If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.
You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

Historisk udvikling 1945-1972 (redirected from Historisk udvikling efter 2n verdenskrig)

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 5 months, 1 week ago

Denne wiki bygger på en antagelse om historiens betydning:

"Rigtigt skrevet og forstået kan historie være et spejl, hvori vi kan lære noget om den nutid, vi står i, og dem fremtid, der er i anmarch"

(Jørgen S Dich 1973 og 2016, side 139

Her er en foreløbig liste med vigtige begivenheder på det sociale område i Danmark (og enkelte politiske og internationale begivenheder).

Hensigten er at skabe et kronologisk overblik over den socialpolitiske udvikling, som kan hjælpe med at fortolke og forstå den aktuelle socialpolitik.

Se flere sider med lister over vigtige begivenheder:

historisk udvikling fra middelalderen til 1800

Historisk udvikling fra 1800 til 2 verdenskrig

Historiske begivenheder 1973-1999

Historiske begivenheder siden 2000.

Se også

den historiske udvikling på sundhedsområdet

Vigtige begivenheder efter 2. verdenskrig og frem til folkeafstemningen om EF-medlemskab i 1972

1945:

Befrielsesregeringen ledes af Wilhelm Buhl. Hans Hedtoft er arbejds- og socialminister i et halvt år.
Knud Kristensen (V) bliver statsminister for en ren Venstre-regering i november. Søren P. Larsen (V) udpeges som arbejds- og socialminister.
Tyske flygtninge kommer til Danmark og interneres i lejre.
Regeringen nedsætter en Ungdomskommission (arbejder frem til 1952)
Socialdemokratiets kongres vedtager valgprogrammet Fremtidens Danmark

1946:

Aldersgrænsen for aldersrente forhøjes - igen - til 65 år. Undtagelsesbestemmelser for enlige kvinder og mænd med "svigtende helbred eller ganske særlige omstændigheder".

1947:

Jens Sønderup (V) er socialminister i et halvt år inden Hans Hedtoft (S) bliver statsminister for en socialdemokratisk regering og udpeger Johan Strøm som socialminister.
Arbejds- og socialministeriet nedsætter et udvalg vedrørende opførelse af alderdomshjem (afgiver betænkning i 1949).
Funktionærloven giver kvinder ret til 14 dages barselsorlov med halv løn.

1948:

Forenede Nationer etableres og vedtager menneskerettighedserklæringen.
Staten Israel oprettes i Palæstina. I de efterfølgende år fører det til mange statsløse palæstinenseres flugt.
I Danmark nedsatte Socialministeriet en anstaltskommission.
Der nedsættes også en folkeforsikringskommission.

1950:

Erik Eriksen (V) bliver statsminister for en VK-regering i oktober og udpeger Poul Sørensen (K) som ny socialminister.
Regeringen nedsætter et "spareudvalg", der har til formål at finde besparelser i den offentlige sektor.

1951:

Dansk Forsorgsselskab etableres som en sammenlægning af flere eksisterende private foreninger.
Reform af børneforsorgen med større offentligt tilskud til børnepasning mm.

1952:

Anstaltskommissionen afgiver deres første betænkninger om arbejdsanstalter (Mette Greve Hansen 2007).
Ungdomskommissionen afgiver betænkning om den tilpasningsvanskelige ungdom og anbefaler heldagsbørnehaver.
Skattefradraget til børnefamilier målrettes de allerfattigste.

1953:

Grundloven revideres. Borgernes ret (og pligt) til et arbejde skrives ind i loven jf. Menneskerettighedserklæringen. Landstinget nedlægges og parlamentarismen formaliseres.
Der indføres bestemmelser om folkeafstemninger.
Hans Hedtoft (S) bliver statsminister i september og udpeger - igen - Johan Strøm som socialminister.
Begrebet "den sociale velfærdsstat" anvendes på Socialdemokratiets kongres.

1955:

H.C .Hansen (S) bliver statsminister februar efter Hans Hedtofts død.
Betænkning 139 om prostitution.
Folkeforsikringskommissionens betænkning fraråder enkepension.
Anstaltskommission afgiver deres anden betænkning om arbejdsanstalter.
Lov 152 ændrer forsorgsloven, så enker og enlig mødre kan modtage økonomisk støtte.
Regeringens spareudvalg afgiver betænkning (nr. 122) om sparemuligheder inden for børneforsorgen.

