| 
  • If you are citizen of an European Union member nation, you may not use this service unless you are at least 16 years old.

  • You already know Dokkio is an AI-powered assistant to organize & manage your digital files & messages. Very soon, Dokkio will support Outlook as well as One Drive. Check it out today!

View
 

udsatte voksne (redirected from Udsatte voksne)

Page history last edited by Jesper Buchholdt Gjørup 2 years, 7 months ago

Begrebet 'udsatte voksne' benyttes bl.a.  af Socialstyrelsen og i Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher 2016.

(Socialt) udsatte voksne kan defineres som

 

"mennesker over 18 år med sociale problemer eller med risiko for at få det. Det drejer sig fx om hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer, som giver dem behov for hjælp efter serviceloven..."

(Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher 2016, side 15 citeret efter Social- og Indenrigsministeriet 2015)

 

Udsatte voksne omfatter således mennesker med et eller flere alvorlige problemer, lidelser og svære livsvilkår.

 

Rådet for socialt udsatte har særlig viden om: 

  1. hjemløse
  2. stofmisbrugere
  3. alkoholmisbrugere
  4. mennesker med sindslidelse
  5. mennesker i prostitution og
  6. mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer

(kilde: Rådets hjemmeside: Formål og opgaver - Rådet for Socialt Udsatte) 

 

Forskere fra VIVE anslår, at der er cirka 280.000 udsatte voksne i Danmark:

Kilde: Lars Benjaminsen mfl 2018, side 8

 

Bent Greve 2019 nævner følgende "grupper af udsatte":

  1. Stofmisbrugere
  2. Hjemløse
  3. Prostituerede
  4. Alkoholmisbrugere
  5. Danskere med psykisk sygdom
  6. Voldsramte

(Bent Greve 2019, side 90)  

 

En mere omfattende liste over sociale problemer og tegn på sociale problemer kunne være:

  1. Afhængighed af rusmidler og/eller beroligende medicin
  2. Alkoholmisbrug
  3. Alvorlig sygdom  
  4. Arbejdsløshed
  5. Bolig-problemer 
  6. diskrimination/forskelsbehandling, negativ 
  7. Ensomhed 
  8. etnisk minoritetsbaggrund 
  9. Fattigdom - herunder gæld og lille/ingen indkomst
  10. Fedme - svær overvægt  
  11. Frihedsberøvelse (tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling, fængsel, tilbageholdelse i private boliger) 
  12. Handicap/nedsat funktionsevne
  13. Hashmisbrug 
  14. Hjemløshed
  15. Konflikter med andre mennesker 
  16. Kriminalitet
  17. Kronisk eller længerevarende sygdom 
  18. Langtidsledighed, svag tilknytning til arbejdsmarkedet
  19. Menneskehandel 
  20. Narkomani (brug af hårde stoffer) 
  21. Ofre for ulykker (tilskadekomne, fx i trafikulykker, arbejdsulykker mv.) 
  22. Prostitution
  23. Psykiske lidelser, fx angst, depression, mani, psykoser, OCD, ADHD, skizofreni, PTSD - blandt andet som resultater af psykiske traumer, fx senfølger af seksuelle overgreb
  24. Seksuelt krænkede; ofre for voldtægt mv. 
  25. Skilsmisse/ophør af parforhold
  26. Slaveri 
  27. Stofmisbrug 
  28. Stressramte 
  29. Sygdom 
  30. Tab af nære pårørende fx p.g.a. dødsfald 
  31. Traumatisering, fx på grund af tortur eller krigsoplevelser 
  32. Udviklingshæmning  
  33. Usund livsstil (KRAM , søvn mm) 
  34. Vold i nære relationer - i familie og parforhold 
  35. Æresrelateret social kontrol 

 

 

Udsatte voksne har typisk komplekse og sammensatte sociale problemer (vilde problemer), hvor et problem fører til nye problemer.

