Velfærdsstaten er som politisk vision og konkret udmøntning i en organisering af borgernes velfærd meget vigtige politiske, juridiske, organisatoriske, økonomiske rammer for socialrådgiveres og pædagogers sociale arbejde i Danmark. Derfor er begrebet også nævnt i læringsmål på socialrådgiveruddannelsen.
Hvad er en velfærdsstat?
Velfærdsstat er et helt centralt begreb i den socialpolitiske debat og i den nyere samfundsvidenskabelige forskning og litteratur.
Begrebet blev allerede i 1800-tallet brugt i tysksproget litteratur (Ole Thyssen 2014, side 303). En af velfærdsstatens pionerer er da også Otto von Bismarck, som i 1880'erne indførte national sociallovgivning i Tyskland for at forebygge social uro. (se fx Iver Hornemann Møller og Jørgen Elm Larsen 2016, side 75)
En velfærdsstat er en stat - eller et samfund, som bidrager til befolkningens velfærd.
I England blev begrebet Welfare State defineret af Ada Briggs i 1960'erne. (Ada Briggs 1961. Se også Iver Hornemann Møller og Jørgen Elm Larsen 2016, side 69). Carsten Jensen 2011 citerer og anerkender (også) Asa Briggs definition fra artiklen "the welfare state in a historical perspective", som blev publiceret i European Journal of Sociology i 1961. (Asa Briggs 1961) Brigg opstiller tre kriterier for hvordan en velfærdsstat modificerer markedskræfterne:
- garanterer en minimumsindkomst - uanset ens markedsværdi
- reducere usikkerhed i forbindelse med Sociale begivenheder
- adgang til visse serviceydelser - uanset social status
Carsten Jensen vælger selv at definere velfærdsstaten ud fra de to første kriterier:
"en velfærdsstat er en stat, hvor en organiseret magt er anvendt til at modificere markedskræfterne på to måder. For det første ved at garantere individer og familier en minimumsindkomst uafhængig af markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom. For det andet ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en række sociale begivenheder såsom sygdom, alderdom og arbejdsløshed."
(Carsten Jensen 2011, side 17)
Bent Jensen og Torben Tranæs 2011 er også klar inspireret af Briggs definition:
"velfærdsstaten...sikrer mod for stor fald i indkomsten ved såkaldte Sociale begivenheder. Set over et livsforløb...hjælper borgerne med at udligne svingninger mellem behov og erhvervsindkomst"
(Bent Jensen og Torben Tranæs 2011, side 118)
og har også valgt at medtage og uddybe Briggs tredje kriterium:
"Udover de omfordelende og tryghedsskabende aspekter ved velfærdsstaten kan man tilføje, at nutidens velfærdsstat påtager sig et væsentligt ansvar for borgernes sundhed, uddannelse og boligforhold. ...Velfærdsstaten bygger på et ideal om det gode liv for alle i økonomisk og social tryghed i et demokratisk samfund...Der er grund til at antage, at velfærdsstatens næsten altomfavnende karakter, hvor store dele af befolkningen på et eller andet tidspunkt i deres liv nyder godt af dens ydelser, sikrede den en meget stor tilslutning i befolkningen."
(Bent Jensen og Torben Tranæs 2011 , side 119)
Bent Greve anvender i sin grundbog fra 2019 følgende definition på en velfærdsstat:
”et institutionaliseret system, hvor agenterne staten, markedet og civilsamfundet indgår i skiftende relationer med det formål at optimere samfundets velfærdsfunktion, og hvor graden af offentlig involvering er tilstrækkelig stor til at kunne modvirke markedsfejl, herunder sikre en garanteret minimumslevestandard” (Greve, 2002, s. 94 - her citeret fra Bent Greves grundbog fra 2019, side 35)
Bent Greve uddyber, at markedsfejl fx er ledighed, stærke prisstigninger og lav økonomisk vækst (side 36)
Forskellige typer velfærdsstater
I litteraturen er der forskellige måder at kategorisere og typologisere verdens velfærdsstater. Bemærk, at disse kategorier er idealtyper, hvor det enkelte lands velfærdssystem ikke passer fuldstændig. Der er således forskel på teori og empiri.