1956:

Lov om samordning af foranstaltninger for erhvervshæmmede (erstattes af revalideringsloven i 1960).
Johan Strøm fremlægger Lov 258 om folkepension, som vedtages af Folketinget
Dansk Flygtningehjælp oprettes foranlediget af Sovjetunionens invasion af Ungarn 1956
Arbejdsmarkedets parter indgår overenskomst på LOP-området, der giver ret til 14 ugers barselsorlov - på sygedagpenge.

1957:

Folkepensionen og invalidepension indføres (vedtaget i 1956) og afløser alders- og invaliderenten.
Aldersgrænsen forhøjes til 67 år. (62 år for enlige kvinder).
Regeringen udvides i maj måned med Radikale Venstre og Retsforbundet og Julius Bomholt (S) udpeges som socialminister.

1958:

Socialforskningsinstituttet etableres.
Beskæftigelseslov vedtages (Lov 169 af 13 april 1958).
Anstaltskommissionen afgiver sin tredje betænkning om arbejdsanstalter

1959:

Anstaltskommissionen afgiver sin fjerde og sidste betænkning om arbejdsanstalter (Mette Greve Hansen 2007)
Forsorgsloven ændres og Lov om Enkepension indføres.
Etablering af Statens Åndsvageforsorg, så De Kellersker Anstalter og Østifternes Åndssvageforsorg samles under staten.

1960:

Viggo Kampmann (S) bliver statsminister i februar. Kaj Bundvad bliver ny socialminister.
Lov om revalidering: revalideringscentre etableres for at hjælpe mennesker med at genvinde erhvervsevnen.
Ny sygesikringslov, der giver alle borgere adgang til sygekasser.
Betænkning 252 om børn og unge. Skattefradraget til børnefamilier ændres til et økonomisk tilskud.

1961:

Ny forsorgslov: Reform af regler om offentlige forsorg med fokus på at hjælpe borgere med at genvinde arbejdsevne og få et arbejde.
Lov om børne- og ungdomsforsorg, der fører til oprettelse af et kommunalt børne- og ungdomsværn (se fx Karin Kildedal 2013, side 23)
Opdragelsesanstalten på Sprogø nedlægges.

1962:

Bent Rold Andersen bliver forskningsleder på Socialforskningsinstituttet.
Jens Otto Krag bliver statsminister for en SR-regering og udpeger Kaj Bundvad som socialminister.
Betænkning 318 om alderdomshjem og plejehjem

1964:

Lov om Folkepension.
ATP indføres.
Folketinget nedsætter en socialreformkommision.
lov om børne- og ungdomsforsorg vedtages.
I USA annoncerer præsident Lyndon Johnson War on Poverty

1965:

Lov om invalidepension (tildeling af højeste, mellemste eller laveste invalidepension afhængig af erhvervsevne)

1966:

Boligstøtte indføres

1967:

Betingelsen for at opnå førtidspension lempes til "svigtende helbred eller andre [ordet "ganske" slettes] særlige omstændigheder" fra 60 år.

1968:

Hilmar Baunsgaard (R) bliver statsminister for en VKR-regering og udpeger Nathalie Lind (V) som socialminister

1969:

Oprettelse af Arbejdsformidlingen (offentlig arbejdsanvisning).
Socialreformkommissionen afleverer sin første betænkning (nr.543) “ Det sociale tryghedssystem, struktur og dagpenge” med anbefalinger om et enstrenget system, hvor primærkommunerne overtager flere sociale opgaver.

1970:

Børnetilskud indføres.
Den Sociale styrelseslov træder i kraft.
Kommunalreform: sognekommuner nedlægges/sammenlægges. 14 amtskommuner får specialiserede sociale opgaver

1971:

Jens Otto Krag (S) bliver statsminister igen - denne gang for en socialdemokratisk etparti-regering - og gør Eva Gredal til Socialminister
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse

1972:

Bent Rold Andersen afleverer den sidste af fire SFI-rapporter om kontaktydelser og det sociale system - og bliver professor i socialpolitik på RUC. Betænkning 664 “Det sociale tryghedssystem, service og bistand”, som lægger op til bistandsloven og introducerer et behovsprincip.
Karl O. Christiansen, Mogens Moe og Leif Senholt udgiver en kriminologisk efterundersøgelse af lovovertrædere indsat i forvaring, særfængsel eller statsfængsel, samt et forsøg på en vurdering af disse reaktioners effektivitet (Betænkning 644 af 1972 om forvaring).
Socialreformkommissionen afleverer sin sidste betænkning om service og bistand med forslag til bistandslov.
Anker Jørgensen (S) bliver statsminister efter folkeafstemningen om EF-medlemskab (tiltrædelse af Romtraktaten)