Socialministeren er den politiske leder af Socialministeriet, medlem af regeringen og overfor Folketinget ansvarlig for udarbejdelse af lovforslag og administration af sociallovgivningen.
Der har i Danmark været cirka 40 forskellige socialministre på cirka 100 år.
Thorvald Stauning havde i perioden 1918-1920 ministeransvaret for det sociale område, men uden eget ministerium. Socialområdet hørte under Indenrigsministeriet og indenrigsminister Ove Rode havde brug for at blive aflastet. På det tidspunkt handlede det sociale område også om arbejdernes levevilkår, og Stauning fik vedtaget den første lov om arbejdstid
Første socialminister blev udnævnt i 1920, men var det kun kort tid i et forretningsministerium under Påskekrisen.
Næste socialminister blev først udpeget i 1924 af statsminister Thorvald Stauning.
I perioden 1926-1929 var der en Venstre-ledet regering uden en socialminister.
K K Steincke var den længst siddende socialminister inden 2. verdenskrig (6 år: 1929-1935)
Siden 2. verdenskrig (74 år) har der været 34 forskellige socialministre. 15 var medlem af Socialdemokratiet. 9 var medlem af Venstre.
De første 23 år var der 8 forskellige socialministre
Hilmar Baunsgaard udpegede som statsminister og leder af VKR-regeringen i 1968 Nathalie Lind som socialminister (frem til 1971)
Jens Otto Krag udpegede Eva Gredal som socialminister i 1971. Hun sad frem til december 1973 (dvs også efter Anker Jørgensen blev statsminister), hvor Poul Hartling som ny statsminister og leder af en Venstre-regeringen udpegede Jacob Sørensen som socialminister i 1973.
Anker Jørgensen udpegede i sine seks år som statsminister fem forskellige socialministre:
Poul Schlüter udpegede i sine godt 10 år som statsminister fem forskellige socialministre:
Poul Nyrup Rasmussen udnævnte i sine knap ni år som statsminister fire forskellige socialministre
Anders Fogh Rasmussen udnævnte i sine otte år som statsminister tre forskellige socialministre
I 2007 blev Socialministeriet sammenlagt med Indenrigsministeriet, en del af Økonomi- og erhvervsministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til Velfærdsministeriet.
Karen Jespersen var Velfærdsminister frem til 2009
Helle Thornings regeringer havde tre forskellige socialministre:
Lars Lykke Rasmussen havde i sine seks et halvt år som statsminister to forskellige socialministre:
Karen Ellemann (V), Indenrigs- og socialminister (fra 07.04.09 til 23.02.10)
og i næste regeringsperiode:
Mette Frederiksen har foreløbigt udnævnt to socialministre
Hans Hedtoft blev - lige som Stauning - senere statsminister.
Henrik Dam Kristensen blev senere formand for Folketinget.
Kaj Bundvad er den længst siddende socialminister siden 2. verdenskrig: mere end seks år i 1960'erne - udpeget af to forskellige statsministre.
De fleste socialministre har kun været socialministre i cirka 2 år hver. Nogle nåede kun at være socialministre i få måneder. En forklaring er, at mange regeringers levetid har været kort. Men de korte ministerperioder er også en konsekvens af de skiftende statsministres regeringsomdannelser/minister-omrokeringer og -udskiftninger.
Mette Frederiksen dannede en socialdemokratisk mindretalsregering i juni 2019 og udpegede Astrid Krag til Social- og Indenrigsminister. Astrid Krag fik dermed cirka samme portefølje som Karen Ellemann havde som minister.
(Dog: også Økonomiministeriet (incl. ansvaret for VIVE), mens dagtilbudsområdet for førskolebørn er flyttet til (Børne- og) Undervisningsministeriet). Dette blev ændret efter cirka halvanden år, hvor Astrid Krag afgav indenrigsministeriet og til gengæld overtog ældreområdet, som hun tidligere har været (sundheds)minister for.
læs mere om
minister og danske politikere.
Kilder:
- Socialministeriets historie frem til 2001 er beskrevet af Bo Antonsen 2001, hvor han medtaget en oversigt over socialministre fra 1920-2001.
- regeringen.dk
- Socialministeriets hjemmeside
- nyheder
2021-12-19
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.