| 
View
 

begreber

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 4 months, 3 weeks ago

Et sprog har mange ord - og grammatik for at sætte ordene sammen til sætninger.

Et fagsprog har mange begreber.

En Socialrådgiver bruger begreber til at forstå og fortolke fænomener, analysere empiri, reflektere over problemer og handlemuligheder og kommunikere med kolleger og andre professionelle.

 

Begreber er kernekomponenter i teorier, der beskriver og forklarer fænomener og sammenhænge mellem fænomener. Fænomener beskrives og begribes ved hjælp af begreber.

 

Der er (derfor) mange begreber i litteraturen om socialt arbejde. 

 

Socialstyrelsen forsøgte på et tidspunkt at skabe en fælles forståelse af en række begreber i socialt arbejde på en særskilt hjemmeside http://www.socialebegreber.dk

 

Men hvad er et begreb?

 

"Faglige begreber spiller en central rolle i såvel professionernes uddannelsesbekendtgørelser som i deres praksis og er på denne vis med til at definere de enkelte professioners faglighed og selvforståelse. Med begreberne organiserer, kategoriserer, analyserer og forklarer vi praksis. Begreberne former vores blikke, idet de er med til at bestemme hvad vi får øje på, hvad vi ikke ser- og hvordan vi handler. derfor skal begreber omgås med omhu. For i modsætning til mere enkle ord, som dagligsproget vrimler med, er faglige begreber komplekse og i vidt omfang defineret af den tid og kontekst, som de optræder i. Samtidig hviler de faglige begreber på forskellige teoretiske forståelse, hvor svaret på, hvordan begreber skal forklares, i høj grad afhænger af hvordan der spørges...For de fleste begrebers vedkommende er der ofte faglige forskelle og uenigheder om, hvordan begreber skal forstås..."

(Peter Østergaard Andersen og Thomas Bestle i deres forord i Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen 2018)

 

Det enkelte begreb

kan have forskellig definition og betydning i forskellige kontekster:

 

Den franske professor i sociologi Pierre Bourdieu var fx ikke optaget af at definere begreber uafhængigt af hinanden og de konkrete empiriske analyser:

 

"Jeg er ikke specielt begejstret for professorale definitioner [...] min brug af åbne begreber [er] et forsøg på at foretage et brud med positivismen. Det er for så vidt kun ord. Hvis jeg skal være mere præcis, vil jeg sige at det er et forsøg på at understrege og fastholde, at definitionen af begreber altid er systemisk og at de i deres udformning er beregnet på at skulle bruges systematisk på et empirisk materiale. Begreber som habitus, felt og kapital kan godt defineres, men kun inden for rammerne af af det teoretiske system, de udgør tilsammen - ikke taget hver for sig."

(Pierre Bourdieu og Loïc JD Wacquant 1992: 83)

 

Her er et foreløbigt bud på en liste med de vigtigste begreber i socialt arbejde - i alfabetisk rækkefølge:

