Grundloven er Danmarks demokratiske forfatning, som afskaffede enevælden og sikrer borgerne en række menneskerettigheder.

Grundloven blev oprindeligt vedtaget i 1849 og er senest revideret i 1953.

Loven består af 11 kapitler

• Kapitel I. består af fire paragraffer om  regeringsformen, kongemagten nedarves, den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt og den danske folkekirke. 
• Kapitel II.  § 5-11 handler om kongen og kongehuset. fx: "Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge."

• Kapitel III. § 12-27 handler om Kongen, ministrenes ansvar og udnævnelse, regeringen, Rigsretten, statsrådet, ministerråd, udenrigspolitisk nævn, mellemfolkelige myndigheder, lovforslag, foreløbige love, benådning og amnesti, pengeudstedelse og tjenestemænd, 
• Kapitel IV.  § 28-34 handler om Folketinget, valgret, valgbarhed, folketingsvalg mm 
• Kapitel V.   § 35-58 handler også folketingets samling og møder, arbejde, lovforslag, folkeafstemninger, skat, indfødsret, statsregnskab, revisorer, forretningsorden, vederlag mm:

                         "§ 53. Ethvert medlem af folketinget kan med dettes samtykke bringe ethvert offentligt anliggende under forhandling og derom æske ministrenes forklaring".

                         "§ 56. Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere."

• Kapitel VI.   § 59-65. handler om Rigsretten og domstolene.
• Kapitel VII.  § 66-70 handler om Folkekirken, religionsfrihed og andre trosamfund, 
• Kapitel VIII.  § 71. handler om (andre) menneskerettigheder: "Den personlige frihed", boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed, ytringsfrihed, ret til fri undervisning, foreningsfrihed, forsamlingsfrihed, næringsfrihed: "§ 74. Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov." 
• "§ 75. Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder. 

     § 81. Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.

     § 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.

     § 83. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang knyttet forret er afskaffet.

     § 84. Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.

     § 85. For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79 givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de militære loves forskrifter.

• Kapitel IX. handler om valgret til kommunale råd og meighedsråd samt islandske statsborgere.
• Kapitel X. handler om proceduren for fremtidige grundlovsændringer
• Kapitel XI. handler om lovens ikraftræden

Loven indeholder således også bestemmelser om sociale forhold (den nuværende § 75) og er dermed en del af den sociale lovgivning.

Grundloven har givet fattige bedre rettigheder siden den første lov blev vedtaget:

"Udviklingen med stramningen af de fattiges rettigheder kulminerede i 1849 med Grundlovens udstedelse. Her blev fattighjælp på den ene side en grundlovssikret ret, idet Grundloven fastsatte, at alle de, der ikke kunne forsørge sig og sine, og hvis forsørgelse ikke påhvilede andre, de havde ret til hjælp. Til gengæld mistede man sin eventuelle valgret og en række andre civile rettigheder, når man modtog fattighjælp og således blev afhængig af det offentlige."

               Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fattiglovgivningen-i-danmark-1660-1849-fra-tiggertegn-til-grundlovssikret-ret/?no_cache=1

I 1849-udgaven af loven stod der: 

"§ 89.
Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyde."

Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarks-riges-grundlov-af-5-juni-1849-junigrundloven/#indhold8

Den bestemmelse I den gældende grundlovstekst fra 1953 er formuleringen;

"§ 75. Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder."

Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=45902