Begrebet 'udsatte voksne' benyttes bl.a. af Socialstyrelsen og i Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher 2016.
(Socialt) udsatte voksne kan defineres som
"mennesker over 18 år med sociale problemer eller med risiko for at få det. Det drejer sig fx om hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer, som giver dem behov for hjælp efter serviceloven..."
(Bettina Myggen Jensen og Inge Schiermacher 2016, side 15 citeret efter Social- og Indenrigsministeriet 2015)
Udsatte voksne omfatter således mennesker med et eller flere alvorlige problemer, lidelser og svære livsvilkår.
Rådet for socialt udsatte har særlig viden om:
- hjemløse
- stofmisbrugere
- alkoholmisbrugere
- mennesker med sindslidelse
- mennesker i prostitution og
- mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer
(kilde: Rådets hjemmeside: Formål og opgaver - Rådet for Socialt Udsatte)
Forskere fra VIVE anslår, at der er cirka 280.000 udsatte voksne i Danmark:
Kilde: Lars Benjaminsen mfl 2018, side 8
Bent Greve 2019 nævner følgende "grupper af udsatte":
- Stofmisbrugere
- Hjemløse
- Prostituerede
- Alkoholmisbrugere
- Danskere med psykisk sygdom
- Voldsramte
(Bent Greve 2019, side 90)
En mere omfattende liste over sociale problemer og tegn på sociale problemer kunne være:
- Afhængighed af rusmidler og/eller beroligende medicin
- Alkoholmisbrug
- Alvorlig sygdom
- Arbejdsløshed
- Bolig-problemer
- diskrimination/forskelsbehandling, negativ
- Ensomhed
- etnisk minoritetsbaggrund
- Fattigdom - herunder gæld og lille/ingen indkomst
- Fedme - svær overvægt
- Frihedsberøvelse (tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling, fængsel, tilbageholdelse i private boliger)
- Handicap/nedsat funktionsevne
- Hashmisbrug
- Hjemløshed
- Konflikter med andre mennesker
- Kriminalitet
- Kronisk eller længerevarende sygdom
- Langtidsledighed, svag tilknytning til arbejdsmarkedet
- Menneskehandel
- Narkomani (brug af hårde stoffer)
- Ofre for ulykker (tilskadekomne, fx i trafikulykker, arbejdsulykker mv.)
- Prostitution
- Psykiske lidelser, fx angst, depression, mani, psykoser, OCD, ADHD, skizofreni, PTSD - blandt andet som resultater af psykiske traumer, fx senfølger af seksuelle overgreb
- Seksuelt krænkede; ofre for voldtægt mv.
- Skilsmisse/ophør af parforhold
- Slaveri
- Stofmisbrug
- Stressramte
- Sygdom
- Tab af nære pårørende fx p.g.a. dødsfald
- Traumatisering, fx på grund af tortur eller krigsoplevelser
- Udviklingshæmning
- Usund livsstil (KRAM , søvn mm)
- Vold i nære relationer - i familie og parforhold
- Æresrelateret social kontrol
Udsatte voksne har typisk komplekse og sammensatte sociale problemer (vilde problemer), hvor et problem fører til nye problemer.
Det kan blive en ond spiral, hvor dårligt helbred, psykiske problemer, belastede sociale relationer og dårlige økonomi spiller sammen på en negativ måde.
Et stort problem for udsatte voksne er stigmatisering.
Den social- og sundhedsmæssige indsats overfor udsatte voksne kan være mangefacetteret og involvere mange aktører, fx
- Aktiveringsprojektledere
- Alkoholrådgivning
- Ambulancer
- Arbejdsgivere
- Arbejdspladser
- Borgerservice
- Bostøtte
- Bosted
- Dagcentre
- Ergoterapeut
- Forsorgshjem
- Fysioterapeut
- Førtidspensionskontor
- Gademedarbejdere
- Handicapafdelingen
- Herberg
- Hjemmemiddeldepotet
- Hjemmesygeplejerske
- Hjemmevejleder
- Hospitalet - akutafdelingen måske flere specialafdelinger
- HR-afdelinger
- Jobcentret
- Kolleger
- Kriminalforsorgen
- Ledere
- Lokalpsykiatrien/distriktspsykiatrien
- Misbrugscentret
- Personaleansvarlige
- Politiet
- Praktiserende læge (borgerens egen læge)
- Private virksomheder
- Præhospitalet - sociolance, akut medicinsk visitation (AMK-vagtcentral)
- Psykiatrisk afdeling (skadestue/modtagelse, ambulatorie og sengeafsnit)
- Pårørende
- Rehabiliteringsteamet incl. socialmedicinsk speciallæge og/eller psykolog
- Social- og sundhedsassistent
- Socialpsykiatrien
- Socialrådgivere
- Socialsygeplejerske
- Socialøkonomiske virksomheder
- Sundheds- og omsorgsafdelingen i kommunen
- Sygedagpengekontoret
- Tandlæge
- Varmestue
Hertil kommer andre aktører, som deltager i den politiske proces og den offentlige debat om den samfundsmæssige indsats overfor udsatte voksne, fx
- Arbejdsgivere
- Bedre Psykiatri
- Boligforeninger
- Borgerne selv (men ikke så markant)
- Byråd
- Børne- og Socialministeren/-ministeriet
- Centraladministrationen (statens embedsmænd, typisk i ministerierne)
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Danske Regioner
- Dansk Handicapforbund
- Det Centrale Handicapråd
- Fagbevægelsen
- Folketinget
- Folketingets Ombudsmand
- Hus Forbi
- Institut for Menneskerettigheder
- Interesseorganisationer
- kommunale handicapråd
- Kommunernes administrative ledelse, embedsmænd og fagprofessionelle
- Kommunernes Landsforening
- LAP -Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
- Læserbrevsskribenter
- Nyhedsmedier
- Outsideren
- Private bosteder
- Private konsulentfirmaer (evaluatorer mm)
- Pårørende
- Redaktører, politiske kommentatorer og lederskribenter på dagblade/aviser (Politiken, Jyllandsposten, Berlingske, Ekstrabladet, BT mv.)
