  111. generationskontrakt  
  112. generative mekanismer  
  113. Genopdragelsesrejser
  114. genusperspektivet  
  115. ghetto  
  116. Globalisering  
  117. god offentlig forvaltning  
  118. Grundloven  

 

 
  1. habitus
  2. handicap  
  3. handicappolitik  
  4. handleplan  
  5. Helhedsorienteret indsats
  6. Helhedssyn  
  7. Herning-modellen  
  8. herskende klasse, den  
  9. Hjemløs  
  10. hjemløshed  
  11. hjemmehjælp
  12. hjælp til selvhjælp  
  13. hospital  
  14. Housing First  
  15. hverdagsrehabilitering  
  16. ikke vestlige lande  / ikke-vestlige lande
  17. indflydelse på eget liv  
  18. indtægtsdækket virksomhed  
  19. indvandrere  
  20. Inklusion
  21. innovation
  22. input-output model  
  23. interview  
  24. islam  
  25. islamisme  
  26. Integration / integration
  27. Integrationskontrakt  
  28. integrationspolitik  
  29. Integrationsråd  
  30. Integrationsydelse  
  31. integreret institution  
  32. interessenter  
  33. interview  
  34. Introduktionsforløb for indvandrere  
  35. jobcenter
  36. Kanslergadeforliget
  37. klare sig selv  
  38. Klient
  39. klientgørelse  
  40. klima  
  41. klubpædagog  
  42. kolonitiden  
  43. Kommunalbestyrelsen  
  44. Kommunernes organisering  
  45. komparativ metode  
  46. kompensationsprincippet  
  47. kompetenceudvikling  
  48. Kontekst
  49. koordinerende indsatsplaner  
  50. koordinerende sagsbehandler  
  51. kriminalforsorgen  
  52. kriminalitet  
  53. Kriminologi
  54. Krisecenter  
  55. kristendom  
  56. kritisk realisme  
  57. kronisk sygdom international terrorisme  
  58. krænkelse  
  59. kultur
  60. kulturforståelse  
  61. kulturmøde
  62. kvalitet  
  63. Kvalitetsreformen  
  64. køn  
  65. Langtidsledighed  
  66. Levekårskomponenter   
  67. ledelse  
  68. ligebehandlingsprincippet
  69. lighed for loven  
  70. livskvalitet  
  71. livsverden  
  72. logisk model  
  73. Lovtidende  
  74. læringsmål i socialt arbejde  
  75. læringsorienterede ledelsestilsyn  
  76. magt  
  77. marginalisering  
  78. markedet  
  79. Marxisme  
  80. medborgerskab  
  81. mekanisme  
  82. menneskehandel
  83. menneskerettigheder  
  84. menneskesyn  
  85. mentorordningen  
  86. metafor  
  87. metode  
  88. migration  
  89. minoritet  
  90. Misbrug
  91. misbrugsbehandling  
  92. model
  93. moske  
  94. multikulturalisme  
  95. muslimske lande  
  96. mål  
  97. målgruppe  
  98. mål og rammer for socialt arbejde  
  99. narrativ interview  
  100. negativ social arv
  101. negativ social kontrol  
  102. new public management  
  103. nyliberalisme  
  104. offentligt forsørgede  
  105. offerundersøgelser  
  106. omkostningseffektivitet  
  107. omsorgscenter  
  108. Organisation  
  109. organisationsmodel  
  110. organisationsteori  
  111. Organiseringen af socialt arbejde  
  112. parallelsamfund  
  113. pdsa  
  114. pension  
  115. performance management  
  116. Plejefamilie 
  117. policyanalyse  
  118. politik  
  119. politiker
  120. politiske aktører  
  121. politisk mål for misbrugsbehandling 
  122. politiske strategier vedr udsatte voksne  
  123. politiske værdier  
  124. Politologi  
  125. praksis  
  126. Praksiskonsulent  
  127. pris  
  128. pris og kvalitet 
  129. private virksomheder  
  130. proces  
  131. processer i socialt arbejde  
  132. profession  
  133. Professionalisering  
  134. professionel identitet  
  135. professionsetik  
  136. professionsteori  
  137. professionsudvikling  
  138. Proformaflytning  
  139. program  
  140. projektarbejde  
  141. Projekt Udenfor  
  142. prostitution  
  143. Psykiatri
  144. Psykosocial støtte  
  145. pædagog  
  146. Pædagogisk assistent  
  147. radikalisering  
  148. rammeaftale  
  149. Recovery
  150. Reden  
  151. Regionernes sociale opgave  
  152. religion  
  153. repatriering  
  154. responsiv evaluering  
  155. Ressourceforløb  
  156. ressourcer  
  157. retfærdighed 
  158. rettigheder 
  159. Retsinformation dk
  160. retsprincip  
  161. retsstat 
  162. ret til arbejde  
  163. revalidend  
  164. revalidering
  165. revalideringscenter (historisk)
  166. revselsesret  
  167. risikofaktorer  
  168. rocker  
  169. rusmidler 
  170. rygtesamfundet  
  171. Rådighed  
  172. Rådighedsbeløb