  1. adgangsbegrænsning
  2. ADHD  
  3. administration  
  4. Afinstitutionalisering
  5. afprøvning  
  6. afsone  / afsoning
  7. afvigelse  
  8. afvigende adfærd  
  9. aktivering
  10. aktivitetsparat  
  11. aktør  
  12. Alkoholisme  
  13. almene boliger  
  14. Almene plejeboliger målrettet unge mellem 18 og 35 år  
  15. almenvellet
  16. Almisse (historisk) 
  17. almisseprincip  
  18. anbragte børn  
  19. anbringelser  
  20. anerkendte trossamfund  
  21. anomi  
  22. anstalter og institutioner for afvigere  
  23. antropologi  
  24. arbejde
  25. arbejdsanstalter  
  26. arbejdsduelig
  27. Arbejdsfastholdelse  
  28. Arbejdsløshed
  29. arbejdsmarkedet  
  30. Arbejdsmarkedsrådgiver  
  31. arrangerede ægteskaber  
  32. arresthus  
  33. asyl  
  34. audit  
  35. autisme  
  36. autopoiesis  
  37. bande exitprogram  
  38. bandemedlem  
  39. Beskyttet beskæftigelse
  40. Beskæftigelsescenter  
  41. Beskæftigelsesforvaltningen  
  42. Beskæftigelsespolitik
  43. Beskæftigelsesrådet 
  44. betydelig nedsat funktionsevne  
  45. bolig
  46. boligpolitik  
  47. boligsocialt arbejde  
  48. borger
  49. borgerguide  
  50. borgerservicerende organisation  
  51. borgerservicerende teknologi  
  52. borgerstyrede budgetter  
  53. borgmester  
  54. Brugerinddragelse  
  55. Brugerindflydelse
  56. BUM-modellen  
  57. bureaukrati  
  58. børnehave
  59. Børn og Unge udvalget  
  60. Cambell-samarbejdet  
  61. case  
  62. Centraladministrationen
  63. Corporate Social Responsibility  
  64. Coping behavior
  65. cost benefit analyse  
  66. Creaming  
  67. Daginstitution
  68. dagtilbud  
  69. deltagelse  
  70. det sociale arbejde
  71. diakoni  
  72. diskrimination  
  73. diskurs  
  74. dobbeltdiagnose patienter  
  75. dokumentation  
  76. effekt  
  77. efterkommere  
  78. eksklusion
  79. Empowerment
  80. etnicitet  
  81. etniske minoriteter  
  82. evaluering
  83. Excellence modellen  
  84. exitprogram  
  85. familiens ære  
  86. familiepolitik  
  87. fattigdom  
  88. Finansloven  
  89. Flexicurity  
  90. Flygtning / flygtninge
  91. FNs migrationsaftale  
  92. folkepension
  93. folkeskolen  
  94. forbedringsmodellen  
  95. forebyggelse  
  96. forhandling  
  97. forpligtelser
  98. forskelsbehandling  
  99. forskning  
  100. Forsorgshjem
  101. forsørgelse
  102. Forsørgelseskultur
  103. Forvaring
  104. frivilligt socialt arbejde  
  105. Frivillige sociale organisationer  
  106. funktion  
  107. funktionalisme  
  108. Funktionsevne
  109. funktionshæmning  
  110. funktionsnedsættelse  
  111. fængsel  
  112. fødselspsykose  
  113. Førtidspension
  114. generationskontrakt  
  115. generative mekanismer  
  116. Genopdragelsesrejser
  117. genusperspektivet  
  118. ghetto  
  119. Globalisering  
  120. god offentlig forvaltning  
  121. Grundloven  

 

