| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

psykiatri

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 1 month, 2 weeks ago

Psykiatri er det lægelig speciale, der handler om psykiske sygdomme og lidelser.

 

Nedenstående bygger derfor primært på  

Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)

 

“Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne.

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.”

(Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)

 

“I psykiatri er der følgende kerneopgaver:

 Organiske psykiske sygdomme

 Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme

 Skizofreni og andre psykoser

 Affektive sindslidelser

 Angst- og tvangslidelser

 Somatoforme lidelser

 Belastnings- og tilpasningsreaktioner, herunder kriser

 Spiseforstyrrelser

 Personlighedsforstyrrelser

 Seksuelle afvigelser

 Psykiske sygdomme hos oligofrene

 Psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser opstået i barndom eller adolescens”

(Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)

 

Der foregår en øget specialisering inden for psykiatrien – såvel i forhold til behandlingen af hyppigt forekommende psykiatriske sygdomme med komplicerede forløb som i forhold til mere sjældne psykiske sygdomme.

 

“Psykiatrisk behandling varetages i et tværfagligt samarbejde mellem blandt andet læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter”

(Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)

 

Psykiatrien er organisatorisk en del af sundhedsvæsenet og socialområdet.

 

Regionernes psykiatriske hospitaler, centre og afdelinger kaldes også behandlingspsykiatrien.  Behandlingspsykiatrien har både sengeafsnit (mulighed for indlæggelse og døgnbehandling) og ambulante tilbud, hvor henviste patienter kan møde op og få en samtale)

Regionerne beskæftiger bl.a. speciallæger i psykiatri, psykologer, sygeplejersker med en etårig specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og social- og sundhedsassistenter.

 

Privatpraktiserende psykiatere (speciallæger med speciale i psykiatri) og psykologer er et alternativ til regionernes ambulatorier.

 

Kommunernes socialpsykiatriske botilbud, bostøtte, støtte-kontaktpersoner og væresteder kaldes for socialpsykiatrien.

Her er bl.a. ansat pædagogisk personale. Nogle af de mest specialiserede socialpsykiatriske tilbud er organisatorisk en del af den regionale organisation, fx Holmstrupgård ved Aarhus. På de specialiserede socialpsykiatriske tilbud kan der også være ansat sygeplejersker og psykologer.

 

I civilsamfundet har en række foreninger og humanitære organisation tilbud målrettet borgere med psykiske lidelser patienter og pårørende. Det gælder fx LAP, Sind og Bedre Psykiatri. Nogle væresteder og aktivitetstilbud drives af humanitære organisationer. Der kan være en driftsoverenskomst med kommunen.

 

Psykiatrien i Danmark er således ikke en enkelt organisation.

 

I staten er der en arbejdsdeling mellem Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen - og dermed mellem to ministre og ministerier, der begge beskæftiger sig med (en del af) psykiatri.

 

Den neurovidenskabelige og psykologiske viden er voksende og inddrages i stadigt større omfang ved diagnostik og behandling af patienter med psykiske lidelser. Denne viden forventes fortsat at komme til at præge forståelsen af psykisk sygdom og behandlingen heraf og medføre nye behandlingsmuligheder.

 

Der er behov for yderligere viden på det psykopatologiske, psykofarmakologiske, psykoterapeutiske og psykosociale område. Dette gælder de fleste sygdomsområder, men der er et særligt behov indenfor områder som eksempelvis ADHD.

 

Der stilles øgede krav til psykiatriens værdimæssige og etiske aspekter, idet etiske dilemmaer til stadighed er i fokus, fx i forbindelse med balancen mellem selvbestemmelse og tvang/omsorg og behandlingsalliancen mellem patient og behandler.

 

Der er fortsat behov for styrkelse af personalets kompetence til vurdering af risiko for patienten selv eller andre, herunder øget viden om selvskadende adfærd, selvmordsforebyggelse, håndtering af konflikter og forebyggelse af tvang.