Det kan blive en ond spiral, hvor dårligt helbred, psykiske problemer, belastede sociale relationer og dårlige økonomi spiller sammen på en negativ måde.

Et stort problem for udsatte voksne er stigmatisering

 

Den social- og sundhedsmæssige indsats overfor udsatte voksne kan være mangefacetteret og involvere mange aktører, fx

  1. Aktiveringsprojektledere
  2. Alkoholrådgivning
  3. Ambulancer
  4. Arbejdsgivere 
  5. Arbejdspladser 
  6. Borgerservice 
  7. Bostøtte
  8. Bosted
  9. Dagcentre 
  10. Ergoterapeut 
  11. Forsorgshjem
  12. Fysioterapeut 
  13. Førtidspensionskontor 
  14. Gademedarbejdere 
  15. Handicapafdelingen
  16. Herberg 
  17. Hjemmemiddeldepotet
  18. Hjemmesygeplejerske 
  19. Hjemmevejleder 
  20. Hospitalet - akutafdelingen måske flere specialafdelinger
  21. HR-afdelinger 
  22. Jobcentret 
  23. Kolleger 
  24. Kriminalforsorgen
  25. Ledere 
  26. Lokalpsykiatrien/distriktspsykiatrien 
  27. Misbrugscentret
  28. Personaleansvarlige 
  29. Politiet 
  30. Praktiserende læge (borgerens egen læge)
  31. Private virksomheder 
  32. Præhospitalet - sociolance, akut medicinsk visitation (AMK-vagtcentral)  
  33. Psykiatrisk afdeling (skadestue/modtagelse, ambulatorie og sengeafsnit)
  34. Pårørende 
  35. Rehabiliteringsteamet incl. socialmedicinsk speciallæge og/eller psykolog
  36. Social- og sundhedsassistent
  37. Socialpsykiatrien 
  38. Socialrådgivere 
  39. Socialsygeplejerske 
  40. Socialøkonomiske virksomheder 
  41. Sundheds- og omsorgsafdelingen i kommunen
  42. Sygedagpengekontoret 
  43. Tandlæge
  44. Varmestue 

 

Hertil kommer andre aktører, som deltager i den politiske proces og den offentlige debat om den samfundsmæssige indsats overfor udsatte voksne, fx

  1. Arbejdsgivere
  2. Bedre Psykiatri
  3. Boligforeninger 
  4. Borgerne selv (men ikke så markant)
  5. Byråd 
  6. Børne- og Socialministeren/-ministeriet
  7. Centraladministrationen (statens embedsmænd, typisk i ministerierne)
  8. Dansk Arbejdsgiverforening
  9. Danske Regioner 
  10. Dansk Handicapforbund 
  11. Det Centrale Handicapråd 
  12. Fagbevægelsen 
  13. Folketinget
  14. Folketingets Ombudsmand 
  15. Hus Forbi 
  16. Institut for Menneskerettigheder 
  17. Interesseorganisationer
  18. kommunale handicapråd 
  19. Kommunernes administrative ledelse, embedsmænd og fagprofessionelle
  20. Kommunernes Landsforening
  21. LAP -Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
  22. Læserbrevsskribenter  
  23. Nyhedsmedier
  24. Outsideren 
  25. Private bosteder 
  26. Private konsulentfirmaer (evaluatorer mm) 
  27. Pårørende 
  28. Redaktører, politiske kommentatorer og lederskribenter på dagblade/aviser (Politiken, Jyllandsposten, Berlingske, Ekstrabladet, BT mv.) 
  29. Regionernes administrative ledelse, embedsmænd og fagprofessionelle
  30. Regionsråd for de fem regioner
  31. Rådet for Socialt Udsatte 
  32. SAND - de hjemløses landsorganisation 
  33. SIND 
  34. Sociale medier (fx Facebook - eller rettere: debattører og influencers på SoMe) 
  35. Socialstyrelsen
  36. VISO 
  37. VIVE
  38. Ældresagen 

 

Hvad er vigtige generelle samfundsfaglig begreberteoretiske begreber om udsatte voksne - og ord fra den offentlige debat, der kan hjælpe med til at undersøge, beskrive, forstå og forklare udsatte voksne som et samfundsmæssigt fænomen og som diskurs?