 
  1. habitus
  2. handicap  
  3. handicappolitik  
  4. handleplan  
  5. Helhedsorienteret indsats
  6. Helhedssyn  
  7. Herning-modellen  
  8. herskende klasse, den  
  9. Hjemløs  
  10. hjemløshed  
  11. hjemmehjælp
  12. hjælp til selvhjælp  
  13. hospital  
  14. Housing First  
  15. hverdagsrehabilitering  
  16. ikke vestlige lande  / ikke-vestlige lande
  17. indflydelse på eget liv  
  18. indtægtsdækket virksomhed  
  19. indvandrere  
  20. Inklusion
  21. innovation
  22. input-output model  
  23. interview  
  24. islam  
  25. islamisme  
  26. Integration / integration
  27. Integrationskontrakt  
  28. integrationspolitik  
  29. Integrationsråd  
  30. Integrationsydelse  
  31. integreret institution  
  32. interessenter  
  33. interview  
  34. Introduktionsforløb for indvandrere  
  35. jobcenter
  36. Kanslergadeforliget
  37. klare sig selv  
  38. Klient
  39. klientgørelse  
  40. klima  
  41. klubpædagog  
  42. kolonitiden  
  43. Kommunalbestyrelsen  
  44. Kommunernes organisering  
  45. komparativ metode  
  46. kompensationsprincippet  
  47. kompetenceudvikling  
  48. Kontekst
  49. koordinerende indsatsplaner  
  50. koordinerende sagsbehandler  
  51. kriminalforsorgen  
  52. kriminalitet  
  53. Kriminologi
  54. Krisecenter  
  55. kristendom  
  56. kritisk realisme  
  57. kronisk sygdom international terrorisme  
  58. krænkelse  
  59. kultur
  60. kulturforståelse  
  61. kulturmøde
  62. kvalitet  
  63. Kvalitetsreformen  
  64. køn  
  65. Langtidsledighed  
  66. Levekårskomponenter   
  67. ledelse  
  68. ligebehandlingsprincippet
  69. lighed for loven  
  70. livskvalitet  
  71. livsverden  
  72. logisk model  
  73. Lovtidende  
  74. læringsmål i socialt arbejde  
  75. læringsorienterede ledelsestilsyn  
  76. magt  
  77. marginalisering  
  78. markedet  
  79. Marxisme  
  80. medborgerskab  
  81. mekanisme  
  82. menneskehandel
  83. menneskerettigheder  
  84. menneskesyn  
  85. mentorordningen  
  86. metafor  
  87. metode  
  88. migration  
  89. minoritet  
  90. Misbrug
  91. misbrugsbehandling  
  92. model
  93. moske  
  94. multikulturalisme  
  95. muslimske lande  
  96. mål  
  97. målgruppe  
  98. mål og rammer for socialt arbejde  
  99. narrativ interview  
  100. negativ social arv
  101. negativ social kontrol  
  102. neurodiversitet  
  103. new public management  
  104. nyliberalisme  
  105. offentligt forsørgede  
  106. offerundersøgelser  
  107. omkostningseffektivitet  
  108. omsorgscenter  
  109. Organisation  
  110. organisationsmodel  
  111. organisationsteori  
  112. Organiseringen af socialt arbejde  
  113. parallelsamfund  
  114. pdsa  
  115. pension  
  116. performance management  
  117. Plejefamilie 
  118. policyanalyse  
  119. politik  
  120. politiker
  121. politiske aktører  
  122. politisk mål for misbrugsbehandling 
  123. politiske strategier vedr udsatte voksne  
  124. politiske værdier  
  125. Politologi  
  126. praksis  
  127. Praksiskonsulent  
  128. pris  
  129. pris og kvalitet 
  130. private virksomheder  
  131. proces  
  132. processer i socialt arbejde  
  133. profession  
  134. Professionalisering  
  135. professionel identitet  
  136. professionsetik  
  137. professionsteori  
  138. professionsudvikling  
  139. Proformaflytning  
  140. program  
  141. projektarbejde  
  142. Projekt Udenfor  
  143. prostitution  
  144. Psykiatri
  145. Psykosocial støtte  
  146. pædagog  
  147. Pædagogisk assistent  
  148. radikalisering  
  149. rammeaftale  
  150. Recovery
  151. Reden  
  152. Regionernes sociale opgave  
  153. religion  
  154. repatriering  
  155. responsiv evaluering  
  156. Ressourceforløb  
  157. ressourcer  
  158. retfærdighed 
  159. rettigheder 
  160. Retsinformation dk
  161. retsprincip  
  162. retsstat 
  163. ret til arbejde  
  164. revalidend  
  165. revalidering
  166. revalideringscenter (historisk)
  167. revselsesret  
  168. risikofaktorer  
  169. rocker  
  170. rusmidler 
  171. rygtesamfundet  
  172. Rådighed  
  173. Rådighedsbeløb

 