I Gøsta Esping Andersen 1990 skelnes mellem tre forskellige typer af velfærdsregimer:
- det liberale (private forsikringsordninger - findes fx i USA, UK, Australien, Canada)
- det konservative (arbejdsgiverbetalte forsikringer - findes i Tyskland)
- det universelle (skattefinansierede - findes i de nordiske lande)
Carsten Jensen 2011 refererer også til Esping Andersen - og anvender blandt andet følgende kategorier og begreber i sin nuancering af velfærdsstaten som teoretisk begreb og empirisk fænomen:
- vestlige velfærdsstater
- europæiske velfærdsstater
- socialdemokratiske velfærdsstater
- liberale velfærdsstater
- kristendemokratiske velfærdsstater
- kontinentaleuropæiske velfærdsstater
- moderne velfærdsstater
- universelle velfærdsstater
Velfærdsstatslige politikområder
I Bent Greve ed 2013 er der kapitler for en række velfærdsstatslige politikområder, fx
- kompensation for tab af indtægt: "social security is a core part of the welfare state" (Bent Greve ed 2013: 330)
- boligpolitik
Bent Greves grundbog fra 2019 anvender betegnelsen velfærdssamfund i titlen og har særskilte kapitler om
- arbejdsmarkedet
- socialpolitiske ordninger
- sundhedsområdet
- uddannelsesområdet
Man kan argumentere for at velfærd også omfatter
- det tekniske område: vandforsyning, kloakering, veje, internet og anden teknisk infrastruktur
- det kulturelle område, incl. biblioteker og museer
- skatteopkrævning (finansiering af offentlige udgifter)
Vigtige begreber fra litteraturen om velfærdsstater er fx:
- aktiv arbejdsmarkedspolitik
- aktive velfærdsordninger
- aldersafhængigt nettobidrag
- arbejdskraftens fri bevægelighed
- arbejdsløshed
- arbejdsmarkedet
- arbejdsmarkedsreformer
- arbejdsrelaterede velfærdsordninger
- beskatning
- beskæftigelsesmodel
- beskæftigelsespolitik
- boligpolitik
- børnepasning
- civilsamfundet som velfærdsaktør
- danske model, den
- decentraliseret velfærdsstat
- deltagelse
- demografi
- erhvervsfrekvens
- europæiske velfærdsstater
- familieorienterede velfærdsordninger
- familiepolitik
- fattigdom
- feminisme
- finansiering
- finanspolitik
- flexicurity
- forsikringsordninger
- forsørgelsesgrundlag
- fælles løsninger
- herskende klasse, den
- individuelle velfærdsgoder
- indkomstudjævning
- infrastruktur
- klassekompromis
- kollektive velfærdsgoder
- kommunale velfærdsordninger
- kompensationshypotesen
- konkurrenceevne
- konkurrencestat
- kontinentaleuropæisk velfærdsmodel
- kristendemokratisk velfærdsstat
- kulturpolitik
- liberalisme
- liberal velfærdsstat
- ligestilling
- lighed
- magtressourceteorien
- markedet
- markedskræfterne
- markedsløsninger
- markedsstat
- markedsøkonomier
- medborgerskab
- migration
- minimalstat
- natvægterstat
- offentlige sektor, den
- offentlige udgifter
- omfordeling
- politisk system
- private velfærdsordninger
- privatisering
- selektive velfærdsordninger
- skandinavisk velfærdsmodel
- skattefinansiering
- skolepolitik
- socialdemokratisk velfærdsstat
- sociale effekter
- sociale rettigheder
- socialliberalisme
- socialisme
- social kapital
- socialpolitik
- socialstat
- solidaritet
- sundhedspolitik
- sundhedsvæsen
- tillid
- tilskudsordninger
- tryghedsordninger
- uddannelsespolitik
- udlicitering af velfærdsproduktion
- undervisning
- universelle velfærdsordninger
- Varieties of Capitalism (VoC)
- velfærd
- velfærdsideologier
- velfærdsordninger
- velfærdsregimer
- velfærdssamfund
- velfærdsstatens aktører
- velfærdsstatens krise
- velfærdssystemer
- velfærdstrekanten
- vestlige velfærdsstater
- virksomhedernes rammebetingelser
- ældrebrøken
- ældrepolitik
- økonomiske incitamenter
- økonomisk lighed
- økonomisk omfordeling
Litteratur og andre kilder om velfærdsstaten
Læs mere om velfærdsstaten her:
Lærebøger:
Artikler og debatoplæg i nyhedsmedier og andre publikationer
Leksikale definitioner:
2019-03-17
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.