 

 
  1. samarbejdspartnere
  2. samfund
  3. samfundsfag   
  4. samfundsvidenskaberne  
  5. Sammenhængsreform 2018  / Regeringens Sammenhængsreform
  6. samskabelse  
  7. samtale  
  8. Satspuljen  
  9. segregation  
  10. sektoransvarlighedsprincippet
  11. selvbestemmelse  
  12. selvejende institutioner  
  13. skatteloft  
  14. skilsmisse  
  15. Småbørnsløftet  
  16. social behandling  
  17. sociale arbejde, det  
  18. Sociale begivenheder / social begivenhed
  19. sociale indsatser i dagtilbud  
  20. Sociale investeringer
  21. social eksklusion  
  22. Sociale Kvalitetsmodel, Den  
  23. sociale medier  
  24. sociale myndigheder
  25. sociale netværk  
  26. sociale område , det  
  27. Sociale problemer
  28. Sociale rettigheder
  29. sociale sager  
  30. sociale strukturer  
  31. sociale udbytning, den  
  32. socialfaglige indsatser  
  33. Socialhistorie  
  34. social identitet  
  35. social innovation  
  36. socialisering  
  37. social kapital  
  38. social kontrol  
  39. Sociallovgivning
  40. social lukning  
  41. Socialmedicin
  42. sociale medier  
  43. Social mobilitet
  44. Social og sundhedsassistent  
  45. social pension
  46. Socialpolitik
  47. Socialpolitikkens aktører  
  48. socialpolitisk debat  
  49. Socialpolitisk forening (historisk) 
  50. socialpsykiatri 
  51. socialpædagogik 
  52. socialrådgiver
  53. socialrådgivning  
  54. Socialstat
  55. Socialstyrelsen  
  56. socialt arbejde  
  57. Socialt bedrageri
  58. Socialt frikort  
  59. socialtilsyn
  60. social ulighed i sundhed   
  61. Socialøkonomiske investeringer  
  62. Socialøkonomiske Investeringsmodel, den (SØM) 
  63. socialøkonomisk virksomhed  
  64. sociologi  
  65. solidaritet  
  66. soldaritetsprincippet  
  67. specialiseret indsats  
  68. Starthjælp
  69. statsregnskabet  
  70. stempling  
  71. stigma
  72. stigmatisering  
  73. stof- og alkoholmisbrugere  
  74. stofmisbrugere
  75. straf  
  76. strategi  
  77. Street level Bureaucracy  
  78. street level bureaucrat  
  79. strukturfunktionalisme  
  80. styring  
  81. Støtte kontaktperson  
  82. Sundhedskoordinator
  83. Sygedagpengemodtager  
  84. Sygekasse (historisk)
  85. system  
  86. Systemet  
  87. systemteori  
  88. særforsorg  
  89. Særlige pladser i psykiatrien  
  90. særligt virkningsfulde metoder  
  91. SØM  
  92. teori  
  93. terror  
  94. Tiggeri
  95. Tilbudsportalen  
  96. trangsårsager
  97. trivsel
  98. tvangsægteskab  
  99. tværprofessionelt samarbejde
  100. tværsektorielt samarbejde  
  101. uddannelsesniveau  
  102. Udenforskab  
  103. Udlændinge  
  104. udsat  
  105. udsatte boligområder  
  106. udsatte unge  
  107. Udsatte voksne
  108. udvikling  
  109. udviklingshæmmede
  110. Udviklingshæmning
  111. Udviklings- og Investeringsprogram (UIP) på voksenområdet  
  112. udviklingstvang  
  113. ulighed  
  114. Umyndiggørelsessystem  
  115. universalistiske princip, det  
  116. Universelle velfærdsstatslige løsninger  
  117. ungdomskriminalitet  
  118. Universelle velfærdsstatslige løsninger
  119. Velfærdsgode  
  120. velfærdsindustrien  
  121. velfærdsprofession  
  122. Velfærdssamfund  
  123. Velfærdsstat
  124. verdensmål  
  125. verdens sociale problemer  
  126. viden  
  127. virkningsevaluering
  128. virkningsfulde metoder  
  129. virksomhedsmodel  
  130. virksomheders sociale ansvar  
  131. VISO  
  132. Voksenudredningsmetoden  
  133. vuggestue  
  134. værdighed  
  135. værdigt trængende   
  136. ydelser  
  137. æresrelaterede konflikter
  138. æresrelateret social kontrol  
  139. æresrelateret vold  
  140. økonomisk evaluering  
  141. åben dialog  
  142. årsager til kriminalitet  

 

 

 

Se også:

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.