| 
View
 

socialpolitik

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 2 months, 2 weeks ago


 

Foredrag fra 2020 (under Corona pandemien)

 

Hvad er socialpolitik?

 

Der er flere forskellige definitioner af socialpolitik i litteraturen (se fx Niels Rasmussen 2016)

 

Socialpolitik kan fx defineres som politik på og om det sociale område;

processen omkring og indholdet af - de beslutninger, som tages i det politiske system (fx Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne) om hvad samfundet har af sociale problemer - og hvad den offentlige sektor skal gøre for at forebygge, afhjælpe eller løse dem.

 

Socialpolitik kan forstås som de politiske mål og indsatser - og de økonomiske prioriteringer og organisatoriske rammer for det sociale arbejde.

Socialpolitik handler altså om politiske målsætninger, virkemidler, værdier, principper. Det handler fx om

  • tryghed
  • graden af social ulighed - håndtering af fattigdom og socialt udsathed
  • fordelingspolitik
  • offentlig forsørgelse
  • hjælp til mennesker, der ikke kan klare sig selv  
  • velfærdsydelser 
  • det offentliges regulering af det sociale område.

(se også tekst om politiske værdier)

 

De mange definitioner af begrebet socialpolitik i litteraturen afspejler, at mange forskellige faggrupper og videnskabelige discipliner beskæftiger sig med emnet/fænomenet, men også at selve definitionen af socialpolitik rummer værdimæssige valg og prioriteringer.

Afgrænsningen af det socialpolitiske felt er således også et politisk spørgsmål.

 

Socialpolitik er på universiteterne også et fagområde for økonomer:

 

"Social policy is the branch of economics which deals with the regulation of income distribution, which normally favours the poorer elements in the population."

(Niels Kærgård 1997

 

"Socialpolitikken er blevet til et fagområde, der på lige fod med den øvrige økonomiske og samfundsmæssige politik aktivt påvirker de forhold, hvorunder vi lever, og direkte er med til at tilfredsstille grundlæggende menneskelige behov. Sammenligningen med sikkerhedsnettet kan ikke længere bruges." 

(Bent Rold Andersen 1966, side 10)

 

Socialpolitik kan historisk-materialistisk forstås som en del af statens reproduktionsfunktion. (se fx Helle Otte og Lars Stigel 1978, bind 1, side IV)

 

Ofte skelnes i socialpolitik mellem indsatsen overfor forskellige målgrupper.  Socialpolitik kan derfor optræde i form af 

  • asylpolitik
  • beskæftigelsespolitik
  • børn- og ungepolitik 
  • familiepolitik
  • flygtningepolitik 
  • fordelingspolitik 
  • handicappolitik 
  • hjemløsepolitik 
  • integrationspolitik
  • misbrugspolitik 
  • pensionspolitik (politik for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet) 
  • psykiatripolitik 
  • ældrepolitik 

 

Socialpolitik har (dermed) grænseflader til fx:

  • alkoholpolitik'
  • arbejdsmarkedspolitik
  • erhvervspolitik
  • finanspolitik 
  • kulturpolitik 
  • retspolitik
  • skatte- og afgiftspolitik 
  • sundhedspolitik - herunder (u)lighed i sundhed
  • tobaks-/rygepolitik 
  • uddannelsespolitik
  • udlændingepolitik 

 

Man kan skelne mellem

 

Socialpolitikkens organisering 

Socialpolitikkens organisering i Danmark kan overordnet beskrives som en arbejdsdeling og et samspil mellem en række aktører, fx

  • Folketinget
  • Regeringen
  • de enkelte ministre/ministerier
  • en række nationale råd, fx Rådet for Socialt Udsatte, Det centrale Handicapråd mv.
  • Kommunernes Landsforening
  • kommunerne
  • regionerne
  • forskere og evaluatorer  
  • de politiske partier og interesseorganisationer 
  • foreninger, familier og borgere i civilsamfundet
  • arbejdsløshedskasser, pensionskasser og andre foreningslignende aktører 
  • private virksomheder, forsikringsselskaber 
  • internationale aktører 

 

Det har over årene varieret hvordan centraladministrationen/staten/ministerierne var organiseret, fx har det varieret om der har været et selvstændigt socialministerium, og hvad der var socialministerens ansvarsområde.

Tilsvarende har kommunerne i gennem årene organiseret det sociale område forskelligt. Kommunernes organisering

 

Socialpolitik - historisk set

 

Socialpolitikkens målsætninger og virkemidler har ændret sig historisk. Nogle af målsætningerne i litteraturen er at...

  • forsørge mennesker, der ikke kan klare sig selv
  • normalisere tilværelsen for de dårligst stillede
  • revalidere mennesker med tab af arbejdsevne med henblik på selvforsørgelse
  • forebygge sociale problemer
  • øget trivsel

(se fx Bent Rold Andersen 1966)  

 

Socialminister Nathalie Lind skrev i 1969 en introduktion til det sociale område i det danske samfund følgende:

 

"Den almindelige udvikling i samfundet medfører, at der stadig opstår nye sociale problemer..., der står i forbindelse med økonomiske vanskeligheder. Disse problemer medfører naturligvis også personlige problemer..."