 

Der forudses øget brug af IT, herunder telepsykiatri, i de kommende år. Telepsykiatri kan anvendes som supplement til anden psykiatrisk opfølgende behandling, men bør ikke anvendes som led i den indledende diagnostiske afklaring af en patient. I tilfælde hvor telepsykiatri anvendes, bør brugen heraf beskrives.

 

Kilde:  Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri 21. februar 2022

 

"Der er mange steder indgået en samarbejdsaftale mellem almen praksis, kommunerne og psykiatrien vedrørende diagnostik og opfølgning af patienter med demens. Ligeledes er praksiskonsulenter tilknyttet de psykiatriske afdelinger. Nogle afdelinger har udviklet et velfungerende samarbejde om patientbehandling efter shared-care-modeller blandt andet vedrørende depression og angst."

 

"Der er ca. 150 praktiserende speciallæger i psykiatri fordelt på ca. 100 speciallægepraksis. Der er betydelig geografisk variation. De praktiserende speciallæger varetager primært behandling af patienter med psykiske sygdomme af moderat grad, hvor der ikke er behov for bred tværfaglig indsats involverende flere faggrupper. Det drejer sig især om angst- og depressionslidelser, stressrelaterede tilstande, personlighedsforstyrrelser og voksne med ADHD. Der behandles kun få patienter med psykoser. Speciallægepraksis behandler årligt ca. 50-60.000 patienter, heraf er ca. 25.000 nye patienter."

 

Kommuner og regioner skal jf Sundhedsloven indgå sundhedsaftaler med henblik på at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. 

 

Sundhedsstyrelsen forventer, at der i de kommende år vil være behov for et endnu tættere samarbejde mellem regioner og kommuner, og at der vil være yderligere fokus på arbejdsdelingen. Der arbejdes tæt sammen med kommuner vedrørende støtte og omsorg til især patienter med bipolar affektiv sygdom, skizofreni og sværere personlighedsforstyrrelser. Endvidere er der et tæt samarbejde med kommunernes hjemmepleje for så vidt angår de ældre patienter med psykisk sygdom.

 

Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen (såvel alkohol- som stofmisbrug)

 

Der er en stigning i antallet af mennesker med samtidig psykisk lidelse og misbrug, og der er derfor stort behov for koordination og samarbejde mellem den regionale psykiatri og misbrugsbehandlingen. Det er politisk besluttet at regionerne overdrages den opgave.

 

Kommunerne har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud for borgerne, blandt andet med henblik på mental sundhed.

 

Psykiatriloven giver med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner mulighed for, at regioner, kommuner og almen praksis samarbejder om patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.

 

Der er brug for at styrke samarbejdet mellem den regionale psykiatri og den kommunale misbrugsbehandling. Se efter  ’retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner for patienter med samtidig psykisk lidelse og misbrug’.

 

 

I psykiatrien bruges bl.a. begreberne:

  1. affektive lidelse
  2. afhængighed 
  3. akutmodtagelse 
  4. ambulatorium 
  5. angst 
  6. antidepressiv medicin 
  7. antipsykotisk medicin 
  8. behandlingsplan
  9. benzodiazepin
  10. beroligende medicin
  11. bivirkninger ved medicin 
  12. bosted
  13. bostøtte 
  14. bæltefri afdeling 
  15. bipolar lidelse 
  16. bæltefiksering 
  17. deeskaling 
  18. depression  
  19. diagnose
  20. dobbeltdiagnose 
  21. eftersamtale (efter tvangsepisode) 
  22. fastholdelse 
  23. forhåndstilkendegivelse 
  24. frihedsberøvelse 
  25. fysioterapi
  26. fysisk aktivitet
  27. genindlæggelse 
  28. indlæggelse
  29. indlæggelsessamtale 
  30. informeret samtykke  
  31. kognitiv adfærdsterapi 
  32. kognitiv miljøterapi 
  33. kontaktperson 
  34. koordinationsplan
  35. kriseplan 
  36. kugledyne 
  37. levede erfaringer 
  38. medicin 
  39. medicinsk behandling 
  40. mentalisering 
  41. mestringsstrategi 
  42. miljøterapi 
  43. musicure 
  44. observation
  45. overdødelighed 
  46. overlæge 
  47. overmedicinering 
  48. patientrettigheder
  49. patientsikkerhed 
  50. peer-medarbejder 
  51. personlighedsforstyrrelse
  52. personlig skærmning
  53. polyfarmaci 
  54. privatpraktiserende psykiater
  55. prognose 
  56. psykiatrisk diagnose
  57. psykiatrisk skadestue 
  58. psykiatrisk speciallæge (psykiater) 
  59. psykiatriske sygepleje
  60. psykiatrisk testamente 
  61. psykiatrisk tilsyn 
  62. psykisk lidelse 
  63. psykisk sygdom 
  64. psykisk sårbar 
  65. psykoanalyse 
  66. psykodynamisk tilgang 
  67. psykofarmaka 
  68. psykose
  69. psykosocial rehabilitering 
  70. psykoterapi 
  71. psykotisk 
  72. pårørende 
  73. recovery 
  74. recoverymentor 
  75. retspsykiatri 
  76. risikovurdering
  77. røde papirer, indlagt på 
  78. Safe Wards 
  79. samtale 
  80. samtaleterapi
  81. sansemotorisk 
  82. selvmordsforsøg
  83. selvmords-risikoscreening 
  84. sengeafsnit
  85. sindslidelse 
  86. skizofreni 
  87. social færdighedstræning 
  88. socialpsykiatri 
  89. socialpædagogiske tilbud 
  90. socialt tilbud
  91. spiseforstyrrelse
  92. stemmer, høre
  93. tilbagefald 
  94. traume-informeret behandling  
  95. tvang i psykiatrien
  96. tvangsbehandling
  97. tvangshandlinger 
  98. tvangsindlæggelse 
  99. tvangsmedicinering
  100. tvangstanker 
  101. tvangstilbageholdelse 
  102. udadreagerende 
  103. udredning 
  104. udskrivning/udskrivelse 
  105. udskrivningsaftale
  106. utilsigtet hændelse 
  107. vold 
  108. yngre læge (læge i gang med klinisk videreuddannelse til speciallæge) 

 

Der kan være forskellige på de begreber, som anvendes i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, idet en del begreber især anvendes af bestemte professioner.

 

På engelsk/amerikansk anvendes bl.a. begreberne psychiatry og mental healthcare.

 

Læs mere om psykiatri

 

Herudover har Sundhedsstyrelsen publiceret en lang række retningsgivende dokumenter om det psykiatriske område fx:

  1. Sundhedsstyrelsen 2022  
  2. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022) 

 

Hertil kommer fx  Sundhedsstyrelsensreferenceprogram for skizofreni fra 2004

Sundhedsstyrelsens rapport ’Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling’ fra 2005

  1. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport ’Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse
  2. (depression og mani)’ fra 2006
  3. Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angst fra 2007
  4. Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression hos voksne fra 2007
  5. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport ’Udredning og behandling af demens’ fra 2008
  6. Sundhedsstyrelsens rapport ’Den akutte indsats i psykiatrien’ fra 2009
  7. Sundhedsstyrelsens rapport ’Behandling af PTSD hos veteraner - anbefalinger for fremtidig planlægning i sundhedsvæsenet’ fra 2010
  8. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – kapacitet, sammenhæng og struktur, bilagsrapport udarbejdet i forbindelse med Regeringens udvalg for psykiatri, 2013
  9. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udvikling i diagnoser og behandling, bilagsrapport 2. Udarbejdet i forbindelse med Regeringens udvalg for psykiatri, 2013
  10. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens fra 2013
  11. Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra 2014
  12. Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra 2014

 

 

Overstående tekst er baseret på mange forskellige kilder (litteratur og hjemmesider) og på Jespers erfaringer med psykiatri

Du kan læse meget mere om psykiatrien på wikien: http://psykiatri.pbworks.com

 

2021-12-06 

 

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.