 
  1. samarbejdspartnere
  2. samfund
  3. samfundsfag   
  4. samfundsvidenskaberne  
  5. Sammenhængsreform 2018  / Regeringens Sammenhængsreform
  6. samskabelse  
  7. samtale  
  8. Satspuljen  
  9. segregation  
  10. sektoransvarlighedsprincippet
  11. selvbestemmelse  
  12. selvejende institutioner  
  13. selvhjælpsgruppe  
  14. skatteloft  
  15. skilsmisse  
  16. Småbørnsløftet  
  17. social behandling  
  18. sociale arbejde, det  
  19. Sociale begivenheder / social begivenhed
  20. sociale indsatser i dagtilbud  
  21. Sociale investeringer
  22. social eksklusion  
  23. Sociale Kvalitetsmodel, Den  
  24. sociale medier  
  25. sociale myndigheder
  26. sociale netværk  
  27. sociale område , det  
  28. Sociale problemer
  29. Sociale rettigheder
  30. sociale sager  
  31. sociale strukturer  
  32. sociale udbytning, den  
  33. socialfaglige indsatser  
  34. Socialhistorie  
  35. social identitet  
  36. social innovation  
  37. socialisering  
  38. social kapital  
  39. social kontrol  
  40. Sociallovgivning
  41. social lukning  
  42. Socialmedicin
  43. sociale medier  
  44. Social mobilitet
  45. Social og sundhedsassistent  
  46. social pension
  47. Socialpolitik
  48. Socialpolitikkens aktører  
  49. socialpolitisk debat  
  50. Socialpolitisk forening (historisk) 
  51. socialpsykiatri 
  52. socialpædagogik 
  53. socialrådgiver
  54. socialrådgivning  
  55. Socialstat
  56. Socialstyrelsen  
  57. socialt arbejde  
  58. Socialt bedrageri
  59. Socialt frikort  
  60. socialtilsyn
  61. social ulighed i sundhed   
  62. Socialøkonomiske investeringer  
  63. Socialøkonomiske Investeringsmodel, den (SØM) 
  64. socialøkonomisk virksomhed  
  65. sociologi  
  66. solidaritet  
  67. soldaritetsprincippet  
  68. specialiseret indsats  
  69. Starthjælp
  70. statsregnskabet  
  71. stempling  
  72. stigma
  73. stigmatisering  
  74. stof- og alkoholmisbrugere  
  75. stofmisbrugere
  76. straf  
  77. strategi  
  78. Street level Bureaucracy  
  79. street level bureaucrat  
  80. strukturfunktionalisme  
  81. styring  
  82. Støtte kontaktperson  
  83. Sundhedskoordinator
  84. Sygedagpengemodtager  
  85. Sygekasse (historisk)
  86. system  
  87. Systemet  
  88. systemteori  
  89. særforsorg  
  90. Særlige pladser i psykiatrien  
  91. særligt virkningsfulde metoder  
  92. SØM  
  93. teori  
  94. terror  
  95. Tiggeri
  96. Tilbudsportalen  
  97. trangsårsager
  98. trivsel
  99. tvangsægteskab  
  100. tværprofessionelt samarbejde
  101. tværsektorielt samarbejde  
  102. uddannelsesniveau  
  103. Udenforskab  
  104. Udlændinge  
  105. udsat  
  106. udsatte boligområder  
  107. udsatte unge  
  108. Udsatte voksne
  109. udvikling  
  110. udviklingshæmmede
  111. Udviklingshæmning
  112. Udviklings- og Investeringsprogram (UIP) på voksenområdet  
  113. udviklingstvang  
  114. ulighed  
  115. Umyndiggørelsessystem  
  116. universalistiske princip, det  
  117. Universelle velfærdsstatslige løsninger  
  118. ungdomskriminalitet  
  119. Universelle velfærdsstatslige løsninger
  120. utilsigtet hændelse  
  121. Velfærdsgode  
  122. velfærdsindustrien  
  123. velfærdsprofession  
  124. Velfærdssamfund  
  125. Velfærdsstat
  126. verdensmål  
  127. verdens sociale problemer  
  128. viden  
  129. virkningsevaluering
  130. virkningsfulde metoder  
  131. virksomhedsmodel  
  132. virksomheders sociale ansvar  
  133. VISO  
  134. Voksenudredningsmetoden  
  135. vuggestue  
  136. værdighed  
  137. værdigt trængende   
  138. ydelser  
  139. æresrelaterede konflikter
  140. æresrelateret social kontrol  
  141. æresrelateret vold  
  142. økonomisk evaluering  
  143. åben dialog  
  144. årsager til kriminalitet  

 

 

 

Se også:

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.