processen omkring og indholdet af - de beslutninger, som tages i det politiske system (fx Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne) om hvad samfundet har af sociale problemer - og hvad den offentlige sektor skal gøre for at forebygge, afhjælpe eller løse dem.
Socialpolitik kan forstås som de politiskemål og indsatser - og de økonomiske prioriteringer og organisatoriske rammer for det sociale arbejde.
De mange definitioner af begrebet socialpolitik i litteraturen afspejler, at mange forskellige faggrupper og videnskabelige discipliner beskæftiger sig med emnet/fænomenet, men også at selve definitionen af socialpolitik rummer værdimæssige valg og prioriteringer.
Afgrænsningen af det socialpolitiske felt er således også et politisk spørgsmål.
Socialpolitik er på universiteterne også et fagområde for økonomer:
"Social policy is the branch of economics which deals with the regulation of income distribution, which normally favours the poorer elements in the population."
"Socialpolitikken er blevet til et fagområde, der på lige fod med den øvrige økonomiske og samfundsmæssige politik aktivt påvirker de forhold, hvorunder vi lever, og direkte er med til at tilfredsstille grundlæggende menneskelige behov. Sammenligningen med sikkerhedsnettet kan ikke længere bruges."
Socialpolitik kan historisk-materialistisk forstås som en del af statens reproduktionsfunktion. (se fx Helle Otte og Lars Stigel 1978, bind 1, side IV)
Ofte skelnes i socialpolitik mellem indsatsen overfor forskellige målgrupper. Socialpolitik kan derfor optræde i form af
Tilsvarende har kommunerne i gennem årene organiseret det sociale område forskelligt. Læs mere om Kommunernes organisering
Socialpolitik - historisk set
Departementchef K Riis Hansen skrev i 1918:
""Socialpolitikens Formaal er at løse de sociale Spørgsmaal, og saadanne kommer frem overalt, hvor der eksisterer et Misforhold mellem en Samfundsklasses berettigede Krav og dens faktiske økonomiske Livsvilkaar. Den Samfundsklasse, der her først og fremmest kommer i Betragtning, er Lønarbejderne, hvorfor ogsaa Hovedbestanddelen af det sociale Spørgsmaal udgøres af det saakaldte Arbejderspørgsmaal, ligesom Socialpolitikens allervæsentligste Indhold sigter mod Arbejderklassens økonomiske og sociale Løftelse. - Foranstaltninger til Arbejderspørgsmaalets Løsning kan enten være fremgaaet af Arbejdernes Selvhjælpsbestræbelser eller foranlediget vedStatsmagtens Indgriben, i hvilken Henseende der dog i Praksis ikke skarpt kan skelnes, da Staten hyppigt bygger paa det ad Selvhjælpens Vej skabte Grundlag..."
I 1949 stod der følgende om socialpolitik i et leksikon:
"de foranstaltninger af hygiejnisk, pædagogisk, organisatorisk og indtægts regulerende art, som det offentl. søger gennemført for at afbøde virkninger af den frie indtægts dannelse: også læren herom s er opstået af 19. årh.s arbejder politik, det ville sikre industriarbeider klassen mod materiel og åndelig forståelse. Siden er alle samfundsgruppe, der er stillet på et tilsv. økonomisk niveau, medtaget, og samtidig er kredsen af foranstaltn. udvidet bet. ud over de forsikringsordninger, der var arbejder politikkens vigtigste indsats, ligesom nye motiver, f.eks. det familiepolit. er kommet til. Ved s i snævreste forstand må nu forstås de foranstaltninger, der beskæftiger sig med arbejdsret, arbejderbeskyttelse, beskæftigelsen, soc. forsikring og off. forsorg, men det socialpolit. element spiller en voksende rolle inden for f.eks.boligvæsen, beskatning, sundhedsvæsen, skolevæsen og erhvervslivet regulering."
SocialministerNathalie Lind skrev i 1969 en introduktion til det sociale område i det danske samfund følgende:
"Den almindelige udvikling i samfundet medfører, at der stadig opstår nye sociale problemer..., der står i forbindelse med økonomiske vanskeligheder. Disse problemer medfører naturligvis også personlige problemer..."
"Det må naturligvis bero på en politisk vurdering, hvor meget samfundet er villigt til at anvende til sociale forbedringer under hensyn til de krav, der i øvrigt stilles til samfundet...
Det er vigtigt at forbedringer ikke kun kommer store grupper til gode... men at man også husker på grupper, der talmæssigt spiller en mindre rolle, og som kan have svært ved at påkalde sig opmærksomheden..."
socialpolitikkens organisering, herunder socialpolitiske aktører og den administrative opbygning
Set i et internationalt perspektiv er den socialpolitik blandt kendetegnet ved en høj grad af skattefinansiering, universelle ydelser (fx sundhedspleje, børnehaver, folkepension), mange kommunale serviceydelser, en centralisering af en række administrative funktioner vedr. kontantydelser (Udbetaling Danmark), en ret udbygget arbejdsmarkedspension.
I øjeblikket forsøger den franske præsident at ændre det franske pensionssystem.
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.