(Nathalie Lind 1969, side 236) 

"Det må naturligvis bero på en politisk vurdering, hvor meget samfundet er villigt til at anvende til sociale forbedringer under hensyn til de krav, der i øvrigt stilles til samfundet...

Det er vigtigt at forbedringer ikke kun kommer store grupper til gode... men at man også husker på grupper, der talmæssigt spiller en mindre rolle, og som kan have svært ved at påkalde sig opmærksomheden..."

(Nathalie Lind 1969 , side 237)

 

Når socialpolitikken ændrer sig mærkbart på nationalt niveau er det mindst fire gange blevet kaldt for socialreformer. 

Det skete i 1891, 1933, 1970'erne og i 1990'erne.

 

Se kronologisk oversigter med vigtige historiske begivenheder her;

 

Socialpolitik - i et internationalt perspektiv

 

Der er forskelle på den socialpolitik, som føres i de enkelte lande.

Forskellene handler blandt andet om

  1. de socialpolitiske målsætninger
  2. socialpolitikkens målgrupper, herunder om ydelserne er universelle eller forbeholdt afgrænsede målgrupper 
  3. de enkelte sociale ydelsers målgruppe, indhold og omfang (overførselsindkomster/kontantydelser og serviceydelser)
  4. ydelsernes finansiering (skattefinansieret, forsikringsselskaber, arbejdsgiverbetalte, brugerbetaling
  5. socialpolitikkens organisering, herunder socialpolitiske aktører og den administrative opbygning 

 

Set i et internationalt perspektiv er den socialpolitik blandt kendetegnet ved en høj grad af skattefinansiering, universelle ydelser (fx sundhedspleje, børnehaver, folkepension), mange kommunale serviceydelser, en centralisering af en række administrative funktioner vedr. kontantydelser (Udbetaling Danmark), en ret udbygget arbejdsmarkedspension.

 

I øjeblikket forsøger den franske præsident at ændre det franske pensionssystem. 

Læs mere om socialpolitikkens historiske udvikling i England

Se historisk litteratur om socialpolitik fra Sverige: Åke Elmer 1943 og Åke Elmer 1993

 

Hvordan kan socialpolitik undersøges empirisk?

 

Socialpolitikken er ikke et veldefineret empirisk fænomen. Der kan være forskel på den formelle og den faktiske socialpolitik.

Der kan fx være forskel på hvad der står i loven og hvad der er implementeret i form af socialt arbejde.

 

Socialpolitikken er analyseret af mange forskere og socialpolitiske aktører. Se fx Iver Hornemann Møller og Jørgen Elm Larsen 2016

 

Gode kilder til at undersøge socialpolitikken er fx:

  1. Sociallovgivningen - de enkelte lovbekendtgørelser og lovens bemærkninger
  2. Ankestyrelsens principafgørelser
  3. Socialstyrelsens opgave som den er formuleret i Finansloven og og på hjemmesiden - og Socialstyrelsens indsatsområder
  4. den socialpolitiske redegørelse og andre policydokumenter fra Social- og Indenrigsministeriet
  5. Folketingets socialpolitiske debatter - incl. forespørgselsdebatter og behandling af lovforslag
  6. Socialministerens mundtlige og skriftlige svar på spørgsmål fra Folketingsmedlemmer
  7. De politiske partiers politiske programmer og socialpolitiske målsætninger
  8. Regeringsgrundlaget og regering.dk
  9. Statsministerens åbningstale
  10. Statsministerens nytårstale
  11. VIVEs undersøgelser af det sociale arbejde
  12. Kommunernes Landsforenings policydokumenter 
  13. De enkelte kommuners budgetaftaler
  14. Byrådsmøder med socialpolitiske punkter på dagsordenen 
  15. Rådet for Socialt Udsattes årlige publikationer 
  16. Andre socialpolitiske aktørers hjemmesider, publikationer og debatindlæg 
  17. Journalistiske artikler om det sociale område 
  18. Kritiske debatindlæg i aviser og på sociale medier 

 

De enkelte dokumenter og tekster og udsagn kan analyseres og fortolkes som en del af samfundsmæssige diskurser.

Socialpolitiske udsagn og tekster kan også analyseres som normative teorier om kausalsammenhænge mellem problemer, årsager, løsninger, mål og midler.

 

Læs mere om socialpolitik her: 

  1. http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_social_forsorg/socialpolitik
  2. Iver Hornemann Møller og Jørgen Elm Larsen 2016, heri Niels Rasmussen 2016
  3. Jørn Henrik Petersen 2016 
  4. Peter Bundesen 2016  
  5. Lorraine Green and Karen Clarke 2016  
  6. Niels Kærgård 1997  
  7. Ritt Bjerregaard og Lars Lundgaard 1982
  8. Knud Vilby og Kjeld Sørensen 1978  
  9. Bent Rold Andersen 1973  
  10. Nathalie Lind 1969  
  11. Jørgen S Dich 1964 A  
  12. Jørgen S Dich 1964 
  13. Åke Elmer 1943  
  14. Litteratur om dansk socialpolitik  

 

 2019.09.07

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.