Psykiatri er det lægelige speciale, der handler om psykiske sygdomme, forstyrrelser og lidelser, også kaldet psykopatologi.
Nedenstående bygger derfor primært på
Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)
“Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug hos voksne.
Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.”
(Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)
“I psykiatri er der følgende kerneopgaver:
Organiske psykiske sygdomme
Misbrugsrelaterede psykiatriske sygdomme
Skizofreni og andre psykoser
Affektive sindslidelser
Angst- og tvangslidelser
Somatoforme lidelser
Belastnings- og tilpasningsreaktioner, herunder kriser
Spiseforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser
Seksuelle afvigelser
Psykiske sygdomme hos oligofrene
Psykiske udviklings- og adfærdsforstyrrelser opstået i barndom eller adolescens”
(Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)
Der foregår en øget specialisering inden for psykiatrien – såvel i forhold til behandlingen af hyppigt forekommende psykiatriske sygdomme med komplicerede forløb som i forhold til mere sjældne psykiske sygdomme.
“Psykiatrisk behandling varetages i et tværfagligt samarbejde mellem blandt andet læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter”
(Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)
Psykiatrien er organisatorisk en del af sundhedsvæsenet og socialområdet.
Regionernes psykiatriske hospitaler, centre og afdelinger kaldes også behandlingspsykiatrien. Behandlingspsykiatrien har både sengeafsnit (mulighed for indlæggelse og døgnbehandling) og ambulante tilbud, hvor henviste patienter kan møde op og få en samtale)
Regionerne beskæftiger bl.a. speciallæger i psykiatri, psykologer, sygeplejersker med en etårig specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje og social- og sundhedsassistenter.
Privatpraktiserende psykiatere (speciallæger med speciale i psykiatri) og psykologer er et alternativ til regionernes ambulatorier.
Kommunernes socialpsykiatriske botilbud, bostøtte, støtte-kontaktpersoner og væresteder kaldes for socialpsykiatrien.
Her er bl.a. ansat pædagogisk personale. Nogle af de mest specialiserede socialpsykiatriske tilbud er organisatorisk en del af den regionale organisation, fx Holmstrupgård ved Aarhus. På de specialiserede socialpsykiatriske tilbud kan der også være ansat sygeplejersker og psykologer.
I civilsamfundet har en række foreninger og humanitære organisation tilbud målrettet borgere med psykiske lidelser patienter og pårørende. Det gælder fx LAP, Sind og Bedre Psykiatri. Nogle væresteder og aktivitetstilbud drives af humanitære organisationer. Der kan være en driftsoverenskomst med kommunen.
Psykiatrien i Danmark er således ikke en enkelt organisation.
I staten er der en arbejdsdeling mellem Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen - og dermed mellem to ministre og ministerier, der begge beskæftiger sig med (en del af) psykiatri.
Den neurovidenskabelige og psykologiske viden er voksende og inddrages i stadigt større omfang ved diagnostik og behandling af patienter med psykiske lidelser. Denne viden forventes fortsat at komme til at præge forståelsen af psykisk sygdom og behandlingen heraf og medføre nye behandlingsmuligheder.
Der er behov for yderligere viden på det psykopatologiske, psykofarmakologiske, psykoterapeutiske og psykosociale område. Dette gælder de fleste sygdomsområder, men der er et særligt behov indenfor områder som eksempelvis ADHD.
Der stilles øgede krav til psykiatriens værdimæssige og etiske aspekter, idet etiske dilemmaer til stadighed er i fokus, fx i forbindelse med balancen mellem selvbestemmelse og tvang/omsorg og behandlingsalliancen mellem patient og behandler.
Der er fortsat behov for styrkelse af personalets kompetence til vurdering af risiko for patienten selv eller andre, herunder øget viden om selvskadende adfærd, selvmordsforebyggelse, håndtering af konflikter og forebyggelse af tvang.
Der forudses øget brug af IT, herunder telepsykiatri, i de kommende år. Telepsykiatri kan anvendes som supplement til anden psykiatrisk opfølgende behandling, men bør ikke anvendes som led i den indledende diagnostiske afklaring af en patient. I tilfælde hvor telepsykiatri anvendes, bør brugen heraf beskrives.
Kilde: Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri 21. februar 2022
"Der er mange steder indgået en samarbejdsaftale mellem almen praksis, kommunerne og psykiatrien vedrørende diagnostik og opfølgning af patienter med demens. Ligeledes er praksiskonsulenter tilknyttet de psykiatriske afdelinger. Nogle afdelinger har udviklet et velfungerende samarbejde om patientbehandling efter shared-care-modeller blandt andet vedrørende depression og angst."
"Der er ca. 150 praktiserende speciallæger i psykiatri fordelt på ca. 100 speciallægepraksis. Der er betydelig geografisk variation. De praktiserende speciallæger varetager primært behandling af patienter med psykiske sygdomme af moderat grad, hvor der ikke er behov for bred tværfaglig indsats involverende flere faggrupper. Det drejer sig især om angst- og depressionslidelser, stressrelaterede tilstande, personlighedsforstyrrelser og voksne med ADHD. Der behandles kun få patienter med psykoser. Speciallægepraksis behandler årligt ca. 50-60.000 patienter, heraf er ca. 25.000 nye patienter."
Kommuner og regioner skal jf Sundhedsloven indgå sundhedsaftaler med henblik på at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner.
Sundhedsstyrelsen forventer, at der i de kommende år vil være behov for et endnu tættere samarbejde mellem regioner og kommuner, og at der vil være yderligere fokus på arbejdsdelingen. Der arbejdes tæt sammen med kommuner vedrørende støtte og omsorg til især patienter med bipolar affektiv sygdom, skizofreni og sværere personlighedsforstyrrelser. Endvidere er der et tæt samarbejde med kommunernes hjemmepleje for så vidt angår de ældre patienter med psykisk sygdom.
Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen (såvel alkohol- som stofmisbrug)
Der er en stigning i antallet af mennesker med samtidig psykisk lidelse og misbrug, og der er derfor stort behov for koordination og samarbejde mellem den regionale psykiatri og misbrugsbehandlingen. Det er politisk besluttet at regionerne overdrages den opgave.
Kommunerne har hovedansvaret for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende tilbud for borgerne, blandt andet med henblik på mental sundhed.
Psykiatriloven giver med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner mulighed for, at regioner, kommuner og almen praksis samarbejder om patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.
Der er brug for at styrke samarbejdet mellem den regionale psykiatri og den kommunale misbrugsbehandling. Se efter ’retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner for patienter med samtidig psykisk lidelse og misbrug’.
I psykiatrien bruges bl.a. begreberne:
- affektive lidelse
- afhængighed
- akutmodtagelse
- ambulatorium
- angst
- antidepressiv medicin
- antipsykotisk medicin
- behandlingsplan
- benzodiazepin
- beroligende medicin
- bivirkninger ved medicin
- bosted
- bostøtte
- bæltefri afdeling
- bipolar lidelse
- bæltefiksering
- deeskalering
- depression
- diagnose
- dobbeltdiagnose
- eftersamtale (efter tvangsepisode)
- fastholdelse
- forhåndstilkendegivelse
- frihedsberøvelse
- fysioterapi
- fysisk aktivitet
- genindlæggelse
- indlæggelse
- indlæggelsessamtale
- informeret samtykke
- kognitiv adfærdsterapi
- kognitiv miljøterapi
- kontaktperson
- koordinationsplan
- kriseplan
- kugledyne
- levede erfaringer
- medicin
- medicinsk behandling
- mentalisering
- mestringsstrategi
- miljøterapi
- musicure
- observation
- overdødelighed
- overlæge
- overmedicinering
- patientrettigheder
- patientsikkerhed
- peer-medarbejder
- personlighedsforstyrrelse
- personlig skærmning
- polyfarmaci
- privatpraktiserende psykiater
- prognose
- psykiatrisk diagnose
- psykiatrisk skadestue
- psykiatrisk speciallæge (psykiater)
- psykiatriske sygepleje
- psykiatrisk testamente
- psykiatrisk tilsyn
- psykisk lidelse
- psykisk sygdom
- psykisk sårbar
- psykoanalyse
- psykodynamisk tilgang
- psykofarmaka
- psykose
- psykosocial rehabilitering
- psykoterapi
- psykotisk
- pårørende
- recovery
- recoverymentor
- retspsykiatri
- risikovurdering
- røde papirer, indlagt på
- Safe Wards
- samtale
- samtaleterapi
- sansemotorisk
- selvmordsforsøg
- selvmords-risikoscreening
- sengeafsnit
- sindslidelse
- skizofreni
- social færdighedstræning
- socialpsykiatri
- socialpædagogiske tilbud
- socialt tilbud
- spiseforstyrrelse
- stemmer, høre
- tilbagefald
- traume-informeret behandling
- tvang i psykiatrien
- tvangsbehandling
- tvangshandlinger
- tvangsindlæggelse
- tvangsmedicinering
- tvangstanker
- tvangstilbageholdelse
- udadreagerende
- udredning
- udskrivning/udskrivelse
- udskrivningsaftale
- utilsigtet hændelse
- vold
- yngre læge (læge i gang med klinisk videreuddannelse til speciallæge)
Der kan være forskellige på de begreber, som anvendes i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, idet en del begreber især anvendes af bestemte professioner.
På engelsk/amerikansk anvendes bl.a. begreberne psychiatry og mental healthcare.
Læs mere om psykiatri
Herudover har Sundhedsstyrelsen publiceret en lang række retningsgivende dokumenter om det psykiatriske område fx:
- Sundhedsstyrelsen 2022
- Sundhedsstyrelsens specialevejledning for Psykiatri februar 2022)
Hertil kommer fx Sundhedsstyrelsensreferenceprogram for skizofreni fra 2004
Sundhedsstyrelsens rapport ’Spiseforstyrrelser – anbefalinger for organisation og behandling’ fra 2005
- Sundhedsstyrelsens MTV-rapport ’Forebyggende ambulant behandling ved svær affektiv lidelse
- (depression og mani)’ fra 2006
- Sundhedsstyrelsens referenceprogram for angst fra 2007
- Sundhedsstyrelsens referenceprogram for unipolar depression hos voksne fra 2007
- Sundhedsstyrelsens MTV-rapport ’Udredning og behandling af demens’ fra 2008
- Sundhedsstyrelsens rapport ’Den akutte indsats i psykiatrien’ fra 2009
- Sundhedsstyrelsens rapport ’Behandling af PTSD hos veteraner - anbefalinger for fremtidig planlægning i sundhedsvæsenet’ fra 2010
- Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – kapacitet, sammenhæng og struktur, bilagsrapport udarbejdet i forbindelse med Regeringens udvalg for psykiatri, 2013
- Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udvikling i diagnoser og behandling, bilagsrapport 2. Udarbejdet i forbindelse med Regeringens udvalg for psykiatri, 2013
- Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens fra 2013
- Sundhedsstyrelsens ’Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra 2014
- Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transkønnede fra 2014
Overstående tekst er baseret på mange forskellige kilder (litteratur og hjemmesider) og på Jespers erfaringer med psykiatri
Du kan læse meget mere om psykiatri på wikien: http://psykiatri.pbworks.com og i grundbogen Erik Simonsen og Bo Møhl red 2017
2021-12-06 
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.