- Regionernes administrative ledelse, embedsmænd og fagprofessionelle
- Regionsråd for de fem regioner
- Rådet for Socialt Udsatte
- SAND - de hjemløses landsorganisation
- SIND
- Sociale medier (fx Facebook - eller rettere: debattører og influencers på SoMe)
- Socialstyrelsen
- VISO
- VIVE
- Ældresagen
Hvad er vigtige generelle samfundsfaglig begreber, teoretiske begreber om udsatte voksne - og ord fra den offentlige debat, der kan hjælpe med til at undersøge, beskrive, forstå og forklare udsatte voksne som et samfundsmæssigt fænomen og som diskurs?
- adgang
- afvigelse
- agenda setting (at få noget sat på den politiske dagsorden)
- aktør
- anerkendelse
- ansvar
- besparelser
- boligsocialt arbejde
- borgerløn
- borgerrettigheder
- CSR - corporate social responsibility
- demonstrationer
- diskrimination
- diskurs
- egenomsorg
- empowerment
- evaluering
- evidensbaserede metoder
- fattigdom
- fleksjob
- forhandlinger
- forsørgelsesgrundlag
- funktionsevne
- førtidspension
- habitus
- handicap
- hjælpemidler
- implementering
- integration
- interessevaretagelse
- internationale konventioner
- kommunerne
- kontanthjælp
- kriminalisering/kriminalitet
- ligeværdighed
- lovgivning
- magt
- marginalisering
- menneskerettigheder
- nedskæringer
- overførselsindkomst
- personlig frihed
- personligt ansvar
- politik
- politiske prioriteringer
- politisk proces
- politisk system
- psykiatri
- radikalisering
- recovery
- rehabilitering
- resocialisering
- revalidering
- respekt
- rummelige arbejdspladser
- sanktion
- segration
- social afvigelse
- social deroute
- social kapital
- social kontrol
- socialt udsatte
- social udsathed
- social ulighed i sundhed
- specialisering
- stempling
- stigmatisering
- straf
- symbolpolitik
- tilgængelighed
- tidligere anbragte børn
- tolerance
- Udenforskab
- udsatte boligområder
- udsatte børn og unge
- udsatte familier
- udstødning
- velfærdsteknologiske løsninger
- virksomhedernes sociale ansvar
- Voksenudredningsmetoden (VUM)
Hvad er relevante kilder om udsatte voksne set fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv?
Der er mange skriftlige dokumenter, som bliver en del af den politiske proces og offentlige debat, fx
- analyser (typisk notater eller rapporter baseret på registerdata)
- artikler i tidsskrifter og nyhedsmagasiner
- avisartikler
- bekendtgørelser
- biografier
- debatindlæg i aviser
- evalueringsrapporter
- Facebook-opslag
- finansloven
- forskningsrapporter
- Hus Forbi - artikler
- journalistisk researchede bøger
- kronikker i aviser
- ledere i dagblade/aviser
- lovgivning
- læsebreve i aviser
- nyhedsartikler på dr.dk, tv2.dk, b.dk, politiken.dk, jp.dk, altinget.dk
- pressemeddelser
- romaner - skønlitterære vidnesbyrd
- tweets - på Twitter
- videnskabelige artikler i peerreview-tidsskrifter (som omtales i andre medier)
- årsberetninger - fx Rådet for Socialt Udsatte 2021
Gode eksempler på relevant litteratur på socialrådgiveruddannelsen om udsatte voksne er:
Se evt. også
2019-12-16
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.