  1. adgang
  2. afvigelse
  3. agenda setting (at få noget sat på den politiske dagsorden) 
  4. aktør 
  5. anerkendelse
  6. ansvar 
  7. besparelser 
  8. boligsocialt arbejde 
  9. borgerløn 
  10. borgerrettigheder 
  11. CSR - corporate social responsibility
  12. demonstrationer  
  13. diskrimination
  14. diskurs
  15. egenomsorg 
  16. empowerment
  17. evaluering 
  18. evidensbaserede metoder 
  19. fattigdom 
  20. fleksjob 
  21. forhandlinger 
  22. forsørgelsesgrundlag
  23. funktionsevne 
  24. førtidspension 
  25. habitus 
  26. handicap 
  27. hjælpemidler 
  28. implementering
  29. integration 
  30. interessevaretagelse 
  31. internationale konventioner
  32. kommunerne
  33. kontanthjælp 
  34. kriminalisering/kriminalitet 
  35. ligeværdighed 
  36. lovgivning
  37. magt 
  38. marginalisering
  39. menneskerettigheder 
  40. nedskæringer 
  41. overførselsindkomst
  42. personlig frihed 
  43. personligt ansvar 
  44. politik  
  45. politiske prioriteringer
  46. politisk proces 
  47. politisk system 
  48. psykiatri 
  49. radikalisering 
  50. recovery
  51. rehabilitering
  52. resocialisering
  53. revalidering 
  54. respekt 
  55. rummelige arbejdspladser 
  56. sanktion
  57. segration 
  58. social afvigelse
  59. social deroute 
  60. social kapital 
  61. social kontrol 
  62. socialt udsatte
  63. social udsathed
  64. social ulighed i sundhed  
  65. specialisering 
  66. stempling 
  67. stigmatisering
  68. straf 
  69. symbolpolitik 
  70. tilgængelighed
  71. tidligere anbragte børn 
  72. tolerance 
  73. Udenforskab  
  74. udsatte boligområder 
  75. udsatte børn og unge
  76. udsatte familier 
  77. udstødning
  78. velfærdsteknologiske løsninger 
  79. virksomhedernes sociale ansvar 
  80. Voksenudredningsmetoden (VUM) 

 

Hvad er relevante kilder om udsatte voksne set fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv?

 

Der er mange skriftlige dokumenter, som bliver en del af den politiske proces og offentlige debat, fx

  • analyser (typisk notater eller rapporter baseret på registerdata)
  • artikler i tidsskrifter og nyhedsmagasiner
  • avisartikler
  • bekendtgørelser
  • biografier 
  • debatindlæg i aviser 
  • evalueringsrapporter
  • Facebook-opslag 
  • finansloven
  • forskningsrapporter 
  • Hus Forbi - artikler 
  • journalistisk researchede bøger 
  • kronikker i aviser 
  • ledere i dagblade/aviser 
  • lovgivning 
  • læsebreve i aviser
  • nyhedsartikler på dr.dk, tv2.dk, b.dk, politiken.dk, jp.dk, altinget.dk 
  • pressemeddelser
  • romaner - skønlitterære vidnesbyrd 
  • tweets - på Twitter
  • videnskabelige artikler i peerreview-tidsskrifter (som omtales i andre medier) 
  • årsberetninger - fx Rådet for Socialt Udsatte 2021

 

Gode eksempler på relevant litteratur på socialrådgiveruddannelsen om udsatte voksne er:

 

Se evt. også 

 

 

2019-12-16  

 

Comments (0)

You don't have permission to comment on this page.